Brevkassen: Hvad kan en grundejerforening bestemme?

I denne uges brevkasse er to sommerhusejere interesserede i at vide, om der ikke er grænser for, hvilke petitesser en grundejerforening kan blande sig i.

I denne uges brevkasse uddyber Allan Ohms, advokat (H) og mediator, hvilke muligheder man har, hvis man er i tvivl om en beslutning, taget på en generalforsamling i grundejerforeningen. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Kære brevkasse.

Vi læser ofte jeres brevkasse, og nu er der opstået et tema, som vi gerne vil have belyst.

Vi har et lille sommerrækkehus ved Vesterhavet.

Vi har netop været til generalforsamling, hvor vi mener, at vi er blevet behandlet ukorrekt i henhold til punkt fire i dagsordenen, hvor man fra bestyrelsens side foreslår, at hyndebokse, placeret på egen grund, skal opbevares på fliseunderlag og ikke være over 70 cm. i højden (målet på vores hyndeboks er L x H x D 144 x 120 x 80 cm. og er placeret direkte på jorden).

Formålet med forslaget er, at man ønsker ensartethed i grundejerforeningen, også selv om hyndeboksen står på vores matrikel.

Ordstyreren insisterede på afstemning omkring dette punkt på trods af vores protester, og det endte med, at ni stemte for at forbyde hyndebokse, fire var imod forbuddet og to stemte blankt.

Spørgsmålet fra vores side er: Hvad har vi af rettigheder på egen matrikel i forhold til dette, og er afstemningen ugyldig/korrekt?

Hvor går bagatelgrænsen for, hvad en grundejerforening kan bestemme, idet man kan frygte lidt af hvert i fremtiden, hvis noget så simpelt kan forbydes.

Med venlig hilsen L.K. og H.J.M

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Det fremgår af jeres vedtægter, at formålet er »at varetage medlemmernes fælles interesser, herunder veje, vedligeholdelse og forestå drift af fællesarealer«. Der er pligt til medlemskab. Af paragraf 5 fremgår nærmere om fælles opgaver og forpligtelser, at det påhviler den enkelte ejer at sørge for, at ejendommen fremstår i »pæn, ryddelig og vedligeholdt stand«. Visse særligt angive ting kræver specifikt bestyrelsens tilladelse, men her er hyndebokse ikke omtalt. Endelig fremgår det af paragraf 6, at vedtægtsændringer kræver »to tredjedele flertal blandt foreningens medlemmer«. Ændring kræver tillige Lemvig Kommunes tilladelse.

Forslaget er i indkaldelsen omtalt som et forslag, uden at det fremstår som et forslag til ændring af vedtægten. I har et ordensreglement, men det udarbejdes ifølge det oplyste af bestyrelsen.

Hvis tanken har været at ændre jeres vedtægter, er det ikke lykkes. Spørgsmålet er så, om generalforsamlingen kan vedtage en ordensforskrift af nævnte karakter. Ved afgørelsen af det spørgsmål vil navnlig to forhold være afgørende: For det første kan medlemmer ikke melde sig ud uden at sælge ejendommen. For det andet vil man se på vedtægtens karakter og indhold. Det sidste vil efter min mening blive afgørende. Der synes ikke at være lagt op til en sådan detailstyring i jeres vedtægter, se navnlig paragraf 5. Derfor er der snævre grænser for, hvad generalforsamlingen kan vedtage, ikke mindst fordi der er pligtmæssigt medlemskab. Det er derfor min vurdering, at beslutningen på jeres generalforsamling ikke er gyldig, og at denne kan tilsidesættes af domstolene.

Nu er det altid sådan, at resultatet af en retssag kun vanskeligt kan forudses. Jeg har selv brugt de seneste tre et halvt år på at føre en sag, hvor først byretten og så landsretten – med i alt fire dommerstemmer – bestemte, at min kunde skulle tabe. Så kom sagen i Højesteret, og her bestemte fem dommere, at min kunde skulle have medhold. Desuden tager det lang tid og koster mange penge. Jeg vil derfor ikke anbefale jer at anlægge sag, men derimod, at I går i dialog med bestyrelsen og øvrige, herunder forslagsstiller og tager en debat om det. Der er mange muligheder for at finde løsninger, og dialogvejen er vigtig for ikke at optrappe konflikten. I bor tæt, og ingen af jer kan være tjent med en retssag. Foreslå eventuelt et møde mellem interesserede og en advokatmediator, der kan hjælpe jer til at finde veje frem.

Du kan læse om mediation på www.mediationsinstituttet.dk eller se et klip med Peter Aalbæk Jensen, der siger: »Jeg gider ikke føre retssag. Lav et forlig« på http://www.allanohms.dk/2015/03/undgaa-retssag-loes-konflikten-hurtigt-brug-mediation/.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk