Brevkassen: Er den indefrosne ejendomsskat i strid med Grundloven?

I denne uges Brevkasse forklarer advokat Allan Ohms, hvordan den indefrosne ejendomsskat hænger sammen, samt om det vil være en god idé at betale den.

Det kan være værd at overveje, om man skal betale de indefrosne ejendomsskatter. Arkivfoto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære brevkassen.
Jeg læser altid med stort udbytte jeres artikler om privatretlige spørgsmål. Nu har jeg selv et, idet min kone og jeg er kommet til at diskutere den indefrosne ejendomsskat. Ikke den ordning som er tilgængelig for pensionister, men »den nye« fra 2017. Jeg har helt styr på årsagen hertil, nemlig, så vidt jeg forstår, at skatterne ikke måtte stige, hvorfor et lyst hoved har fundet på at lade dem væ
re indefrosset med en art sikkerhed i ejendommen. Derimod er jeg stærkt i tvivl om lovligheden heraf. Mit spørgsmål er derfor, om det ikke er i strid med den grundlovssikrede beskyttelse af ejendomsretten, at vi pludselig er kommet til at skylde mere end 10.000 kroner? Jeg har indtryk af, at mange er usikre på det her, ja, nogle aner intet om det! Jeg ville gerne høre jeres mening herom, idet vi havde til hensigt at indfri lånet pr. 1. september.

Med venlig hilsen

J.W.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Mange har nok studset over ordene »lån til betaling af stigning i grundskyld«, men som du indikerer, har mange nok ikke hæftet sig ved det, men bare slugt ejendomsskattebilletten med regningen på at eje egen bolig – og dertil et lille suk.

Når lånet er nævnt skyldes det, som du rigtigt skriver, at ejendomsskatten, grundskylden, er steget. Men det »må« den jo ikke. Og derfor »indefryses« den (bemærk udtrykket) som gæld i ejendommen. Som du også rigtigt skriver, kan du alternativt vælge at betale, og så er den ude af verden. Sådan var det faktisk ikke fra begyndelsen, men du har haft denne mulighed fra 1. maj i år. Du kan framelde dig ordningen om indefrosne grundskyldsstigninger. Gør du det, skal du betale de årlige stigninger i din grundskyld til kommunen, hvis de overstiger 200 kroner pr. ejendom. Indefrysningen er rente- og gebyrfri, og du kan på din årsopgørelse for kommunale ejendomsskatter for hvert år både se, hvor stort beløbet er for det pågældende år og samlet set. Når du sælger din bolig, skal hele det indefrosne beløb betales til kommunen.

En skat kan kun udskrives, når den er hjemlet i lov. Indefrysningen er hjemlet i grundskyldslånelovens paragraf 9, og det er efter min vurdering ikke i strid med Grundloven. Det kan være vanskeligt at se logikken, men hvis det var grundlovsstridigt, ville alt gå i stå her i landet. Bestemmelsen er en udløber af et bredt politisk forlig med navnet »Tryghed om boligbeskatningen«. Når jeg ser sådan en overskrift, bliver jeg altid bekymret, og der kan ikke gives mange point for det pædagogiske. I det hele taget er dette område jo tilsyneladende vanskeligt håndterbart for lovgiver. Vi venter i spænding på de nye ejendomsvurderingsregler, der er en del af samme tryghedspakke med det flotte formål at opnå »et nyt og moderne ejendomsvurderingssystem, som skal sikre danskerne bedre og mere retvisende ejendomsvurderinger … …(så der) rettes op på de problemer, der var ved det tidligere system«. Foreløbig er der spredt mere utryghed end tryghed, men måske vender det en dag.

Efter forliget skulle der indføres en generel indefrysningsordning for stigninger i boligskatten, der indebærer, at de indefrosne beløb først skal betales, når man sælger boligen og typisk realiserer en gevinst.

Der er forskellige holdninger til, om indefrysning er en god idé. Nogle bryder sig ikke om at have en gældspost som denne. Når de nye boligskatter træder i kraft (1. januar 2024), vil der blive skrevet renter til lånet. Frem til udgangen af 2023 er gælden rentefri. Derefter forrentes den med en endnu ukendt rentesats. Forrentningen fra 2024 omfatter til den tid ikke kun nye beløb, men også beløb indefrosset for årene 2018 til 2023. Renten beregnes altså af den fulde gæld.

Over tid vokser posten, og nogle vil lade det være arvingernes udfordring, mens andre nu eller senere vil indfri skatten.

Et argument for ikke at indfri skatten kunne være, hvis midler til at indfri skal lånes. Her vil låneomkostningerne og renteudgiften være dyrere end indefrysningen. Det kan således være en billig måde at sikre plads til andre udgifter. Nogle vil sikkert mene, at de ved at investere beløbet i for eksempel aktier kan tjene noget mere, end det koster at have den indefrosne gæld. Jeg mener selv, at eftersom gælden er rentefri nogle år endnu, er det som udgangspunkt kun en fordel at indfri den nu, hvis du har overskudslikviditet, og navnlig hvis du betaler negativ rente i banken. Der er dog sikkert mange, som af princip bare gerne vil have gælden ud af verden og derfor framelder sig ordningen med indefrysning med det samme og fortrydes det, kan tilmelding ske igen (dog kun med virkning for fremtiden).

Fra 2024 vil det som udgangspunkt være en fordel for alle med overskudslikviditet at betale gælden, uanset om der betales negativ rente eller ej, fordi gælden jo fra da af tilskrives renter.

Pensionister og efterlønsmodtagere, modtagere af social pension eller delpension, kan udsætte betalingen af ejendomsskatten i helårsbolig eller sommerhus, dvs. »indefryse hele ejendomsskatten«.

Den ordning adskiller sig fra den midlertidige ordning ved kun at være gældende for pensionister og ved at omfatte indefrysning af hele ejendomsskatten.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H),

www.forumadvokater.dk