Brevkassen: Fremtidsfuldmagter bliver lavet i blinde: »Det er efter min mening helt på Månen«

I denne uges brevkasse belyser advokat endnu engang de populære fremtidsfuldmagter. En læser er nemlig frustreret over, at Familieretshuset har godkendt fuldmagtsgiver, men ikke taget stilling til, om den afgivne fuldmagt overhovedet vil kunne blive sat i kraft.

»En fremtidsfuldmagt skal som udgangspunkt underskrives med NemID. Tinglysningen af fremtidsfuldmagten indeholder ikke en prøvning af vilkårene i fuldmagten. Sådan prøvning sker først, hvis fuldmagten senere sættes i kraft.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonas Vandall Ørtvig/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære Brevkasse.

Min mor har i august 2021 fået oprettet en Fremtidsfuldmagt med mig og min bror som henholdsvis fuldmægtig og subsidiær fuldmægtig. Mor »stod skoleret« for Familieretshuset og blev »godkendt« i den forstand, at Familieretshuset oprettede fremtidsfuldmagten. Men sidste afsnit i det mødereferat, hun fik udleveret, undrer os noget. Der står ordret citeret:

»Vedrørende indholdet af fuldmagten blev X vejledt om, at Familieretshuset som udgangspunkt først tager stilling hertil, når der foreligger en ansøgning om at sætte fuldmagten i kraft. Det betyder, at Familieretshuset ikke ved oprettelsen af fuldmagten i Fremtidsfuldmagtsregistret har taget stilling til, om fuldmagten med sit indhold vil kunne sættes i kraft.«

Familieretshuset har således alene godkendt fuldmagtsgiver, men har ikke taget stilling til om den afgivne fuldmagt overhovedet vil kunne blive sat i kraft. Det efterlader os alle i en utryg situation ved en senere anmodning om ikraftsættelse af fremtidsfuldmagten.

1. Hvis Familieretshuset ikke godkender den foreliggende fremtidsfuldmagt, kan mor så foretage de fornødne ændringer, ihukommende at baggrunden for anmodning om ikraftsættelse af fuldmagten måske vil være, at hun ikke er i stand til at tage vare på sine egen forhold? Sandsynligvis ikke.

2. Vil Familieretshuset så diktere et indhold af fremtidsfuldmagten, som det kan leve med?

3. Hvis Familieretshuset har bemyndigelse til at afvise ikraftsættelse af fremtidsfuldmagt, hvad er det så egentlig værd for borgeren at få oprettet en fremtidsfuldmagt?

Man kan spørge sig selv om:

  • Er denne praksis noget, som Familieretshuset selv har etableret – måske for at spare tid ved oprettelsen?
  • Er lovgiver og/eller relevant ministerium bekendt med denne noget for fremtidsfuldmagtsgiver, utrygge fremgangsmåde?
  • Hvad kan hvem gøre for at etablere en for fremtidsfuldmagtsgiver mere holdbar situation?

Venlig hilsen,

W.D

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Du har ret i, at jeg har skrevet en del om fremtidsfuldmagter. Som du sikkert har læst, så anbefaler jeg brugen af fremtidsfuldmagter, men samtidig har jeg peget på, at lov om fremtidsfuldmagter har en række åbenlyse mangler.

Desværre er der hverken i Folketinget eller i pressen den helt store interesse for det, men det kommer måske, efterhånden som udfordringerne melder sig. Du påpeger, at I føler jer efterladt i en utryg situation, og det er ikke godt.

Når fremtidsfuldmagten er oprettet i Familieretshuset, må det skyldes, at din mor er fritaget for at bruge digital signatur. Udgangspunktet er, at en fremtidsfuldmagt skal underskrives digitalt med NemID.

Den påtegning, du spørger til, er formuleret på formfuldendt kancellisprog og er derfor svær at forstå. På almindelig dansk fortæller Familieretshuset, at fuldmagten er gyldigt oprettet, men at der ikke er taget stilling til, om fuldmagtens indhold – hvis den senere ønskes sat i kraft – så kan godkendes.

Det samme gælder for de fremtidsfuldmagter, der oprettes digitalt med NemID. Tinglysningen af fremtidsfuldmagten indeholder ikke en prøvning af vilkårene i fuldmagten. Sådan prøvning sker først, hvis fuldmagten senere sættes i kraft. Dette skyldes ressourcehensyn.

Jeg vil her indskyde, at når et testamente er underskrevet for notaren, så har notaren ikke taget stilling til, om testamentets indhold er i orden. Hvis en ægtepagt tinglyses, så har tinglysningsretten ikke taget stilling til, om indholdet er juridisk gyldigt.

Det er med andre ord opretteren af fremtidsfuldmagten, der har ansvaret for, at indholdet er i orden. Det er derfor, at mange vælger at lade en advokat rådgive om indholdet. Hvis advokaten tager fejl, og det opdages på et tidspunkt, hvor fuldmagten sættes i kraft (eller testamentet eller ægtepagten skal bruges), så er det for sent at rette fejlen, og regningen bliver så sendt til advokatens forsikringsselskab.

Det er rigtigt, at hvis din mor er så dårlig, at fremtidsfuldmagten sættes i kraft, så er det for sent at rette fejl. Familieretshuset vil i så fald nægte at sætte dele af den eller hele fremtidsfuldmagten  i kraft. Der er ikke hjemmel i loven til, at Familieretshuset kan korrigere fuldmagten.

Vi er vant til, at en dokumentopretter selv har ansvaret for, at indholdet er i orden. Derfor må den, der vil oprette en fuldmagt, søge rådgivning. Jeg har set en del fremtidsfuldmagter med et indhold, som efter min vurdering ikke vil blive godkendt af Familieretshuset. På samme måde har jeg set en del testamenter med fejlagtigt indhold (du kan google »Forum Advokaters testamenteundersøgelse«).

Det usædvanlige ved fremtidsfuldmagter er, at Familieretshusets praksis holdes tophemmelig. Ankeinstansen, Civilretsdirektoratet, holder også deres praksis tophemmelig. Det er usædvanligt og forkert, og politikerne burde reagere. Nu.

Der er lavet over 100.000 fremtidsfuldmagter, delvist i mørke. På andre områder er praksis ikke hemmelig, og det betyder, at det er muligt at indrette sig efter »gældende ret«. For fremtidsfuldmagter er det mørklagt, hvilket betyder, at vi må gætte os frem, og jeg har forgæves spurgt i Justitsministeriet om begrundelsen.

I den nyeste bog om fremtidsfuldmagter, »Fremtidsfuldmagt i personlige forhold« af Svend Danielsen og Lennart Lynge Andersen, anføres, at »vi har flere gange beklaget, at der ikke er fremkommet oplysninger fra Familieretshuset, Civilstyrelsen og advokater om, hvordan reglerne har virket i praksis«.

For så vidt angår kritikken af de tavse advokater, har jeg med velvillig hjælp fra Advokatsamfundet bedt alle danske advokater med kendskab til området om at besvare et spørgeskema om erfaringerne. Det er interessant, men ikke afgørende, da erfaringerne vil være stærkt begrænsede og tilfældige, så længe vi skal leve med en mørklægning fra de to instanser som  – uden adgang til domstolskontrol – træffer afgørelser.

Det er efter min mening helt på Månen.

Venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H), mediator,

www.forumadvokater.dk