Brevkassen: Hvad er reglerne for et nødtestamente?

I denne uges brevkasse kommenterer advokat Allan Ohms et indlæg om nødtestamenter, og hvordan loven er skruet sammen, når et familiemedlem afgår ved døden uden at have efterladt et testamente.

Der er vide rammer for, hvad der kan regnes for et nødtestamente – uanset om det er i form af en e-mail, lydoptagelse, video eller lignende. Til gengæld skal nogle helt særlige omstændigheder være opfyldt, før retten anerkender dets gyldighed. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære Brevkasse

Min samlever er afgået ved døden efter sygdom, og vi nåede ikke at få oprettet testamente, da vi var for sent ude, og han ikke længere havde kræfter til noget som helst. Han har en datter, som er eneste arving.

Han har inden sin død skrevet et brev til os, hvori han blandt andet skriver, at han vil sikre mig med hensyn til min fremtid (og det ved jeg, han også har talt med hende om). Derudover har han lavet et hjemmelavet testamente uden underskrift, så bedemanden erklærede det straks for et ugyldigt nødtestamente. Det er mig bekendt havnet i skifteretten, og datterens advokat har for det første rådet hende til ikke at anerkende det og samtidig rådet hende til at få fat i en bobestyrer, som jeg har forstået det, men det er så forvirrende alt sammen, når man som samlever blot står på sidelinjen.

Flere i min omgangskreds, min bankrådgiver inklusive, har rådet mig til at tage kontakt til en advokat i tilfælde af, at testamentet måske kan være gyldigt, men også fordi en advokat muligvis kender til lignende sager og har mulighed for at hjælpe mig.

Jeg står i den uheldige situation, at jeg intet ejer og ingen rettigheder har. Det var hans hus (alle møbler inklusive), som jeg flyttede ind i, og nu skal jeg på en eller anden måde videre, jeg ved blot ikke, hvordan og hvorledes jeg skal forholde mig til det hele. Håber at høre fra jer.

Med venlig hilsen
M.O.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Det er en rigtig slem situation for dig. Jeg håber, at dit spørgsmål vil få rigtig mange læsere til at tænke over, om de er godt nok stillet i tilfælde af død. Jeg ser så mange eksempler på mennesker, der først opdager sammenhængen, når det er for sent. Det forværres af savnet og chokket efter samleverens død.

Juraen er af natur temmelig firkantet. Dens opgave er at afgøre komplekse spørgsmål og give klare svar. For testamenters vedkommende findes disse svar i arveloven. Her er udgangspunktet et krav om, at den der opretter testamente – testator – skal underskrive testamentet, underskriften skal bevidnes af en notar eller af to vitterlighedsvidner, og testator skal være sin forstand mægtig, altså forstå hvad det er, der foregår. Sådan et testamente har din samlever ikke nået at lave, men så findes der regler om »nødtestamente«, sådan som du nævner det.

Efter arvelovens § 65 kan den, der på grund af sygdom eller andet nødstilfælde er forhindret i at oprette testamente efter § 63 og § 64, på en hvilken som helst måde oprette et nødtestamente. Et nødtestamente bortfalder, når der i tre måneder ikke har været nogen hindring for at oprette testamente.

Et nødtestamente er efter arvelovens § 72 ugyldigt, hvis

1. det ikke kan anses for sikkert, at testamentet er udtryk for testators beslutning og er oprettet af denne, eller

2. det må antages, at testator ikke var i stand til fornuftmæssigt at oprette testamentet.

Da arveloven blev ændret pr. 1. januar 2008, blev det bestemt, at formkravene til nødtestamentet skulle ophæves, således at der ikke længere stilles krav til udformningen af et nødtestamente. Ikke alene et mundtligt nødvidnetestamente og et holografisk testamente efter den tidligere arvelovs 44, stk. 1 er således omfattet af bestemmelsen, men i det hele enhver tilkendegivelse fra afdøde der er udtryk for en testamentarisk disposition, og som med sikkerhed hidrører fra afdøde.

Det kan for eksempel være en testamentarisk bestemmelse oprettet under anvendelse af lydbånd, video, e-mail, mobiltelefon eller andre elektroniske kommunikationsmidler. Afgørende skal således ikke være nødtestamentets form, men alene om der foreligger en testamentarisk disposition, der med sikkerhed kan anses for at stamme fra den pågældende person, og som er udtryk for personens beslutning.

Nøgleordet om nødtestamenter er »forhindret i at oprette testamente«. Det kræves, at testator – her din samlever – er forhindret i at benytte sig af en af de ordinære testamentsformer. Det kræves ikke, at testator er objektivt forhindret, men blot at situationen stiller sig sådan, at testator med rette har ment at være forhindret i at benytte en af de andre testamentsformer.

Som du forklarer i din e-mail, mener jeg desværre ikke, at dette kriterium er opfyldt. I en dom fra Østre Landsret blev et nødtestamente godkendt af landsretten, mens byretten havde afvist det. I domsbegrundelsen skriver landsretten blandt andet: »Efter ordlyden af og forarbejderne til arvelovens § 65 er det en betingelse for oprettelse af et nødtestamente, at situationen for testator på oprettelsestidspunktet stiller sig således, at vedkommende på grund af sygdom eller andet nødstilfælde ikke mener at have mulighed for at oprette notartestamente eller vidnetestamente.

Landsretten lægger til grund, at dagbogsnotatet af 27. oktober 2016 er skrevet, efter at H indtog den dosis Panodil, som førte til hendes død. Det følger af fast retspraksis, at et forestående selvmord sædvanligvis må anses for et nødstilfælde omfattet af arvelovens § 65, stk. 1. På denne baggrund er denne betingelse for oprettelse af et nødtestamente opfyldt.: Landsretten finder endvidere, at dagbogsnotatet dateret den 27. oktober 2016 må forstås sådan, at H ønskede at testere sin formue til D. Når hun således i dagbogsnotatet har anført, at hun ' … har prøvet at testere til D, hvis det ikke kan lade sig gøre, vil jeg gerne have [kirke], skal have min formue', finder landsretten, at dette kun kan være en henvisning til det notat betegnet 'testamente', som også blev fundet hos hende, og som var dateret den 21. september 2016. Dette »testamente« angiver meget klart, at det var H's ønske, at D skulle arve hende.

Landsretten finder dernæst, at der er klare holdepunkter for at antage, at H i perioden op til sit selvmord var i stand til fornuftmæssigt at oprette testamente. På denne baggrund finder landsretten, at bestemmelserne i dagbogsnotatet skal lægges til grund, som et nødtestamente.« (TfA 2019.195 Ø.L.)

Som du beskriver det, tror jeg ikke, at en domstol vil nå frem til, at betingelserne for oprettelse af nødtestamente havde været til stede. Jeg tror, man vil mene, at din samlever kunne have oprettet testamente på almindelig vis. Det kan være, at en læge kan udtale sig om, hvor vidt din samlever var psykisk ude af stand til at oprette testamente, men det kan jeg ikke afgøre ud fra din beskrivelse.

Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H), mediator

www.forumadvokater.dk