Brevkassen: Hvad sker der med dine digitale fodspor, når du dør?

I denne uges brevkasse belyser advokat Allan Ohms vigtigheden af håndteringen af vores digitale arv. I takt med at vores brug af internettet vokser, opstår problematikken om, hvordan vores digitale fodspor slettes igen, samt i hvor høj grad det er noget, vi skal være opmærksomme på.

Hvad sker der med dine billeder, e-mail, Facebook-konto og personlige oplysninger, når du dør? Tingene forsvinder ikke bare fra nettet. Men du kan i tide lægge en digital testamentestrategi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Olivier Douliery/AFP/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære brevkasse

Brevkassen har skrevet en hel del om testamenter. Et spørgsmål, som vistnok ikke har været berørt, er, hvad der sker med indholdet på computeren og de ting, der er gemt i »skyen«. Hvem tager sig af det, og er det noget, man kan klare selv?

Mvh
C.T.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Det korte svar er: det kommer an på, hvad du selv har gjort. Har du ikke gjort noget, kan svaret ofte blive »ingen«. Det er en god idé at overveje din digitale testamentestrategi. Overvej hvilket samlet sæt digitale spor, du sætter i dit liv og efterlader ved din død.

I dag foregår rigtig meget på nettet. Du går i banken, taler med Skat, kommunen, staten og vennerne. Du er måske på Facebook, på LinkedIn, på Twitter, Instagram og har måske din egen blog. Det er noget, der vokser og gror, og det virker alt sammen til at være under din kontrol – og under dine kodeord.

Overvej hvad der skal ske med det hele, den dag du ikke er her mere. Det er ikke sjovt for familien at se afdøde familiemedlemmers profil på Facebook. Slet ikke på afdødes fødselsdag, hvor det vælter ind med fødselsdagshilsener fra alle Facebook-vennerne, der ikke lige ved, at fødselaren er død.

Nogle efterladte er opmærksomme på problemet, men de kan ikke lige gå ind og ændre på tingene, fordi de mangler kodeord. Har du tænkt på det? Facebook har nu gjort det muligt for dig, at du kan bestemme, hvordan din Facebook-side skal være efter din død – enten har du muligheden for at gøre profilen til mindeprofil (postmortem greb), eller du kan udpege en »legacy manager«, mens du lever (antemortem greb).

Hvis du intet gør, bliver profilen en »levende død-profil«, der venneanmoder fra det hinsides. Der er to krav for at få det til at virke: du skal selv indtaste nogle informationer, og du skal sikre dig, at der er en betroet, som får lov til at informere Facebook, når du ikke lever længere.

På e-Boks kan du også tilføje en person, der kan få adgang til dine dokumenter, inden du dør, men e-Boks lukkes ved død. Der er dog fuld adgang hertil med en skifteretsattest, og derfor skal du overveje, om det, du har i din e-Boks, kommer andre ved. Alt efter hvilke sociale medier du bruger, bør du overveje dine ønsker.

Det er en god idé at aftale med din ægtefælle, kæreste eller børn, at du efterlader dig en kuvert med informationer, som handler om kodeord, hvor du er på nettet, hvad der skal ske med det samt andre praktiske informationer og vigtige pointer, som du ikke kan oplyse den dag, du enten er blevet meget syg eller ikke lever. Nogle vælger at bruge e-Boks, hvor der kan oprettes en særlig mappe. E-Boks lukkes ved død, men åbnes, når dødsboet udleveres fra skifteretten.

E-mail og billeder forsvinder ikke fra nettet. Hvad sker der med dine billeder, e-mail og personlige oplysninger, når du dør? Tingene forsvinder ikke bare fra nettet – de forbliver i cyberspace. E-mail og hvad du i øvrigt har på digitale medier eller i skyen, for eksempel i din Dropbox, kan indeholde vigtige oplysninger eller fortrolige oplysninger, som du ikke ønsker, andre skal have adgang til.

Måske vil du gemme e-mail, billeder eller dokumenter, eller også vil du slette profilerne fra nettet, så de ikke dukker op i søgninger, efter at døden er indtruffet. Mit råd er derfor, at du både skal tage stilling til din digitale og til den fysisk juridiske arv, inden du dør.

Gem billeder, videoer og dokumenter, som er relevante for dine arvinger på for eksempel en ekstern harddisk uden kode. Så kan dine pårørende åbne harddisken og gemme det, der er relevant på deres egen computer. På Google kan du tilføje kontaktpersoner, der kan få adgang til din konto, hvis du dør. De kan få slettet din profil efter en lidt tung procedure.

Digital arv og juridisk testamente. Du bør tænke digital arv med, når du opretter dit juridiske testamente. I nogle tilfælde vil det, du har digitalt, have en markeds- og realisationsværdi, som så skal medtages ved fordelingen af de værdier, der efterlades. Vi er jo langsomt ved at opbygge en digital økonomi – for eksempel bitcoin, blockchain eller digitale kunstværker.

I andre tilfælde er der måske ingen økonomisk værdi, men der kan være et betydeligt element af affektionsværdi. Jeg har oplevet, at arvinger i dødsboer har været meget uenige om, hvad der skulle ske med afdødes personlige computer.

Du har mulighed for selv at træffe bestemmelse om dine ønsker, og hvis du indskriver dem i dit testamente, skal dine ønsker normalt efterkommes. Nogle bestemmer, at bobestyreren (den advokat, der ekspederer dødsbosagen) skal sikre destruktion og dermed effektiv sletning af alle data. I de sager, jeg har haft, har vi i nogle tilfælde aftalt, at jeg skulle gennemgå indholdet sammen med en eller flere arvinger og aftale, hvad der skulle ske.

Uden enighed må skifteretten i sidste ende træffe afgørelse, men dilemmaerne kan undgås, ved at testamentet tager stilling.

Det er mit indtryk, at der i mange tilfælde ikke er tilstrækkelig opmærksomhed på at sikre korrekt håndtering af afdødes digitale fodspor. I nogle tilfælde ryddes afdøde hjem af en dødsboopkøber, og hvis vedkommende ikke er professionel kan det let ske, at en computer med et pænt udpluk af dit digitale liv lige pludselig havner i de forkerte hænder.

Hvordan gør du selv?

Jeg arbejder løbende med emnet »digital arv« og drøfter det altid med mine kunder. Hvis du selv har erfaring med området, og hvis du vil have ulejlighed med at dele din erfaring med mig, så må du meget gerne sende mig en e-mail på ao@forumadvokater.dk. Det koster naturligvis ikke noget, men er alene mit forsøg på at blive klogere på, hvorledes »digital arv« håndteres i det virkelige liv. Det er noget, vi vil komme til at høre meget mere om.

Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H), mediator

www.forumadvokater.dk