Brevkassen: En god snak om tingene er et rigtigt godt alternativ til familieretssager

I denne uges brevkasse belyser advokat Allan Ohms vigtigheden af mediation, når det kommer til familieretssager, og hvordan det oftest er den hurtigste og billigste vej til at løse konflikter.

I stedet for at belaste retssystemet og sig selv tidsmæssigt og økonomisk er retsmægling et meget hensigtsmæssigt alternativ til familieretssager. Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære brevkasse

Hvornår er det rigtigt at bruge retsmægling til at få en afgørelse på en uenighed. Mit spørgsmål drejer sig om en sag mellem fem arvinger. Der er retssag, og vi har fået mulighed for at prøve at finde en løsning med en retsmægler, som retten har tilbudt. To arvinger ønsker det ikke. De har advokat, og det er uden held forsøgt at få ændret holdningen. Svaret er, at sagen er principiel om forståelse af arveloven (om fortolkning). Flertallet vil helst slutte sagen, men vi er helt uenige i den måde, de to ser på sagen. Er det rimeligt, at et mindretal uden begrundelse kan hindre et forsøg på at løse sagen?

Med venlig hilsen
H.L.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Retsmægling (et andet ord for mediation eller konfliktmægling) er et frivilligt tilbud om at få en ekstern mægler til at hjælpe sagens parter med at finde en løsning på deres konflikt. På den måde kan man undgå, at sagen ender med en dom, som ofte vil have en taber og en vinder.

Alle retter bortset fra Højesteret tilbyder retsmægling i alle sager, bortset fra straffesager, som alternativ til en dom eller et retsforlig. Det er frivilligt, om parterne vil deltage i retsmægling, men som regel er det en rigtig god idé at bruge retsmægling.

Nu skriver du ikke nærmere om, hvad det principielle spørgsmål er, men hvis vi antager, at spørgsmålet virkelig er principielt, så kan det være interessant at få det afklaret. Jeg synes bare, at hensynet til parterne i den konkrete konflikt bør veje tungere: Hvis I selv – med hjælp fra en retsmægler – kan forhandle en løsning på plads, så må andre senere løse det interessante principielle spørgsmål.

Det er min mening, og jeg har arbejdet som mediator og retsmægler siden 2003 og ved, at det virker. Lad mig derfor sætte lidt flere ord i mit svar.

»Jeg gider ikke føre retssager.« Ordene kom fra filmmanden Peter Aalbæk Jensen i et foredrag, og jeg skrev dem ned. Så enkelt og koncist kan det jo siges. Alligevel er der alt for mange retssager.

Folketinget har for år tilbage ved en ændring i retsplejeloven vist, at politikerne ønskede en bedre og mere effektiv behandling af retssager. Formålet var at undgå de meget lange ventetider, der ofte er ved domstolene. Men som bekendt har vi stadig meget lange ventetider ved domstolene, og det undrer mig, at retsmægling bruges så lidt, som tilfældet er.

Det har væsentlig betydning for sagsforløbet, hvordan parterne – og ikke mindst deres advokater – tilrettelægger en sag, herunder omfanget af bevisførelsen. Der er ikke efter retsplejeloven en udtrykkelig pligt for parterne til at fremme sagen med fornøden hurtighed og til at undgå unødige sagsskridt, men det følger af retsplejelovens paragraf 341, at bevisførelse, der skønnes at være uden betydning for sagen, ikke kan finde sted.

De advokatetiske regler indeholder desuden regler om fremme af sagen med fornøden hurtighed.

Folketinget har lagt vægt på, at sagens parter medvirker til, at en civil sag fremmes hurtigst og bedst muligt, samt at sagens parter så tidligt som muligt indgår i drøftelser om sagen, herunder om muligheden for forlig, men også om andre forhold, der for eksempel kan føre til en tilskæring af sagen.

Derfor blev der indsat en bestemmelse direkte i retsplejelovens paragraf 336 a: »Parterne har pligt til at fremme sagen med fornøden hurtighed, til at undgå unødige retsskridt og til at undersøge muligheden for en forligsmæssig løsning også forud for sagens anlæg.«

En undersøgelse af muligheden for en forligsmæssig løsning forud for sagens anlæg vil blandt andet kunne omfatte en undersøgelse af muligheden for mægling i form af for eksempel mediation.

For at understøtte den ovennævnte forpligtelse fastslår lovændringen, at det kan få omkostningsmæssige konsekvenser, hvis det eksempelvis i forbindelse med hovedforhandlingen bliver klart, at en af parterne har forhalet sagen, herunder nægtet at indgå i drøftelser med modparten om for eksempel forlig.

Loven bestemmer, at parterne på det forberedende retsmøde skal redegøre for, hvilken dialog der forud for mødet, herunder også forud for udtagelse af stævning, har været mellem parterne om blandt andet mulighederne for forlig.

Og hvad betyder det så? Det svarer loven ikke på, men det fremgår altså af lovens forarbejder, at for eksempel mediation kan være et velegnet forhandlingsredskab.

En konflikt løses bedst og billigst så hurtigt i forløbet som muligt. Det er derfor meget underligt, at mediation (konfliktmægling) og retsmægling i Danmark ikke bruges særligt meget. Jeg møder tit udsagn fra kolleger om, at »lige netop denne sag kan ikke medieres«, hvilket kun er sandt, hvis parterne ikke ønsker en løsning. Og det gør parter altid.

Jeg anbefaler helt generelt, at parter i konflikt stiller krav til advokaten om, at konflikten søges løst ved mediation, og hvis advokaten ikke kender tilstrækkeligt til mediation så forlang, at advokaten sætter sig ind i den moderne måde at løse konflikter på.

I din konkrete sag foreslår jeg jer at drøfte, om I ønsker en konflikt eller en løsning. En retssag om et principielt spørgsmål vil ved retten kunne afklares på mellem to og fem år (alt afhængig af hvilke retsinstanser der involveres). Er det jeres ønske?

Ved retsmægling kan I med meget stor sandsynlighed sammen finde en løsning i løbet af en dag. En enkelt dag – eller fem år? Prisen på at få rettens afgørelse vil let samlet løbe op i mellem 100.000 kroner og op mod en million kroner (afhængig af hvor mange retsinstanser og advokater, der skal medvirke).

Retsmægling betales af staten – eneste udgift er jeres udgift til egne advokater, hvis sådanne skal medvirke. Jeg synes, valget må være let. Vis gerne mit svar til de to arvinger, der plæderer for en principiel retssag.

Du kan læse mere om retsmægling her.

Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H), mediator

www.forumadvokater.dk