Brevkassen: Hvad sker der med en ægtepagt i tilfælde af separation?

I denne uges brevkasse forklarer advokat Susanne Graffmann, hvad en separation indebærer, og hvad der sker med en eventuel ægtepagt, hvis parret finder sammen igen.

Det har juridiske konsekvenser at blive separeret. Men hvad sker der, hvis man fortryder? Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære Brevkasse

Først en stor tak til jer. Jeg læser hver lørdag med stor fornøjelse jeres grundige og pædagogiske svar, som gør juraens spidsfindigheder mere forståelige for lægmand M/K.

Mit spørgsmål omhandler annullering af separation samt dennes eventuelle påvirkning af formueforhold.

Inden indgåelse af ægteskab fik min partner og jeg oprettet ægtepagt med rent skilsmissesæreje. Mit spørgsmål er derfor: Ved en fælles beslutning om annullering af separation vil den oprindelige ægtepagt med skilsmissesæreje da automatisk blive? Jeg forstår juraen således, at vi teknisk set stadig er gift. Dermed kan annullering af en separation vel ikke sammenlignes med indgåelse af et ægteskab? Eller er man reelt nødsaget til at oprette en ny, separat ægtepagt om skilsmissesæreje, og hvis ja, så skal denne vel være udformet og underskrevet inden selve datoen for anmodning om annullering af separation?

Med venlig hilsen
S.C.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Jeg finder anledning til at svare lidt bredt for at gøre brevkassesvaret mere anvendeligt for flere læsere end blot den situation, du beskriver. Ægteskabslovens paragraf 29 angiver, at ægtefæller har ret til separation eller skilsmisse, når de er enige om det. Er man uenige, og er det kun den ene ægtefælle, der ikke længere vil være gift, har ægtefællen kun ret til separation efter ægteskabslovens paragraf 30. Det er derfor afgørende, om ægtefællerne er enige eller uenige.

Det er kun, når man er uenige, at der er et krav om separation. Dette fremgår af ægteskabslovens paragraf 30, stk. 1: En ægtefælle har ret til separation. Separation bliver betegnet som en prøveperiode/reflektionsperiode. Denne periode er på seks måneder, hvorefter der kan ske skilsmisse efter ægteskabslovens paragraf 30, stk. 2. Separation betyder altså en reflektionsperiode, hvor man finder ud af, hvad der skal ske. Skal man skilles, eller skal man blive sammen.

Ofte sker der separation, fordi det kun er den ene ægtefælle, der vil skilles, og den anden ægtefælle ikke har lyst eller er i tvivl. Det er sjældent i situationer, hvor ægtefællerne er enige om skilsmisse, at de vælger at blive separeret først, selvom muligheden selvfølgelig er der. Separation betyder ikke formelt set en ophævelse af ægteskabet. Man kan derfor først blive gift på ny, når man er skilt.

Men hvilke juridiske konsekvenser har separation så?

Separation medfører bortfald af nogle af ægteskabets retsvirkninger. Selvom separation ikke er en ophævelse af ægteskabet, vil retsvirkningerne være meget de samme som, hvis der skete skilsmisse.

Det, der ændrer sig, er:

1. ægtefællens arveret
2. formuefællesskabet
3. troskabspligten
4. den gensidige forsørgerpligt
5. man skal ikke længere bo sammen

Lad os se nærmere på det herunder.

1. Ægtefællens arveret

Når man er ægtefæller, arver man hinanden. En ægtefælle har efter arvelovens paragraf 9. stk. 1 ret til halvdelen af arven sammen med eventuelle børn – også kaldet livsarvinger. Hvis ikke arveladeren har nogle børn, arver ægtefællen det hele efter arvelovens paragraf  9, stk. 2.

Denne automatiske arveret bortfalder, når man bliver separeret.

2. Formuefællesskabet

Formuefællesskabet opstår automatisk, når man indgår ægteskab; medmindre man aftaler særeje ved tinglyst ægtepagt.

Dette formuefællesskab ophører. Dette betyder, at den formue eller de aktiver, som en ægtefælle erhverver sig efter separationen, ikke skal indgå i formuefællesskabet og derfor heller ikke ved formuedelingen ved skilsmissen. Bortfalder separationen vil formuefællesskabet genopstå – også for de aktiver og passiver, der er erhvervet i separationsperioden.

3. Troskabspligten

Troskabspligten bortfalder. Det betyder, at man godt kan være sammen med andre, men man kan ikke blive gift på ny, før der er sket skilsmisse.

4. Den gensidige forsørgerpligt

Ægtefæller skal forsørge hinanden efter ægtefællelovens paragraf 4. Denne forsørgerpligt bortfalder ved separation.

Husk, at man dog stadig kan søge om ægtefællebidrag. Denne bidragspligt består – så længe, der ikke indgås nyt ægteskab.

5. I skal flytte fra hinanden

Man har normalt op til tre måneder til at få det gjort. Det er en af de vigtige regler ved separation, der skal huskes. Familieretshuset skal vurdere sagen, og bor parret fortsat på samme adresse, betragtes separationen som ophævet. I dette tilfælde skal man i så fald separeres på ny og begynde forfra.

Bortfald af separation

Separation kan derfor bortfalde på tre måder:

1. ægtefællerne bliver boende sammen
2. ægtefællerne flytter sammen igen i separationsperioden
3. ægtefællerne aftaler indbyrdes at ophæve separationen

Hvis man ønsker at ophæve separationen, skal man oplyse kommunen om dette, så kommunen kan rette status i CPR-registeret; man behøver således ikke at henvende sig til Familieretshuset. Da ægteskabet genoplives, er det heller ikke nødvendigt at oprette en ny ægtepagt. Ægtepagten oprettet før separationen vågner op igen.

Med venlig hilsen
Susanne Graffmann, advokat (H).

https://forumadvokater.dk/