Brevkassen: Hvem får din livsforsikring, når du dør?

I dennes uges brevkasse er en læser interesseret i at vide, hvilken betydning »pensionsdommen« har. Advokat Allan Ohms gennemgår, hvad der gør sig gældende, samt hvad man især skal være opmærksom på.

Tjek hvem du har begunstiget på din livsforsikring ved dødsfald. Hvis du har valgt »nærmeste pårørende«, så vær opmærksom på, om din samlever automatisk er omfattet. Modelfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann/Ritzau Scanpix

Kære brevkasse

Jeg kunne godt tænke mig at høre mere om »pensionsdommens« betydning?

Og hvorfor skal det ikke gå gennem skifteretten ved dødsfald, så livsarvinger får kendskab til, at der findes en dødsfaldssum i et forsikringsselskab. Jeg ved godt, at forsikringsudbetalinger er uden om boet, men hvorfor skal det være tilfældigt, at livsarvinger får kendskab dertil.

Med venlig hilsen
B.P.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Der er vedtaget en regel i forsikringsaftaleloven, som pålægger forsikrings- eller pensionsselskabet, at der senest samtidig med underretningen af en begunstiget om forsikringsbegivenhedens indtræden også skal ske underretning til den skifteret, der behandler forsikringstagerens dødsbo om begunstigelsesindsættelsen, forsikringssummens størrelse, og om hvorvidt udbetaling er sket.

Den dom, du nævner, har fastslået én ting: Hvis en livsforsikring skal ændres på væsentlige punkter, kræver det positiv accept fra forsikringstager. Nogle forsikrings- og pensionsselskaber har troet, at det var tilstrækkeligt at sende et brev med meddelelse om ændring, som ville træde i kraft, hvis der ikke blev gjort indsigelse. Det kaldes »passiv accept«, og Højesterets fem dommere har slået fast, at den ændringsmåde ikke er gyldig.

Efter dommen er man i forsikringsbranchen ved at gennemgå de – ret mange – tilfælde, hvor forsikringspolicer er ændret på det område, der handler om, hvem der skal have forsikringssummen udbetalt ved død. I langt de fleste policer skal forsikringssummen udbetales til »nærmeste pårørende«. I loven betød dette begreb indtil 1. januar 2008 ægtefælle, børn eller arvinger. Efter denne dato betyder udtrykket ægtefælle eller samlever, børn og arvinger.

Nogle selskaber har efter 1. januar 2008 bestemt, at den nye model – altså med samlever indbefattet – skulle være gældende også for gamle forsikringsordninger, medmindre forsikringstager aktivt meddelte, at noget andet var ønsket. Højesteret har nu slået fast, at den slags ændringer ikke er gyldige.

I den konkrete sag foreligger der flere end 300.000 ændringsforsøg, som ikke er gyldige, og det giver nogle problemer. Der vil være en række tilfælde, hvor livsforsikringer er udbetalt til en samlever, men burde have været udbetalt til afdødes børn eller til dødsboet. PFA Pension mener, at det kan dreje sig om, at op til 25 millioner kroner er udbetalt til den forkerte modtager i sager, hvor forsikringstager er død.

Fremadrettet vil der være risiko for, at en samlever tror sig sikret, men hvor denne tro kan blive tilsidesat, hvis børn til forsikringstagere med forsikringer tegnet før 1. januar 2008 vil kunne protestere herimod. Der er derfor god grund til at benytte anledningen til at opfordre alle med sådanne forsikringer om at tjekke, at forsikringen ved død udbetales til rette modtager.

Tjek, hvem du har begunstiget. Hvis du har valgt »nærmeste pårørende«, så vær opmærksom på, om din samlever automatisk er omfattet – hvis du ønsker noget andet, så tag fat i selskabet for at få det ændret. Det er ikke tilstrækkeligt at nævne det i testamentet – du skal have fat i forsikrings- eller pensionsselskabet. Der udbetales på disse forsikringer meget store beløb, som »går uden om dødsboet« og direkte til den begunstigede.

Hvis indsættelse af en begunstiget må anses for urimelig over for forsikringstagerens ægtefælle eller en livsarving, kan det ved dom bestemmes, at forsikringssummen helt eller delvis skal tilfalde ægtefællen eller en livsarving i stedet for den begunstigede.

Beløbet kan ikke overstige, hvad der ville være tilfaldet den pågældende som boslod og tvangsarv, jf. arvelovens paragraf 5, 10 og 11, stk. 2, hvis forsikringssummen i stedet var tilfaldet forsikringstagerens solvente bo. Det er usikkert, om denne reguleringsregel gælder, hvis klausulen »nærmeste pårørende« er valgt. I den dom du nævner sagde by- og landsret, at reglen kun gælder ved individuelle indsættelser. Højesteret tog ikke stilling til det. Efter min mening gælder reglen også »nærmeste pårørende«, men forholdet fremgår ikke klart af loven eller af dens forarbejder.

Den dom, du nævner, handler om en privattegnet livsforsikring. Mange livsforsikringer er tegnet via arbejdsmarkedets parter, og nogle forsikringsselskaber har efter dommens afsigelse tilkendegivet, at arbejdsmarkedets parter er berettiget til at ændre »nærmeste pårørende«, uden at den enkelte forsikringstager er blevet spurgt om et aktivt samtykke.

Det synspunkt er førende juridiske eksperter (blandt andre Lisbeth Faurdal, Lennart Lynge Andersen og Irene Nørgaard) uenige i. Der er derfor en betydelig usikkerhed på dette område. Den usikkerhed kan enten afprøves ved en retssag, eller ved at selskaberne bøjer sig og spørger de enkelte forsikringstagere om deres holdning. Det sidste er det billigste og det sikreste.

Dommen kan læses her: https://domstol.dk/hoejesteret/aktuelt/2020/9/aendring-af-forsikringstagers-naermeste-paaroerende/

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk