Brevkassen: Familieretshuset skal administrere efter loven, og værgemålsloven er ikke særlig fleksibel

I denne uge uddyber brevkassen overdragelse af arv og borgerens stilling over for Familieretshuset.

Arv og arveforskud er blandt brevkassens mest diskuterede emner. I denne uge undrer en svigersøn sig over langsommeligheden i en arvesag efter en dement kvinde. Arkivfoto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære brevkasse

Kan det virkelig være rigtigt, at man skal stå med hatten i hånden ved Familieretshuset, før man kan få, hvad man har lov til?

Min svigermor er stærkt dement og har derfor boet på demensplejehjem i flere år nu. Hun er ude af stand til at genkende sine egne børn og er på ingen måde i stand til at varetage noget som helst vedrørende sin økonomi.

Efter at min svigerfar døde i oktober 2019, og andelsboligen er solgt, sidder min svigermor nu i uskiftet bo, på trods af at arveloven siger, at skifteretten ikke udleverer boet uskiftet til en ægtefælle, der ikke er i stand til at varetage det. Min kone og hendes søster forventede derfor, at de ville få deres retmæssige del af den fædrene arv. Men sådan er det åbenbart ikke i praksis, kunne ad hoc-værgen oplyse. Men lad nu det være.

Spørgsmålet drejer sig primært om min kones og hendes søsters vanskeligheder med at få udbetalt de godt 60.000 kroner, de årligt har lov til at modtage i gave fra deres mor. Arven på godt 800.000 kroner er naturligvis båndlagt, og den administrerende bankrådgiver mener, at søstrene skal fare med lempe og ikke virke for grådige, fordi ... ja, hvorfor? Har Familieretshuset ret til eller interesse i at nægte eller forsinke at efterkomme den godkendte økonomiske værges (min svigerindes) ønske om at lade deres mor give den lovlige årlige gave?

Banken mente, det ville hjælpe, hvis der var præcedens for en sådan gavegivning, men det var da først, efter at boligen blev solgt, at der overhovedet var midler at give gaver af. Heldigvis lykkedes det søstrene at få deres far til at donere, hvad han måtte, fra både ham og min svigermor i 2019 af ellers sparsomme frie midler, da det stod klart, at han skulle på plejehjem, og boligen derfor sælges. Så langt nåede han dog ikke, men døde nogle måneder senere. Så der kunne opvises en vis præcedens, og søstrene fik da også en donation igennem i efteråret 2020.

Men nu mener bankrådgiveren altså, at de skal »se tiden an« og lade der gå cirka et år, før der fremsendes en ny ansøgning for 2021. Hvorfor dog det? Har Familieretshuset en eller anden forsigtighedspolitik, der medfører, at man skal spørge pænt og nærmest stå med hatten i hånden? Og at foreslå, at det også kunne dryppe lidt på mig som svigersøn eller lidt på de mange børnebørn – det tør søstrene end ikke engang tænke på.

Har bankrådgiveren ret i, at der skal fares med lempe over for et egenmægtigt følsomt Familieretshus?

Med venlig hilsen
Svigersønnen

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Du spørger, om familien skal stå med hatten i hånden over for Familieretshuset.  Sådan er det med sikkerhed ikke ment fra Familieretshusets side, men jeg er helt klar over, at mange føler det præcis, som du beskriver det. Det føles grænseoverskridende at være underlagt en forvaltning, som mange opfatter som meget restriktiv, nogle mener, den er rigid. Forklaringen er et sammenstød mellem forventninger og lovgivning.

Familieretshuset skal administrere efter loven, og værgemålsloven er ikke særlig fleksibel. Jeg kan nævne, at jeg som advokat for et særbarn i et dødsbo har oplevet, at Familieretshuset har sagt nej til, at længstlevende ægtefælle kunne overtage et familiesommerhus til den offentlige vurdering med tillæg af 15 procent. Det var et meget stærkt ønske for ægtefællen, og særbarnet var i en situation (på grund af sygdom), så han ikke ville få glæde af arven.

Jeg havde indhentet en mæglervurdering, der viste, at imødekommelse af længstlevendes ønske ville give en forskel på udtagelsespris og markedspris på 245.000 kroner. Særbarnet skulle betale 1/16, så »prisen« for at imødekomme enkens store ønske ville være 15.625 kroner. Her var svaret nej, hvilket i sig selv forekommer rimelig strengt, men hertil kommer, at bobeholdningen var på 40 millioner kroner. Afgørelsen er juridisk helt korrekt, men den føles uforståelig for enken. Jeg søgte tilladelsen for at vise, at jeg lytter til hendes ønsker, og fordi det ikke var muligt for mig at forklare hende, at juraen ikke levner plads til følelser.

Jeg fornemmer, at du tror, at I har ret til »jeres del af arven«, selvom svigermor sidder i uskiftet bo. Sådan er det imidlertid ikke. Svigermor har lov til at sidde i uskiftet bo, så længe hun ikke misbruger sin rådighed, og det forekommer udelukket i denne sag. Det betyder også, at I ikke har noget retskrav på at få udbetalt de beløb, der uden afgift kan overføres til jer. Det skal afgøres konkret, og her bliver I fanget af, at der (af gode grunde) ikke er en historik, som kan begrunde et ja til jeres ansøgning.

Folketinget vedtog i 2017 en lov om fremtidsfuldmagter, og i den lov har de åbnet for at etablere »private værgemål«. Her kan fuldmagtsgiver selv definere, hvordan der skal forholdes omkring for eksempel økonomiske gaver af en vis størrelse. Mange – snart over 100.000 – har derfor valgt at oprette en fremtidsfuldmagt.

Jeg har tidligere i brevkassen lovet at give en status omkring erfaringerne med loven. I øjeblikket har vi desværre ikke et klart overblik, blandt andet fordi Familieretshuset og ankeinstansen, Civilstyrelsen, ikke offentliggør afgørelser om fremtidsfuldmagter. Dette er kritiseret voldsomt i en nyligt udgivet bog om fremtidsfuldmagter. Heri taler forfatteren, lic.jur. Lennart Lynge Andersen, om mørkesager og mørketal på dette vigtige område.

Her og nu skal min anbefaling blot lyde: Overvej at oprette en fremtidsfuldmagt og overvej i den forbindelse nøje både den økonomiske og den personlige del i fuldmagten. Det er ikke muligt at gå dybere ned i det i dette svar, men jeg vender tilbage herom. Læsere, som har oplevet problemer eller fået afgørelser om fremtidsfuldmagter, må meget gerne sende mig nærmere herom på min mailadresse.

Det følger af arvelovens § 20 stk. 2, at hvis den længstlevende ægtefælle er umyndig, under værgemål efter værgemålslovens § 5, under samværgemål efter værgemålslovens § 7, eller er der beskikket skifteværge for ægtefællen, kan boet kun udleveres til uskiftet bo, hvis skifteretten finder dette bedst for ægtefællen. Det konkrete skøn giver indimellem adgang til retssager, for det er ikke så let at afgøre, hvad der er bedst for længstlevende. Et eksempel herpå kunne være, at det af likviditetsmæssige årsager er bedst.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H)

www.ForumAdvokater.dk