Brevkassen: En helt ny dom viser kravet om dokumenteret pengeoverførsel

I denne uges brevkasse spørger en læser om en uddybning vedrørende arv og gæld mellem forældre og børn i forlængelse af brevkassens svar 18. januar 2020.

En helt ny dom illusterer kravet om dokumenteret pengeoverførsel, og om hvorvidt gælden alene er til for spare i boafgift. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Kære brevkasse,

Kendes der eksempler på, at forældre frasiger sig arv (og gæld), som derefter går videre til deres børn, hvorefter forældrene låner de penge (eller nogle af dem), som arveladeren viste sig at have. Der er vel tale om reelle lån, da det ikke er en gave fra forældrene, som lånes tilbage, sådan som det var beskrevet i brevkassens svar 18. januar 2020. »Tvisten« er selvfølgelig, at forældrene jo blot kunne have ladet være med at frasige sig arv og gæld? Spændt på at høre, om brevkassen kender til afgørelser eller i øvrigt har kommentarer i forhold til ovenstående eller lignende låneforhold mellem nærtstillede.

Med venlig hilsen

H.H.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Kernen i brevkassens svar 18. januar 2020 er, at alene gæld til nærtstående, der hidrører fra virkeligt ydede lån, kan fradrages i afdødes aktiver ved opgørelsen af grundlaget for beregning af boafgift (det hed tidligere arveafgift). Dit spørgsmål synes at have som forudsætning, at det beløb, som børnene i kraft af arveafkaldet arver, og som børnene låner ud til forældrene, også skal tilbage til børnene, når forældrene dør, og at det reelle formål med arveafkaldene og det efterfølgende udlån netop er, at der skal spares 15 pct. afgift ved arvefald nr. to, dvs. når forældrene ikke er længere.

I forhold til arveladeren (bedsteforælderen), hvis bo forælderen (arveladerens barn) giver arvekald vedrørende, er der ikke et afgiftsmæssigt problem, da der også ved arv til barnet (arveladerens barnebarn) skal betales boafgift. Mellem de forældre, der har lånt arven, og barnet, der arvede arven, vil der ikke være et boafgiftsmæssigt problem, såfremt det i øvrigt kan lægges til grund, at barnet udlånte arven til sine forældre. Der skal altså være en dokumenteret pengeoverførsel.

En helt ny dom illustrerer kravet om dokumenteret pengeoverførsel. Gavegiver havde været så gavmild at forære godt 30 mio. kroner. Gavegiver havde samtidig påtaget sig at betale gaveafgiften, men havde ikke flere penge tilbage, så gavegiver lånte 4,55 mio. kroner af gavemodtagerne til at betale gaveafgiften. De 4,55 mio. kroner var effektivt betalt fra gavemodtagerne til gavegivers advokats klientkonto. Gavegiver døde ca. tre måneder efter at have foræret de godt 30 mio. kroner væk. Skifteretten ville ikke anerkende, at der var en gæld på 4,55 mio. kroner i boet, da gavetransaktionen og optagelsen af gælden til betaling af gaveafgiften alene var sket for at spare i boafgift. Landsretten konstaterede, at da lånene var effektueret ved effektiv betaling, var der også tale om virkeligt ydede lån, således at gælden kunne fratrækkes i aktiverne.

Jeg kan til slut ikke lade være med at spørge, om der er brug for det udlån, som du forudsætter i dit spørgsmål? Hvis realiteten er, at forældrene ikke rigtigt skal bruge pengene, så kan barnet vel beholde dem og selv gå i gang med at bruge heraf.

Med venlig hilsen

Erik Øvlisen, advokat (H)

www.ForumAdvokater.dk