Brevkassen: Hvad skal man være opmærksom på, hvis man køber bolig sammen uden at være gift?

I denne uges brevkasse er en læser interesseret i en række forskellige forhold vedrørende boligkøb og testamenter. De er et pensionistpar med to børn hver fra tidligere ægteskaber.

Det er en række lettere komplicerede ønsker, et pensionistpar opstiller om bolig- og arveforhold i denne uges brevkasse. Og der er mange mulige løsninger, som advokat Allan Ohms påpeger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Kære brevkasse

Vi er et pensionistpar, som har mødt hinanden i en sen alder, efter at vore ægtefæller er døde. Vi har hvert sit hus, men ønsker nu at købe en fælles bolig. Vi har midler til at købe boligen og begynde en tilværelse sammen. Samtidig vil vi gerne sikre det gode forhold i familien. Vi har to voksne børn hver, altså vore arvinger. Vi er bevidste om, at vi ikke kommer til at leve lige længe og vil gerne sikre, at længstlevende kan blive boende i vores hjem.
Vi forestiller os et hus til omkring fire mio. med 50 pct. til hver af os. Vi har ikke taget stilling til, om der skal købes kontant, eller boligen skal belånes.

Økonomiske forhold:
Han vil have værdier for fire-fem mio. tilbage efter et kontant boligkøb. Han har beskedne pensionsindtægter, så det vil blive nødvendigt at bruge af formuen til forbrug. Han har ikke skiftet med sine børn.
Hun vil have maks. 0,5 mio. tilbage efter et kontant boligkøb. Pensionsindtægterne er store nok til, at der er til forbrug. Hun har skiftet med sine børn.
Det er vores ønske, at længstlevende kan beholde boligen, så længe det ønskes. Efter længstlevendes død vil vi gerne have, at alle fire børn kan dele værdien af boligen ligeligt.
De midler, vi hver især måtte have ud over boligen, forestiller vi os, kan udleveres til arvingerne umiddelbart.

Vores spørgsmål er, hvordan vi kan sikre, at ovennævnte kan lade sig gøre?

Med venlig hilsen

E.N.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Tak for spørgsmålet. Jeg har valgt at bringe det, fordi emnet er relevant for mange. Som mit svar vil vise, så er der mange muligheder for at finde en løsning, men det forudsætter flere oplysninger og en dialog mellem testator og advokat. Det er derfor, jeg er stor skeptiker over for onlinetestamenter. Jeg mener, det er en sofistikeret vildledning af forbrugerne, hvis det foregøgles, at noget så individuelt som dit testamente er egnet til at proppe i en maskine og så forvente, at det »rigtige resultat« kommer ud af maskinen.

Jeg er så stolt af at sige, at i min forretning har vi ingen robotter – kun dygtige mennesker, der yder personlig rådgivning.

Med denne lidt bombastiske, men ærligt mente indledning vil jeg så give et svar, selv om du nok vil mene, at svaret stiller spørgsmål snarere end giver dig den færdige løsning. Dette skyldes, at vi ikke kan undvære flere oplysninger og den personlige dialog.

Hvis jeg må begynde bagfra, så skriver du, at I gerne ser, at de fire børn »kan dele boligen ligeligt« og sådan, at de midler, I hver for sig ejer, kan tilfalde jeres respektive arvinger. Jeres tanke er, at I går sammen om et fælles hus, og jeg forstår, at I hver især bidrager lige meget til dette hus. I er stillet forskelligt økonomisk, idet du har en god pensionsordning, mens din partner skal leve af formuen, og I kan hver især finansiere købet af ejendommen med midler fra jeres nuværende ejendomme. Det lyder jo som et fornuftigt spørgsmål, men der er mange udfordringer i det.

For det første: Hvad skal der ske, hvis I bliver uenige og vil sælge huset? Eftersom I ikke er gift, så bør I træffe skriftlig aftale om det i en såkaldt samejekontrakt. Heri skal I tage stilling til salg, både mens I begge lever, og når kun en af jer lever.

Hvad skal der ske med huset, når en af jer dør? Skal længstlevende arve det? Eller have en brugsret? Begge dele kræver nøje overvejelse af muligheder, fordele og ulemper både for ham, der sidder i uskiftet bo, og for dig. I kan i samejekontrakten på forskellig vis lade længstlevende få ret til at blive boende, men det er jo ikke sikkert, at længstlevende til den tid ønsker det. Og hvad ønsker I så? Hvordan vil førstafdødes børn se på dette? Vil det give konflikter?

Vær også opmærksom på, at hvis I lever ægteskabeligt samlevende på samme adresse i mindst to år, så kan længstlevende være berettiget til forsikrings- eller pensionsudbetaling ved første dødsfald, og det skal I have tjek på som led i jeres ønske om, at kun værdien af huset skal komme de fire lige meget til gode.

Der er flere muligheder også skattemæssigt.

Husk, at ham, der sidder i uskiftet bo, skal opføre sig økonomisk fornuftigt. Det giver ret til at leve, men det uskiftede bo skal respekteres, så der er ikke absolut fri handlemulighed.

Kombinationen af ønsker kan muligt være klart for jer, men det er ikke sikkert, at jeres to hold børn ser på det på samme måde. Overvej om en fælles dialog herom vil være hensigtsmæssigt, eller om det er for følsomt.

Det vil i en sådan dialog også være muligt at drøfte, om det vil være fornuftigt at skifte det uskiftede bo, eventuelt mod arveafkald, og at I så gifter jer og får tilsagn om, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo med førstafdødes særbørn. For nogle er den løsning god – for andre er den helt ubrugelig. Nogle vil kombinere samejekontrakten med et testamente og måske med ligedeling af alt efter længstlevende og først efter længstlevende. Det bør naturligvis drøftes nøje.

Jeg har peget på nogle problemstillinger, og der vil i en dialog være flere gode veje at gå. Det kræver bare den pingpong, som ligger noget uden for brevkassens rammer. Tag en snak med jeres egen advokat om både testamente og også gerne om fremtidsfuldmagter (det jeg kalder »det private værgemål«).

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk