Brevkassen: Er testamentet en ringere løsning end en skilsmisse?

I denne uges brevkasse er et ægtepar interesseret i at vide, om en skilsmisse kan være en bedre løsning end et testamente, som eventuelt skal opdateres løbende.

Et ægtepar er interesseret i at undersøge, om det kan være en løsning at blive skilt fremfor at oprette et testamente, da de er bekymrede for personlige forhold og lovgivning, som ændrer sig med tiden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rune Evensen/Ritzau Scanpix

Kære brevkasse

Vi er et ægtepar, som har været gift i 25 år og er blevet enige om at lade os skille, men stadig bo sammen som samlevende. Vi har begge børn, som alle er over 40 år, og vi har også begge børnebørn, men ingen fælles børn.

Årsagen til vores beslutning om skilsmisse er erfaringer i familie og vennekreds, hvor vi har oplevet de skrækkeligste arvesager med folk med »dine og mine børn« – også i tilfælde hvor der har været oprettet et testamente.

Nu vil I måske sige, at vi kunne oprette et testamente. Det har vi gjort for 15 år siden, men personlige forhold og lovgivning ændrer sig med tiden, og i stedet for flere gange at ændre et testamente mener vi, at det arvemæssigt vil være enklere og uden fortolkningsspørgsmål, hvis vi blev skilt.

Vi er blevet enige om en formuefordeling ved en skilsmisse, hvilket vil gøre arvesagen ukompliceret uanset hvem af os, som først går bort.

Dog har vi to spørgsmål, som vi gerne vil have besvaret:

  1. Jeg er pensioneret tjenestemand med tjenestemandspension. Så hvorledes kan min hustru bevare retten til ægtefællepension, såfremt vi bliver skilt? Og hvor skal vi henvende os?
  2. Er der nogle regler eller nogen lovgivning, som vi skal forholde os til, såfremt vi bliver skilt, men fortsat bliver boende sammen?

Med venlig hilsen

C.R.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Det første spørgsmål kan i overskriftsform besvares sådan: Da I har været gift i mere end fem år, og hvis der ikke gives afkald på ret til ægtefællepension, kan retten til ægtefællepension bevares, hvis I har en aftale om bidragspligt.

Det er ikke nødvendigt, at der rent faktisk betales et ægtefællebidrag. I kan for eksempel aftale følgende: »Manden skal svare bidrag til hustruens underhold uden tidsbegrænsning. Bidragets størrelse fastsættes af Familieretshuset. Hustruen ønsker ikke for tiden bidrag fastsat.«

I denne situation bevarer hustruen retten til enkepension, selv om hun aldrig har fået bidrag fastsat og heller ikke kunne få det fastsat på grund af egenindtægt. Det skal i givet fald noteres hos Udbetaling Danmark, at der er en sådan ret, men spørgsmålet bør I vende med jeres advokat. Det andet spørgsmål er for vidtgående til brevkasserådgivning.

Det tredje spørgsmål – som I ikke stiller – kunne lyde: Er det virkelig rigtigt, at et testamente er en ringere løsning end skilsmisse i jeres situation? Mit svar på det spørgsmål ville være: klart nej. Det vil jeg gerne uddybe.

For det første er der det følelsesmæssige. En skilsmisse som en teknikalitet kan se fin ud på tegnebrættet, men hvordan føles den i jeres maver? I har været gift i 25 år og vil fortsat være sammen, men I ønsker ingen problemer efter jeres død. Her er testamentet særdeles velegnet, især hvis det kombineres med rettidig menneskelig omhu.

I testamentet kan I skrue tingene sammen, helt som I ønsker. Hvis I ikke vil arve hinanden, så kan I give afkald på den ret. Hvis længstlevende gerne vil sikres likviditetsmæssigt, så kan I sikre dette ved et testamente, eventuelt i kombination med en ægtepagt med ægtefællebegunstigende kombinationssæreje.

I kan også i testamentet sikre jer, at indbo og andet bliver håndteret, som I ønsker det. En beslutning på dette område kan være med til at forebygge problemer. I kan også i testamentet træffe beslutning om at betænke andre, for eksempel jeres respektive børnebørn eller velgørende foreninger, og I kan vælge, at arven til jeres børn skal gøres til særeje i en af de mange former, der i dag kan vælges.

Et velskrevet testamente kan også kaldes et eldorado af muligheder. Det vil – når det er velskrevet og ikke blot er en standardskabelon uden forståelse for jeres konkrete baggrund – være den allerbedste forsikring mod skuffelser og konflikter.

Jeg er autoriseret bobestyrer ved retten og har oplevet hundredvis af eksempler på velskrevne testamenter, som har sikret, at dødsboskiftet sker i ro og orden. Jeg har også oplevet testamenter, der har ført til det modsatte. Det skyldes som regel, at testatorerne har benyttet en af de mange testamenteformularer, der findes på internettet, og så har de ikke forstået, hvad det var, der blev trukket ned fra internettet.

I gamle dage var der kamp om at hente viden – i dag står kampen om at forstå, hvilken del af de ubegrænsede mængder af information på internettet, der skal bruges, og hvordan. Advokater lever i dag ikke af at »vide, hvor det står«, men af at sælge »sorteret operationel information«.

Du kan på dette link læse om de mest almindelige fejl i testamenter. Hvis du læser dette i papirudgaven, så tjek ind på www.forumadvokater.dk og skriv i søgefeltet »Oversigt over de ti mest udbredte fejl i testamenter«.

Jeg vil også godt fremhæve, at det er vigtigt, hvordan testamentet formuleres. Hvis der er risiko for konflikt, så kan den begrænses, hvis testamenteteksten er menneskelig og forklarer, hvad der er baggrunden for dispositionerne i testamentet.

Det er vigtigt, at testamentet tænkes ud fra, hvem der skal læse det, for når det skal ske, kan læserne ikke længere stille spørgsmål til testator, og det kan i sig selv være kimen til en konflikt, der kan ende i et brag.

For nogle vil det være en god idé at forklare arvingerne, hvad der er ønsket. Dette behøver ikke betyde, at testamentet skal gennemgås med arvingerne. I stedet kan I samle de involverede – eventuelt i to hold – og se alle i øjnene og bede om, at skiftet efter jer skal ske roligt og ordentligt. Hvis dette ønske accepteres med en øjenkontakts-kvittering, så er det en vaccination mod senere problemer.

Jeg vil anbefale jer at drøfte med jeres advokat om den samlede »løsningspakke«, herunder med fordele og ulemper. Mit gæt er, at jeres advokat vil råde jer til at udarbejde et velgennemarbejdet testamente. Held og lykke.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk