Brevkassen: Det rentefrie familielån og arveforskuddet

En svigersøn vil i denne uges brevkasse gerne spørge om et arveforskud og nødvendigheden af den rette dokumentation for en aftale mellem generationerne.

Foto: Iris

Kære brevkasse

Min svigermor har givet os et rentefrit familielån. Hvert år giver hun min mand det arveforskud, hun ifølge loven må give, uden vi skal betale arveafgift.

Det beløb vælger vi at bruge til at nedskrive gælden med. Dette er IKKE skrevet i gældsbrevet.

Mit spørgsmål er, om disse beløb rent faktisk skal gå fra vores konto til hendes og tilbage igen, som dokumentation for, at vi betaler af på gælden, og at hun derefter giver os det samme beløb i arveforskud og fører pengene tilbage til os. Eller er det nok, at vi skriver under på, at dette er tilfældet?

På forhånd tak for jeres svar.

Med venlig hilsen

H.G.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Du og din mand har optaget et lån hos din svigermor. Lånet betaler I tilbage på ved, at det arveforskud, der kan gives uden afgift, bruges til at nedbringe gælden på lånet. Forklaringen på det er, at der er tale om en reel aftale, hvor långiver ved et forskud på arv accepterer at have et tilsvarende mindre tilgodehavende.

Det er ikke et krav, at der går kontanter begge veje, men det vil være klogt at gøre en påtegning på gældsbrevet, om at det er nedbragt med xx kroner i form af arveforskud, og at restgælden derfor nu er nedbragt til yyyyy kroner. På den måde sikrer I jer dokumentation for, at restgælden er nedbragt. Hvis det er et arveforskud (og ikke en gave), bør dette fremgå, så der ikke siden opstår uenighed om, hvorvidt der er tale om det ene eller det andet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at svigermor ikke lover at give arveforskud hvert år. Der skal være tale om en beslutning, som træffes, uden at arveforskudsgiver har forpligtet sig til det, da det ellers får afgiftsmæssige konsekvenser.

Du bruger ordet »arveforskud«. Det betyder, at den arv, der senere vil falde, bliver begrænset med det samlede arveforskud. Hvis der udbetales for meget i arveforskud, så kan boet ikke siden kræve tilbagebetaling af dette.

Hvis der ikke senere skal ske modregning i arv, så hedder det gave. Arveforskud kan kun gives til arvinger, og derfor er kredsen af dem, der kan modtage arveforskud, og dem, der kan modtage gaver uden afgift, ikke altid identiske. Du er som svigerdatter kun arving, hvis det er bestemt i et testamente. Er du ikke testamentsarving, kan der ikke gives arveforskud til dig, men du kan modtage en afgiftsfri gave på 23.000 kroner (2019).

Giver du arveforskud eller gaver til dine børn og børnebørn, risikerede du indtil 1. januar 2001 nogle negative økonomiske konsekvenser, hvad angår dine pensionsmæssige ydelser. Efter lov om social pension betragtedes sådanne arveforskud nemlig som en frivillig forringelse ved bortgivelse og lignende, og derfor fortsætter de sociale myndigheder med at beregne en fiktiv indtægt på otte procent p.a. af de penge, du har givet væk, i de følgende ti år.

Eller sagt på anden vis så risikerede du i en ti-årig periode at blive straffet for din gavmildhed. Disse regler gælder fortsat for gaver og arveforskud, som er givet før 1. januar .2001, men ikke for gaver, der er givet efter dette tidspunkt.

Der kan ydes både arveforskud og gave uden afgift, men inden for samme grænse (65.700 kroner / 23.000 kroner i 2019).

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk