Brevkassen: Det kan bestemt anbefales at oprette en fremtidsfuldmagt – dog ikke med venstre hånd på rattet

I denne uges brevkasse fortæller advokat Allan Ohms om nogle af de erfaringer, han har med fremtidsfuldmagter.

Fremtidsfuldmagtssystemet er blevet en kæmpe succes, og der er allerede oprettet omkring 100.000 fremtidsfuldmagter, hvoraf omkring 1.000 af dem er sat i kraft. Der mangler dog gennemsigtighed, når det kommer til at kunne se, hvordan det så går, når de endelig skal bruges. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære brevkasse

Tak for en god brevkasse med mange fine svar.

Brevkassen har flere gange omtalt de såkaldte »fremtidsfuldmagter« og fortalt, at I ville skrive mere om dem, når der var erfaring med, hvordan de virker. Jeg læser brevkassen hver lørdag, men mener ikke der har været noget om det. Tager jeg fejl? Hvis ikke, vil jeg være glad for en orientering om det. Min mand og jeg har ikke oprettet en fuldmagt, da vi gerne ville se, hvordan det virker. »Ikke alt nyt er godt,« siger min mand.

Venlig hilsen
HLN og H-OJ

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Tak for spørgsmålet, som giver mig anledning til at fortælle om nogle af erfaringerne med fremtidsfuldmagter. Du kan med en fremtidsfuldmagt på forhånd bestemme, hvem du vil have til at repræsentere dig og handle på dine vegne, hvis du i fremtiden får brug for det.

Loven om fremtidsfuldmagter trådte i kraft 1. september 2017, og det ville være ønskeligt, om der var flere tilgængelige oplysninger om erfaringerne, end tilfældet er. Afgørelser efter loven træffes af Familieretshuset, og de kan påklages til Civilstyrelsen. Det ville være naturligt, om der fra Familieretshuset og Civilstyrelsen blev gjort en indsats for at fortælle om erfaringerne med loven. Det sker desværre ikke, og det undrer mig, at man fra politisk hold sidder stille og tåler det. Skyldes det mon, at man reelt har opgivet at få Familieretshuset til at fungere, spørger nogle.

Fremtidsfuldmagtssystemet er blevet en kæmpe succes. Der er allerede oprettet omkring 100.000 fremtidsfuldmagter, og omkring 1.000 af dem er sat i kraft. Men hvordan går det så, når fremtidsfuldmagterne skal bruges? Det ville være dejligt at kunne svare mere håndfast på det. Men de, der træffer afgørelserne, offentliggør dem ikke. De svarer heller ikke på, hvorfor de ikke gør det.

Lic.jur. Lennart Lynge Andersen har med rette peget på dette problem i en netop udgivet fagbog »Fuldmagt og fremtidsfuldmagt – Nye synsvinkler« og kritikken er gentaget i den endnu nyere bog »Fremtidsfuldmagt i personlige forhold« af Svend Danielsen og Lennart Lynge Andersen.

Det er alvorligt, at offentligheden ikke får indsigt i retsudviklingen. Det gælder så meget desto mere, fordi afgørelser kun kan påklages, men Civilstyrelsen har den endelige administrative afgørelse. Den eneste mulighed for domstolsprøvelse – og dermed domstolskontrol – er grundlovens § 63.

Det er derfor nødvendigt, at de afgørelser, der træffes, bliver offentliggjort. Ellers kan advokater ikke indrette sig på praksis, og politikerne kan ikke motiveres til at korrigere for de problemer, lovens udformning og denne administration giver anledning til.

Borgerne har krav på at vide, hvordan myndighederne forvalter loven. Emnet er yderst vigtigt – der er udarbejdet cirka 100.000 fremtidsfuldmagter, og loven har været gældende fra 1. september 2017. Det er ganske urimeligt, at myndighederne bliver ved med at hælde mørke ud over dette mere og mere centrale område.

De forannævnte forfattere har med de to bøger taget fat i at analysere fremtidsfuldmagtsområdet, og de peger med god grund på en lang række problemstillinger. De fremhæver, at lov om fremtidsfuldmagter indeholder en stor del kompleksitet, lovbemærkningerne efterlader på mange punkter tvivl hos læserne, og loven omfatter en stor gruppe af befolkningen.

Blandt kritikpunkterne vil jeg fremhæve det forhold, at loven ikke giver mulighed for, at en fremtidsfuldmagt efter oprettelsen – hvor den jo i første omgang bare tinglyses og derefter er hvilende – sidenhen kan revideres. Der kan gå mange år fra oprettelsen, til den sættes i kraft, og når den sættes i kraft, kan fuldmagtsgiver ikke længere selv give de fornødne tilsagn.

Problemet kendes alt for godt fra testamenter, der får lov til at ligge i skuffen i 30 år. Det er sjældent godt, og det er et problem for fremtidsfuldmagterne. Et andet problem er, at antallet af fremtidsfuldmagter stiger, men vi kan ikke vide, om det så vil få ventetiden på ikraftsættelse til at stige. Tænk hvis ventetiden på ikraftsættelse kan stige til ventetider, som på andre områder kan være seks til otte måneder.

Der er også uklarhed om, hvad der gælder for allerede oprettede fuldmagter og i det hele taget, hvad der gælder herfor.

Der er stor usikkerhed om, hvad der gælder for fuldmægtigens mulighed for at give gaver. Familieretshuset har i en enkelt afgørelse, som jeg har set på et kursus, forholdt sig noget restriktivt ved at nægte at igangsætte en fremtidsfuldmagt på det punkt, der handlede om retten til at give gaver. Det forekommer mig svært forståeligt, hvis en borger, der er ved sine fulde fem, som møder frem og vedkender sig fuldmagten for notaren, herefter skal kunne være usikker på, om dennes ønske om gavegivning skal censureres af en fuldmægtig i Familieretshuset, der med vished om, at offentligheden ikke kender praksis, og som ved, at anke til Civilstyrelsen ikke kan domstolsprøves. Det er uden mening, hvis fremtidsfuldmagten skal være et alternativ til værgemålet.

Mit svar blev måske lidt lyseslukkeragtigt. Derfor vil jeg til sidst gerne understrege, at jeg bestemt vil anbefale oprettelse af fremtidsfuldmagt. Jeg vil dog ikke tilråde, at det sker med venstre hånd på rattet.

Jeg er enig, når Lennart Lynge Andersen i »Fuldmagt og fremtidsfuldmagt« (s. 254) konkluderer, at »det er vigtigt, at brugeren gør sig klart, at en fremtidsfuldmagt er et væsentligt juridisk dokument, der normalt kræver rådgivning, og ikke blot at man anvender et gratis eller billigt koncept fra internettet«. Jeg har set fire-fem af disse koncepter, og jeg må give Lynge Andersen ret.

Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H)
www.forumadvokater.dk