Brevkassen: Hvad får man ud af nettogaver – og hvordan disponerer man over en mindreårigs formue?

I denne uges brevkasse gives et eksempel på, hvilken betydning en nettogaves størrelse har for modtageren og giveren.

Hvem betaler gaveafgiften – og hvor er der besparelser eller gevinster at hente for henholdsvis giver og modtager? Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Kære brevkasse

Jeg er meget glad for jeres brevkasse i Berlingske, men jeg forstod ikke artiklen om nettogaver.

Hvis jeg giver 100.000 kroner (ud over det skattefrie beløb på 68.700), mener jeg, at der skal betales 15 procent og altså 15.000 af modtageren, der reelt modtager 85.000. Anvender jeg nettogaver og giver 85.000 og selv betaler, er skatten 15 procent af 85.000 = 12.750 og en besparelse på 2.250.

I din artikel er afgiften på 100.000 kun 4.935 for modtager – altså en gaveafgift på kun 4,935 procent. Er det rigtigt?

Jeg har derudover et spørgsmål vedrørende gaver til børnebørn under 18 år inden for det skattefrie loft på 68.700 kroner. Og til sidst: Kan barnet selv bestemme, hvordan beløbet skal anvendes, eller skal det deponeres, til barnet er myndig?

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Her kommer et eksempel på, hvordan pengene fordeles, og hvor meget der skal betales i afgift, alt efter hvor stor en nettogave man giver.

Den mindreåriges værge disponerer som udgangspunkt på den mindreåriges vegne i økonomiske anliggender. Værgen for en mindreårig er den person, der har forældremyndigheden.

Værgens rådighed over den mindreåriges formue er imidlertid et langt stykke ad vejen begrænset af reglerne om forvaltning af umyndiges formue. Forvaltning af større beløb, dvs. beløb over 75.000 kroner, skal således efter værgemålsloven som hovedregel foretages af en forvaltningsafdeling godkendt af Justitsministeriet.

En godkendt forvaltningsafdeling er en særlig afdeling i en bank eller sparekasse, som justitsministeren har godkendt til at bestyre sådanne midler. Det er værgen, der til enhver tid bestemmer, hvilken af de godkendte forvaltningsafdelinger der skal benyttes.

Midler under 75.000 kroner forvaltes af værgen. Det betyder ifølge Justitsministeriets Vejledning for Værger, at hvis den mindreårige har en formue på for eksempel  58.000  kroner, forvaltes formuen af værgen. Værgen skal således indsætte beløbet på en konto oprettet i den mindreåriges navn i et pengeinstitut. Er formuen derimod på for eksempel 95.000 kroner, er det hele formuen, der skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling – og ikke kun det beløb, som udgør forskellen mellem 95.000 kroner og 75.000 kroner

Værgen kan dog af indtægterne, uanset om en eventuel formue forvaltes af værgen eller bestyres i en forvaltningsafdeling, lade et beløb på op til 20.000 kroner, eller hvad der derudover må anses for nødvendigt til løbende udgifter, stå på en særskilt konto i et pengeinstitut tilhørende den mindreårige.

Bestemmelsen betyder, at der på kontoen på et givet tidspunkt gerne må stå mere end 20.000 kroner, hvis pengene  skal  anvendes til et konkret formål inden for kortere tid. Der må således gerne spares op til en fødselsdagsmiddag, en ferierejse, møbler eller andet, hvis beløbet skal anvendes i den nærmeste fremtid. Værgen kan ikke herudover foretage nogen opsparing af indtægterne, uden at det opsparede bliver formue, der skal bestyres i en forvaltningsafdeling eller forvaltes som formue hos værgen.

Gaver, som den mindreårige har modtaget, er dog kun underlagt de ovenstående regler om forvaltning af mindreåriges formue i en forvaltningsafdeling, hvis giveren har bestemt det senest samtidig med, at gavegiveren giver gaven. Har gavegiveren ikke truffet  bestemmelse om forvaltning i et forvaltningsinstitut, forvaltes gaven af værgen. Denne fritagelse for forvaltning i et forvaltningsinstitut gælder i princippet uanset gavens størrelse.

Hvis den mindreåriges midler er modtaget som gave uden klausul om forvaltning i en forvaltningsafdeling, er der for så vidt ikke nogen overgrænse for, hvilke midler den mindreåriges værge kan råde inden for lovens rammer om varetagelse af den mindreåriges interesser.

Den mindreårige har kun mulighed for på egen hånd at råde over midlerne inden det fyldte 18. år, hvis du som gavegiver træffer en udtrykkelig bestemmelse om, at den mindreårige modtager gaverne til fri rådighed.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk