Brevkassen: »Gift jer! Det er billigere og sikrere«

I denne uges brevkasse belyser advokat Allan Ohms de problematikker, samlevere kan opleve, når de ikke har indgået ægteskab.

Ugifte samlevende arver ikke hinanden, selvom mange tror, at der opstår arveret efter nogle års samliv.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære brevkasse

Tak for en god brevkasse med mange værdifulde oplysninger. Jeg har brugt meget tid på at finde ud af deling af boet efter ophør af samlevende forhold.

Der står flere steder, at man som udgangspunkt ikke arver hinanden, når man ikke er gift. Vi har boet sammen i otte år og er godt klar over, at det, vi har købt sammen, skal deles mellem os – bil med videre. Min samlever har solgt sit hus, hvor overskuddet er investeret i hendes bank. Vi har dertil hver vores økonomi. Vi bor i mit hus, hvor jeg betaler ejendomsværdiskat 100 procent over skatten, hvor jeg også står som ejer med 100 procent på selvangivelsen. Lånet i huset betaler jeg også.

Vi har en fælles konto, hvor vi betaler faste udgifter: tv, gas, el, indboforsikring, rejseforsikring, bilforsikring, bilservice, vand og så videre. Men vi betaler også ejendomsskatter og husforsikring over denne konto. Ved godt, at en lille del af ejendomsskatterne er renovation.

Er dette et problem for mig? Kan der komme et krav på en del af huset, hvis min samlever dør eller forlader mig, eller hvis jeg selv dør før min samlever? Vi har oprettet et testamente, der giver min samlever lov til at bo i huset to år vederlagsfrit efter min død, så hun har tid til at finde et sted at bo. Hendes søn arver alt efter hende, og min datter arver alt efter mig.

Vi har også en madkonto, som vi begge sætter et beløb ind på hver måned med hver vores betalingskort. Ejendomsskatterne er cirka 33.000 kroner, husforsikringen er cirka 6.200 kroner om året.

Min samlever er 67 år, jeg er 70 år. Hvor går grænsen? Hvor meget kan være fælles, før man bliver betragtet som ægtefæller?

Med venlig hilsen
R.F.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Jeg kan godt forstå, at du har brugt meget tid på det. Der findes en ægtefællelov, men der findes ikke en ikkeægtefællelov. I daglig tale kaldes samlevende for »papirløse«. Det er et dårligt udtryk, for de ugifte samlevende er dem, der har brug for allermest papir, eller i hvert fald har brug for at lave aftale om, hvad der skal gælde, dels hvis samlivet ophører på grund af den enes død, og dels hvis samlivet ophæves på grund af uoverensstemmelse.

Ugifte samlevende arver ikke hinanden, medmindre der – som i jeres tilfælde – er oprettet et testamente. Mange tror, at der opstår arveret efter nogle års samliv, men det gør der ikke.

En anden ting, som rigtig mange misforstår, er, at pensioner og livsforsikringer ofte vil gå til en samlever, nemlig efter to års samliv. Det overrasker faktisk mange, og de, der er klar over det, tror ofte, at de så også arver hinanden.

Det er derfor vigtigt, at ugifte samlevende undersøger, hvordan de er stillet i henseende til pensioner og forsikringer. Hvis der ønskes en anden ordning her end den ordning, der følger af pensionsordningen, så skal dette meddeles til pensions- og forsikringsselskabet. Det kan ikke bare nævnes i et testamente. Og ønsker ugifte samlevende at arve hinanden, skal dette bestemmes i et gyldigt testamente.

Der er ingen retsregler for ugifte samlevende, men derimod findes der en retspraksis, som kan vejlede. Mange vælger heldigvis at indgå en aftale, hvor disse spørgsmål reguleres. Mit råd er normalt: Gift jer. Det er billigere og sikrere, og vil I ikke blande økonomien sammen, så kan dette sikres ved en ægtepagt.

Jeg forstår, at dit hus er tinglyst i dit navn, og det betyder, at du ejer huset, og går I fra hinanden, så beholder du huset. Ved din død indgår dit hus som en del af boet. Når du spørger, om din samlever kan have et krav på nogen del af dit hus, så vil jeg svare: Efter dine oplysninger tror jeg det ikke, men det kræver en mere grundig analyse af fakta, som jeg ikke kan udføre ud fra dit spørgsmål. Der kan under visse omstændigheder opnås et såkaldt kompensationskrav, hvis den ugifte samlevende har bidraget til en væsentlig forbedring af den andens formue.

Selvom I har oprettet testamente, så vil din samlever skulle betale boafgift af værdien af bopælsretten, og den afgift er på 36,25 procent (ved fælles samliv på dødsdagen og samlet mindst to år dog 15 procent). For ægtefæller er der ingen boafgift, og din samlever kan ikke benytte de særlige overførselsregler i skattelovgivningen, for eksempel hvad angår et uudnyttet underskud eller personfradrag.

I kan ikke forære hinanden afgiftsfri gaver. Hvis I har boet sammen i to år, kan I dog give hinanden afgiftsfri gaver op til 69.600 kroner (2022), mens der skal betales gaveafgift på 15 procent af et overskydende beløb. Du og din samlever får ingen særlige skiftefordele, for eksempel retten til altid at udtage indbo, penge og andet for i alt 820.000 kroner (2022).

Hvis du som pensionist indleder et nyt samlivsforhold, skal samleverens indkomst regnes med ved beregningen af pensionstillæg og personlige tillæg. Du bliver fra samlivets påbegyndelse sidestillet med en gift pensionist. Det anførte gælder ikke pensionister, der allerede levede i et samlivsforhold pr. 1. marts 1999, medmindre de har indledt et nyt samlivsforhold efter 1. marts 1999.

Jeg synes, at I skal tale med jeres advokat og få en nærmere og mere præcis vurdering og råd om, hvad der bedst kan svare sig for jer. Held og lykke dermed.

Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H)

www.forumadvokater.dk