Brevkassen: Er beslutninger truffet ved en digital generalforsamling juridisk bindende?

I denne uges brevkasse sættes der spørgsmålstegn ved validiteten af beslutninger truffet ved en digital generalforsamling.

En læser er interesseret i, hvorvidt foreningens digitale generalforsamling er juridisk bindende. Allan Ohms, advokat (H) og mediator, skriver herunder om, hvad man skal være opmærksom på, hvis generalforsamlingen afholdes digitalt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix

Kære brevkasse,

I vores ejerforening har man i forbindelse med coronasituationen vedtaget muligheden for at afholde generalforsamlinger digitalt. Forleden blev der afholdt en digital ekstraordinær generalforsamling. Ud af 17 deltagere valgte kun to medlemmer at deltage fuldt digitalt altså både med lyd og video. De resterende deltog kun via lyd.

Det er min opfattelse, at digital konference skal inkludere videodeltagelse, ellers vil der være tale om telefonkonference.

Er beslutninger truffet ved nævnte generalforsamling juridisk holdbare?

Med venlig hilsen

C.S.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Du fortæller, at I har vedtaget muligheden for at afholde generalforsamling digitalt, men ikke nærmere om, hvordan jeres vedtægter er formuleret. I en analog generalforsamlingssituation findes »drejebogen« for generalforsamlingen normalt i foreningsvedtægten: Den digitale generalforsamling er endnu ikke almindelig i vedtægter, og indtil videre må vi være fleksible og acceptere en vis tilvænning. Hvis vedtægterne ikke rummer mulighed for digital generalforsamling, så vil afholdelse af en sådan kun være gyldig, hvis alle medlemmer er enige herom.

Der findes flere former for digital generalforsamling. Den 100 % digitale og så forskellige kombinationer. Medmindre jeres vedtægt foreskriver andet, så er det efter min mening helt i orden at lade medlemmer vælge frit, om de vil deltage kun ved at lytte eller både ved at se og lytte.

Det vigtige er, at medlemmerne skal have mulighed for at deltage, det vil sige, de skal kunne høre, hvad der foregår, og de skal selv kunne høres, hvis de ønsker det. Der findes i dag på markedet systemer, hvis formål er at sikre f.eks. gennemførelse af generalforsamlinger. Sådanne systemer kan håndtere forskellige opgaver, f.eks. give en sikker deltagervalidering; tilbyde deltagelse i fysiske forsamlinger og/eller deltagelse hjemmefra; facilitet til dirigentens styring af præsentations- og afstemningssystem; procedure omkring digitale stemmesedler og resultatopgørelse med tilhørende valgdokumentation; håndtering af ændringsforslag og forskellige afstemningsteknikker; registrering af deltagere, talerække, forslag og ændringsforslag og alt, hvad vi kender fra den gammeldags – kan vi vel snart sige – analoge generalforsamling.

Det er nok de færreste foreninger, der i dag råder over sådanne systemer, og derfor vil meget kunne gå galt. Hvis noget går galt, så kan det føre til, at en eller flere beslutninger ikke er gyldige, men det forhold, at ikke alle er med på video, bevirker ikke, at generalforsamlingen skal gå om.

Den digitale generalforsamling fungerer rent digitalt, men ofte fordelt på flere møder, så der sluttes af med selve den digitale generalforsamling, nogle gange med efterfølgende stemmeoptælling. Det ses også, at der i processen holdes et fysisk møde, eller at der gives adgang til, at nogle kan vælge at deltage fysisk, andre digitalt. I ikke-coronatiden ses det, at den digitale del anvendes op til en fysisk generalforsamling, hvilket sikrer nem adgang for alle til at være med, og samtidig er det fortsat lettere at tiltrække deltagere, når mødet afholdes fysisk. Det fysiske møde giver i sig selv også andre fordele, men hvis coronasituationen nødvendiggør andet, så vælger flere og flere at gå den vej. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at i mange foreninger bor ældre mennesker, som hverken ejer en computer eller smartphone. Mange er derfor også glade for den »klassiske« generalforsamling, og der bør naturligvis tages hensyn hertil.

Mange foreninger har valgt at udskyde generalforsamlingen. Det vil som udgangspunkt ikke bevirke ugyldighed, selvom generalforsamlingen i så fald ikke vil blive afholdt i henhold til vedtægternes formelle krav. Østre Landsret har i en sag (TBB1999.222) slået fast, at gennemførelse af generalforsamlingen i marts måned ikke medførte ugyldighed, selv om vedtægterne foreskrev, at generalforsamlingen skulle afholdes i april måned. Nu kender vi jo ikke det videre forløb for corona, og som tiden går, øges behovet for at få gennemført generalforsamlingen. Det er så op til bestyrelsen at arbejde for at finde en løsning, og her er det mit gæt, at domstolene vil udvise stor forståelse over for dem, der har gjort, hvad der var rimeligt – det muliges kunst. Situationen kalder på forståelse og tolerance, ikke på paragrafrytteri. Det er den siddende bestyrelse, der fortsætter, indtil den udsatte generalforsamling har været afholdt. Bestyrelsen bør dog i denne periode agere mere forsigtigt, så den ikke træffer andre beslutninger end dem, som hører til almindelig drift eller er uopsættelige beslutninger. Men: for foreninger, der har udskudt generalforsamlingen, vil jeg anbefale, at I overvejer, hvad der skal være jeres næste skridt. Der er en del at overveje, og ventetiden kan med fordel benyttes til at gøre forarbejdet til »næste skridt«.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk