Brevkassen: Denne detalje er vigtig at huske ved oprettelse af familielån

I denne uges brevkasse giver advokat Allan Ohms et indblik i de regler, der gælder ved familielån, samt en vigtig advarsel, der kan have stor betydning for den samlede gaveafgift.

Reglerne om afgiftsfri gaver er temmelig brede, så der er ingen grund til at gå til kanten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære Brevkassen

Vi – min mand og jeg – påtænker at lave et familelån på en million kroner til hver af vores to fælles døtre. Dvs. på nettet henter og udfylder vi en familielånskabelon, som vi og hver datter underskriver, og vi overfører en million kroner til deres bankkonti. Derefter vil vi fremover hvert år eftergive 69.500 kroner til hver af døtrene, indtil de ikke længere skylder os noget, dvs. kroner 139.000 pr. år pr. datter (fordi vi er to forældre).

Spørgsmålet er så:
Skal vi hvert år overføre kroner 139.000 til hver af døtrenes konti, som de efterfølgende tilbagebetaler til os? Eller kan vi hvert år nøjes med at skrive i lånebeviset, at vi eftergiver kroner 139.000 (uden bankoverførsler)?

Og: Behøver vi »stempel«/papir fra en advokat i forbindelse med dette?

Med venlig hilsen
A.H.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Det korte svar er: ja, I kan godt give jeres børn lån, og lånet kan nedbringes på den måde, I anfører. Det lidt længere svar er: ja, men dog med forsigtighed, hvilket jeg vil vende tilbage til i mit svar nedenfor. Af hensyn til andre læsere breder jeg spørgsmålet lidt ud.

Generelt er reglerne, som også tidligere omtalt i brevkassen, sådan, at der er god mulighed for at give pænt store gaver til familien, det vil sige:

1. Hvert af dine børn.
2. Hvert af dine børnebørn.
3. Hvert af dine olde- og tipoldebørn.
4. Enken eller enkemanden efter et af dine børn, dvs. den efterlevende svigerdatter eller svigersøn
5. Hvert af dine plejebørn, hvis disse har haft ophold hos dig i en sammenhængende periode på mindst fem år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos dig som gavegiver sammen med plejebarnet
6. Hver af dine forældre.
7. Hver af dine bedsteforældre.
8. En person, som har haft fælles bopæl med dig i de sidste to år, f.eks. en samlever eller en søster.

Er du gift med barnets anden forælder – som i jeres tilfælde – kan I hver for sig give hvert barn, barnebarn eller oldebarn en årlig afgiftsfri pengegave på 69.500 kroner eller i alt 139.000 kroner Dette kræver, at begge givere hver for sig er ejere af de 69.500 kroner, som gives væk. Hvis f.eks. manden står som eneejer af en formue på 139.000 kroner, kan han kun give 69.500 kroner i afgiftsfri gave. Han kan ikke også give afgiftsfrie gaver på vegne af hustruen. Dette gælder, selvom der er formuefællesskab i ægteskabet. Han kan imidlertid ved gavebrev give sin hustru en større pengegave, og herefter kan hustruen også give afgiftsfrie gaver.

Desuden kan I hver for sig forære jeres levende børns ægtefæller, dvs. jeres svigerbørn, men ikke jeres børnebørns ægtefæller, en afgiftsfri pengegave på op til 24.300 kroner om året i 2022, og dermed kan I tilsammen forære jeres barn og dets ægtefælle 187.600 kroner, uden at pengegaverne udløser afgift eller får andre negative konsekvenser. Det er i denne forbindelse uden betydning, om I har formuefællesskab eller særeje, og om gaven skal være fælleseje eller særeje. »Børn« omfatter også adoptiv- og stedbørn og disses børn. Desuden omfatter »forældre« også adoptiv- og stedforældre, men derimod ikke plejeforældre.

Der skal være tale om en reel gave. Nedbringelse af gæld er en reel gave.

Holdes den kontante gavmildhed under de afgiftsfrie bundbeløb skal gaverne ikke indberettes til Skat. Pengene overføres eller gæld nedskrives. Af bevismæssige grunde er det fornuftigt at oprette et såkaldt gavebrev, dvs. en skriftlig dokumentation for gaven eller en kvittering på det originale gældsbrev samt en kvittering til låntager selv.

Som giver kan du frit fastsætte visse vilkår for dine pengegaver, og det gælder uanset pengegavernes størrelse. Du kan for eksempel bestemme, at de skal være til dine børnebørns frie rådighed, eller at de skal tilhøre dine voksne børn som deres kombinationssæreje eller fuldstændige særeje. Hvis det ikke er en gave, men forskud på arv, så bør det præciseres, så alle relevante er klar over det.

Og så til advarslen. Hvis du yder dine børn et rentefrit familielån, skal du dog være opmærksom på, at du ikke må give et løfte om at give gaver fremover. Hvis du for eksempel skriver i gældsbrevet, at du samtidig forpligter dig til at yde låntagerne afgiftsfri pengegaver frem til lånet er indfriet, vil det udløse gaveafgift på 15 procent af hele beløbet med fradrag af bundfradragene det første år, da der i denne situation er ydet en gave på hele beløbet allerede ved afgivelsen af gaveløftet. Jeg har oplevet, at der i et dødsbo forelå et gældsbrev, som var kvitteret nedbragt med beløb under den afgiftsfri grænse flere år ud i fremtiden. Det gav nogle afgiftsmæssige problemer.

Det er ikke nødvendigt at indsætte bestemmelser om afviklingen af lånet i gældsbrevet. Du kan blot skrive, at lånet forfalder til indfrielse på anfordring.

Jeres model er med det her anførte forbehold i orden. I behøver ikke at overføre beløb, men kan blot nedskrive restgælden en gang om året – naturligvis uden der er afgivet løfte herom på forhånd. Det er vigtigt, at dette er forstået af låntager, der også skal forstå, at restgælden jo kan opsiges. Nogle forældre har sagt til mig, at det er en god model, som sikrer, at børnene altid møder op til familiefrokosten en gang om måneden. Andre omtaler med samme begejstring arvelovens paragraf 5 stk. 2, som et lige så virkningsfuldt værktøj (bestemmelsen gør det muligt at begrænse et barns arveret til 1.360.000 kroner (2022-niveau), hvilket efter sigende har ført til, at der er hektisk frokostaktivitet i det meste af Nordsjælland.

Jeg har her i brevkassen ofte understreget, at reglerne om afgiftsfri gaver er temmelig brede, men jeg har også nævnt, at der trods det ses en betydelig kreativitet, hvor der er skabt nogle sære konstruktioner uden det, en jurist vil kalde et reelt indhold. Der er ingen grund til at gå til kanten – brug reglerne indenfor rammerne, sådan som I her gør.

Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H), mediator

www.forumadvokater.dk