Brevkassen: Hvad skal man tænke på før samtykke til uskiftet bo?

I denne uges brevkasse er et søskendepar interesseret i, hvorvidt de skal give samtykke til, at deres far og hans hustru kan sidde i uskiftet bo.

forside
Et søskendepar er interesseret i, hvordan de er stillet arvemæssigt, hvis deres far dør før sin hustru. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kære brevkasse

Tak for mange gode svar i jeres brevkasse.

Min far og hans hustru ønsker, at min søster og jeg giver samtykke til, at de sidder i uskiftet bo, når den ene går bort. De har ingen fællesbørn, men de har hver to voksne børn fra tidligere ægteskab. Lad os antage, at min far dør først, og hans kone kan sidde med arven frem til sin død. Hvordan er min søster og jeg arvemæssigt stillet? Vil vi på tidspunktet for deres begges død være fire børn til at arve ligeligt, eller er der særarv til biologiske børn? Og hvordan er min fars hustrus børn stillet? Vi anser ikke hinanden som halvsøskende. Det skal siges, at vores far har den højeste indkomst og flest aktiver. Vi er derfor meget ambivalente med at skrive under. På forhånd tak for hjælpen.

Med venlig hilsen søskendeparret S & S

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Jeg er glad for dit spørgsmål. Efter min mening gives der alt for mange uigennemtænkte tilladelser til uskiftet bo. Det hænger formentlig sammen med, at det kan være svært at bevare den gode stemning, hvis der siges nej til et ønske om tilladelse til uskiftet bo. Emnet føles for mange ubehageligt, og det skal overstås. Men den dag tilsagnet skal bruges, ser verden ofte helt anderledes ud, og så begynder stridighederne.

Mit generelle råd er: Lad være med at bede om tilladelse til uskiftet på forhånd. Vent til situationen opstår. Spørg så – og hvis der gives tilladelse, så er det sandsynligt, at uskiftet bo vil komme til at foregå stille og roligt for alle involverede. Siges der nej, så skal der skiftes, og den situation bør forudses, og testamente bør oprettes for at være længstlevende til støtte, hvis et nej bliver resultatet.

Nogle mener, at det er helt fint at bede om skriftlig og uigenkaldelig tilladelse til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo. Så enkelt er det bare ikke i det virkelige liv. Hvis der går mange år, fra tilladelsen er givet, og til den gøres gældende ved dødsfald, så er den, der har givet tilladelsen måske være blevet gift. Ægtefællen vil ikke altid bakke op om tilladelsen, men er den uigenkaldelig, så er der ikke noget at gøre. Længstlevende kan sidde i uskiftet bo, men det er ikke nødvendigvis nogen god oplevelse, hvis der er involveret et modvilligt svigerbarn. Derfor er forudgående tilladelse til uskiftet bo ikke garanti for, at alle problemer er løst.

Hvis der skal gives tilladelse til uskiftet bo, så bør det ske på oplyst grundlag. I dit tilfælde er denne forudsætning jo ikke opfyldt og deraf dine spørgsmål, som er meget relevante.

Hvis du og din søster tillader uskiftet bo, og hvis din far dør først, og hvis hans hustru sidder i uskiftet bo, til hun dør, så vil nettobeholdningen i boet blive delt i to lige store dele. Der beregnes ikke arv mellem ægtefællerne indbyrdes. Den ene halvdel falder i arv til dig og din søster, den anden halvdel til hustruens børn.

Er der ved længstlevendes død ingen arvinger efter længstlevende, dvs. hverken livsarvinger eller arvinger efter forældrelinjen eller bedsteforældrelinjen, tilfalder hele boet førstafdødes livsarvinger.

Er der ved længstlevendes død ingen livsarvinger efter førstafdøde, fordi disse er døde før længstlevende, skal boet deles efter samme regler, som hvis førstafdøde var død uden at efterlade sig livsarvinger. Hvis den længstlevende ikke har indgået nyt ægteskab og ikke efterlader sig livsarvinger, skal boet efter længstlevende deles med halvdelen til hver ægtefælles arvinger. Er der ved den længstlevende ægtefælles død kun arvinger efter én af ægtefællerne, arver de det hele.

Hvis det uskiftede bo skiftes i længstlevendes levende live, skal boet deles på grundlag af boets størrelse på skiftets tidspunkt, dvs. uanset om formuen er større eller mindre end på tidspunktet for førstafdødes død.

Længstlevende kan sidde i uskiftet bo, selv om længstlevendes egen formue måtte være fuldstændigt særeje. Denne formue indgår da ikke i det uskiftede bo og skal ikke deles ved længstlevendes død.

Denne deling kan ændres ved testamente, for eksempel sådan at der tages højde for, at din far ejer mere end hustruen og måske derfor vil finde det naturligt, at du og din søster skal arve mest.

Hvis du og din søster skal tillade uskiftet bo, så bør I betinge det af, at jeres far sikrer jer ved testamente i et omfang, som han finder rimeligt. Ofte vil ønsket være at sikre, at ægtefællen kan leve uden økonomiske problemer, men sådan at i det øjeblik længstlevende dør, er ønsket, at pengene kommer tilbage til de børn, der i første ombæring fik begrænset deres arv.

Denne regulering kan ske på forskellige måder, hvilket afhænger af din fars bestemmelse, men det vil være helt naturligt at drøfte det, når I nu bliver bedt om at tillade uskiftet bo. Jeres far har næppe tænkt over de spørgsmål, dette rejser, men tag en snak med ham, måske i første omgang alene jer tre.

Hvis I skal have det fulde billede, bør I drøfte formueforhold med jeres far. Det kan være, at der ud fra en sådan drøftelse findes en model, som beroliger både jeres far, hans hustru og jer. Tag eventuelt en snak med jeres familieadvokat.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk