Brevkassen: Er der ingen økonomiske faldgruber ved at blive gift?

I denne uges brevkasse er en læser interesseret i, hvilke økonomiske ulemper der kan være ved et giftermål i stedet for en stribe skriftlige aftaler.

En læser hører altid om fordelene ved at gifte sig, men er interesseret i, om der er nogle økonomiske ulemper ved at blive gift. Fold sammen
Læs mere
Foto: Reinhard Wiesner/Panthermedia

Kære brevkasse.

Alle taler om, at det altid er det bedste for samlevende at gifte sig i stedet for at lave så mange skriftlige aftaler, som kunne være klaret med en vielsesattest. Nu vil jeg gerne have svar på, om der ud over eventuelle udgifter til en bryllupsfest ikke er nogle ulemper, som man ikke har så travlt med at oplyse om?

Med venlig hilsen

Den standhaftige

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Kære standhaftige.

Vi ved godt, at det kan være risikabelt at skrive under som kautionist. Herved påtager man sig en forpligtelse til at betale en gæld, en anden har påtaget sig, hvis han ikke betaler.

Men de fleste ved ikke, at man ved at gifte sig kan komme til at betale en ægtefælles gæld, hvis man efterfølgende mister den fattigere ægtefælle ved dødsfald eller skilsmisse.

Ægtefæller, som gifter sig uden at lave ægtepagt om særeje, får automatisk formuefællesskab eller delingsformue, som det har heddet siden 1. april 2019. Mange mennesker tror, at så skal man dele både penge og gæld. Ægtefæller hæfter imidlertid ikke for hinandens gæld.

En ægtefælle, som er registreret som ejer af familiens hus og i øvrigt driver en virksomhed, som går konkurs, vil kunne være årsag til, at alle denne ægtefælles kreditorer fra virksomheden kunne søge dækning for kravet i huset. Det kan betyde, at huset går på tvangsauktion, og at familien må flytte.

Den anden ægtefælles øvrige formue kan den fallerede ægtefælles kreditorer ikke røre.

Havde den anden ægtefælle været ejer af huset, kunne familiens bolig være reddet. Imidlertid vil der være stor risiko efterfølgende, hvis ægteskabet afsluttes ved skilsmisse eller død.

I dødsfaldssituationen vil den insolvente ægtefælles kreditorer kunne kræve halvdelen af den solvente ægtefælles formue. Dette gælder, hvis ægtefællen skifter delingsformuen. Men vælger ægtefællen at overtage boet som uskiftet bo, kan det kun ske, hvis ægtefællen påtager sig ansvaret for den afdøde ægtefælles gæld.

Ægtepar eller kommende ægtepar bør derfor overveje, om de bør oprette en ægtepagt, der kan hindre, at den fraskilte eller den overlevende og mere formuende ægtefælle skal betale til den fattigere ægtefælles kreditorer.

Man bør derfor specielt overveje at oprette ægtepagt, hvis man ikke er lige formuende, eller den ene ved for eksempel at drive virksomhed har påtaget sig store forpligtelser.

Formuefællesskabets skyggeside skal nu ikke afholde nogen fra at gifte sig. Man skal blot være klar over de risici, det medfører, og sikre sig i tide.

Med venlig hilsen

Susanne Graffmann, advokat (H)

www.ForumAdvokater.dk