Brevkassen: Fremtidsfuldmagt, er det virkelig så vigtigt?

I denne uges brevkasse er en læser interesseret i, hvilke fuldmagter som anbefales og hvorfor. Det har advokat Allan Ohms skrevet et notat om.

Hvorfor er fuldmagter så vigtige? Og hvad er det smarte ved fremtidsfuldmagter? Fold sammen
Læs mere
Foto: Roger Jegg/Panthermedia

Kære brevkasse,

Demens er en udbredt folkesygdom som med den længere levealder rammer mange.

Hvilke fuldmagter anbefales og hvorfor? Banken anbefaler »Vedvarende Fuldmagter« kombineret med »Fremtidsfuldmagter«. Jeg har deltaget i seminarer for pårørende dels på Rigshospitalets Hukommelsesklinik, dels hos Gentofte Kommune. Ingen af disse var tilfredsstillende konkrete i dette spørgsmål. Jeg savner »kogebog« = »gør sådan«. Og til sidst: er det i det hele taget besværet værd?

J.H.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Det er et relevant spørgsmål. Der er mange synspunkter om fuldmagter, og det vil være skønt, om der kunne skrives en let forståelig »kogebog« om emnet. Jeg har forsøgt at forklare det indviklede emne i et notat, som Berlingskes læsere gratis kan bestille ved at sende mig en mail på ao@forumadvokater.dk. Det har mange gjort, og jeg har fået gode reaktioner, men også udsagn om, at det er tungt stof.

Ja. Og vigtigt. Hvis du giver et andet menneske en fuldmagt, så svarer det til at udlevere nøglen til dit hus, og det bør ikke ske uden megen omtanke. Efter idé fra EU har Danmark fået en lov om fremtidsfuldmagter. Det særlige ved en fremtidsfuldmagt er, at den ikke træder i kraft i første omgang. Det kan sammenlignes med, at du udleverer en nøgle til dit hus – men den passer ikke i låsen. Dermed er risikoen for misbrug begrænset stærkt, og det er også hele idéen i fremtidsfuldmagtsloven. Fremtidsfuldmagten bliver tinglyst, men den er kun synlig for fuldmagtsgiveren. Hvis den sidenhen skal bruges, så kan den af Familieretshuset (det der før hed Statsforvaltningen) sættes i kraft efter en særlig procedure.

En vedvarende fuldmagt eller, som nogle siger, en generalfuldmagt, er gældende med det samme, når den er skrevet under. Det er altså »et skarpt våben«, eller en nøgle, der kan lukke dit hus op. Derfor skal vedvarende fuldmagter og generalfuldmagter omgås med stor forsigtighed. Når du fortæller, at din bank anbefaler en kombination af fremtidsfuldmagt og vedvarende fuldmagt, så skyldes det måske, at banken er betænkelig ved, hvor lang tid det tager at gøre fremtidsfuldmagten aktiv. Den bekymring deles af de fleste advokater, men den bør ikke ukritisk føre til, at der udstedes både fremtidsfuldmagt og vedvarende fuldmagt/generalfuldmagt.

Fuldmagtsspørgsmålet er også komplekst, fordi der skal tages stilling til mange ting. For det første skal du vælge, om den skal være både om økonomiske og personlige forhold. Hvem skal være fuldmægtig? Skal opgaverne deles mellem forskellige fuldmægtige? Skal fuldmægtigene kunne bruge fuldmagten hver for sig eller sammen? Skal der vælges en såkaldt tilsynsførende, det vil sige en eller flere, der skal føre tilsyn med fuldmægtigenes virke? Inden for de forskellige områder skal der tages stilling til, hvilke rettigheder fuldmægtigen skal have. For eksempel kan jeg nævne, at en fuldmægtig ikke kan give gaver til sig selv, med mindre det er bestemt konkret i fuldmagten. Hvis der skal kunne gives gaver, da i hvilket omfang.

Det kan være svært at udarbejde en dækkende fuldmagt. Der er i forbindelse med lovens udarbejdelse lavet nogle standardmodeller. De viser, at det er svært, især for ikke-praktikere, at lave en »let standard«. Hvis du vil give andre en fuldmagt, så brug en advokat til at rådgive om det. Der er mange spørgsmål, der bør vendes og overvejes, inden du sætter din underskrift på dokumentet, og en del af disse overvejelser er næsten mere af psykologisk end af juridisk art, men begge dele skal være på plads, før du har den gode fuldmagt. Der er også stor forskel på den enkelte fuldmagtsgivers behov. Og endelig skal du vide, at en fremtidsfuldmagt ikke kan alting. F.eks. kan du ikke give fuldmagt til, at din fuldmægtig kan lade dig indlægge på plejehjem.

Det er også vigtigt at tænke over, at fuldmægtige skal vælges med omtanke. Du skal have 100 pct. tillid – og du bør tage fuldmægtigen i ed på – at hun eller han vil påtage sig opgaven og i givet fald drøfte den meget nøje igennem med fuldmægtigen. I skal begge være klar over, at der er et stort arbejde og ansvar forbundet med at udfylde rollen, men det opvejes så af, at fuldmægtigen normalt har et stort ønske om at træde til som hjælper, hvis behovet skulle opstå. Når det måtte blive aktuelt, kan du ikke længere selv på fornuftig måde overskue tingene, så de vigtige overvejelser skal – præcis som når du taler om testamente – gøres nu, hvor du kan overskue det.

Men er det så besværet værd, kan du spørge? Ja, der er jeg enig med mange, når jeg siger: ubetinget ja. En fuldmagt kan spare dig for en besværlig og langvarig værgemålssag. Et værgemål er undergivet helt andre regler – se Værgemålsloven med §§ 1 -7 og Værgemålsbekendtgørelsen med §§ 1 – 59 – som ikke er »kogebogsagtige« eller fleksible. Fuldmagten kan du kalde et »privatiseret værgemål«, hvor du selv opstille de regler, der passer for dig og din familie.

Jeg har sendt min »kogebog« til dig og dertil givet en sammenfatning på 20 punkter, som du (i hvert fald) bør overveje. Jeg håber, det er brugbart for dig og ønsker held og lykke med arbejdet.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk