Brevkassen: Det er stadig muligt at arve for meget betalt ejendomsskat trods afsluttede dødsboer

Tusindvis af boligejere og arvinger efter boligejere venter på, at staten tilbagebetaler for meget opkrævet ejendomsskat. I denne uges brevkasse forklarer advokat Allan Ohms, hvad der sker med for meget betalt ejendomsskat efter afdøde personer, når dødsboet er afsluttet.

En læser frygter, at Skat indkasserer hans mors for meget betalte ejendomsskat ved at trække sagen i langdrag. Det er dog ikke tilfældet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære Brevkasse

Min bror og jeg er ved at gøre boet op efter min mor, der døde i maj sidste år. Her konstaterer vi, at hun har betalt for meget i ejendomsskat (det drejer sig om over 30.000 kroner), men da boet skal lukkes senest 15 måneder efter dødsfaldet, må vi ligesom 23.000 andre arvinger stiltiende se til, at staten indkasserer pengene.

Vi og de tusinde andre dødsboer var ellers blevet stillet i udsigt at få udbetalt den for meget betalte ejendomsskat, men nu er sagen udskudt til 2024.

Når dødsboet er lukket, eksisterer det ikke mere. Også selvom skifteretten beder om at få boet åbnet, så pengene kan blive udbetalt til arvingerne – for man kan ikke få åbnet noget, der ikke eksisterer. Voila. Jeg har mange grimme ord, der kunne betegne statens opførsel ved at blive ved med at udskyde tilbagebetalingen af de mange millioner for meget betalt ejendomsskat. Måske håber de på, at arvingerne også er gået i graven inden.

Er der nogen som helst mulighed for at rette op på denne uretfærdighedsfølelse, som vi og 23.000 andre nu sidder tilbage med?

Mvh
Arvingen

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Ting udvikler sig. Nogle gange endda positivt. Som du skriver, var det oprindelig sådan, at tilbagebetaling af ejendomsskat ikke var en mulighed. Forligskredsen på ejendomsområdet besluttede allerede i 2020, at der skulle findes en løsning, så der ville kunne ske udbetaling af kompensation til arvinger efter afdøde ejendomsejere, der har betalt for meget i boligskat.

Der blev åbnet for dette ved lov nr. 291 af 27. februar 2021, dog således at den konkrete model for udbetaling af kompensation fortsat udestod. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at det vil blive undersøgt, om der kan etableres en ordning, så udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen vil kunne ske direkte til en afdød ejendomsejers arvinger.

Det blev dengang antaget, at der for perioden 2011 til 2019 er cirka 22.000 afsluttede dødsboer, hvor der vil være en kompensation efter tilbagebetalingsordningen, som svarer til eller overstiger den nuværende beløbsgrænse for udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen på 200 kroner pr. ejendom. En beløbsgrænse på 1.500 kroner forventes at ville reducere antallet af dødsboer, der vil kunne genoptages med henvisning til udbetaling af kompensation efter tilbagebetalingsordningen til cirka 17.000.

Set i lyset af, at der på landsplan er 53.000-55.000 dødsfald pr. år, vil en genoptagelse af cirka 17.000-22.000 dødsboer i løbet af en kort årrække udgøre en væsentlig belastning af skifteretterne og føre til længere ventetid for behandlingen af øvrige sager. Udbetaling af kompensation til de afsluttede dødsboer, der genoptages, medfører endvidere en væsentlig administrativ belastning af Skatteforvaltningen.

Der er i paragraf 103, stk. 1, nr. 1 i lov om skifte af dødsboer (herefter dødsboskifteloven) hjemmel til, at skifteretten kan genoptage behandlingen af et afsluttet dødsbo, når det findes påkrævet som følge af, at der er fremkommet yderligere aktiver, for eksempel i form af en kompensation efter tilbagebetalingsordningen. Det er en konkret vurdering, om der skal ske genoptagelse. Omkostningerne ved en genoptagelse set i forhold til det nye aktivs størrelse kan derfor bevirke, at genoptagelse nægtes. Skifteretten træffer således en afgørelse i samtlige de sager, som oversendes fra Skatteforvaltningen. Arvingerne vil modtage afgørelsen, som vil kunne kæres til landsretten.

Lovforslaget har høringsfrist, der udløb 24. marts 2022. Lovforslaget følger den indstilling, der kom fra blandt andet praktikerne i Domstolsstyrelsen, og det forventes vedtaget til ikrafttræden 1. juli 2022.

Med lovforslaget indføres der en »bagatelgrænse« på 1.500 kroner pr. ejendom. Dermed vil der ikke skulle udbetales kompensation, hvis den beregnede kompensation er under 1.500 kroner pr. ejendom.

Mange har – som i dit tilfælde – udsigt til en væsentlig større kompensation, og lovforslaget betyder, at arvingerne efter cirka 17.000 ejendomsejere, der har betalt for meget i boligskat, kan få udbetalt kompensation efter tilbagebetalingsordningen.

Det bliver efter forslaget sådan, at der ikke skal betales boafgift (tidligere kaldet arveafgift) af kompensationen, og der skal heller ikke betales retsafgift, hvis et dødsbo genoptages i denne anledning. Endelig skal dødsboet ikke betale skat af kompensationsbeløbet, og udbetalingen betyder ikke, at et dødsbo, der uden kompensation ikke var skattepligtigt, så pludselig bliver skattepligtigt.

Det foreslås, at der ikke skal ske udbetaling af kompensation til juridiske personer, der ikke længere eksisterer, herunder afsluttede konkursboer. Dødsboer får altså her en positiv særbehandling.

De berørte arvinger vil blive kontaktet af skifteretten og vil blandt andet skulle forholde sig til de udgifter, der vil kunne være forbundet med en genoptagelse, for eksempel udgifter til bobestyrer. I privatskiftede boer vil det, jfr. de almindelige regler herom i dødsboskifteloven, være arvingerne selv, der skal fordele arven imellem sig. Hvis skifteretten træffer afgørelse om, at et bo ikke skal genåbnes, vil arvingerne skulle overveje, om denne afgørelse skal kæres til landsretten.

Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H)
www.forumadvokater.dk