Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Forslaget kommer fra Københavns socialborgmester, Mikkel Warming, Enhedslisten, efter Socialforvaltningen har lavet en redegørelse om muligheden for at ansøge Justitsministeriet om en forsøgsordning med fri hash på særlige caféer.
Socialforvaltningen konkluderer i sin redegørelse, at den hverken kan anbefale eller advare mod en forsøgsordning, da der ikke er tilstrækkeligt med dokumentation for konsekvenserne i forhold til kriminalitet. Forvaltningen har gransket erfaringer fra udlandet. Alligevel ser Mikkel Warming flere ting i redegørelsen, der tale for en forsøgsordning.
- Redegørelsen afkræfter, at afkriminalisering af hash fører til et større misbrug, siger socialborgmesteren.
Spørgsmål: Redegørelsen siger også, at afkriminalisering af hash ikke skaber mindre tilknyttet kriminalitet?
- Ja, men det er fordi, man i Holland ikke har sørget for, at man kan importere hash legalt, og så er der selvfølgelig kriminalitet involveret. Hvis man vil have mindre bandekriminalitet omkring hash, kan man ikke bruge de hollandske erfaringer. Så er man nødt til at skabe sine egne. Det handler om, at man også kan få fat i hashen legalt. Man kunne for eksempel dyrke den selv i skarpt afgrænsede marker.
Spørgsmål: Så du vil både have offentlige hashmarker og hashcaféer?
- Ja, for det, man kan lære fra Holland, er, at hvis man kun sørger for den ene del, får man ikke fjernet kriminaliteten, siger Mikkel Warming.
Socialudvalget i Københavns Kommune skal onsdag diskutere, om Borgerrepræsentationen skal gå videre med idéen om legal hash. Det er de voldsomme skyderier i Københavns gader i forbindelse med bandekrigen, der har fået debatten om fri hash til at blusse op. Flere mener, at banderne blandt andet kæmper om hashmarkedet.
/ritzau/