Det gælder om at få renoveret sit tag i tide. Det kan nemlig godt betale sig, hvis taget ikke er for gammelt og for dårligt. Det kan forlænge tagets levetid, og på den måde er der mange penge at spare.
»Vi har ofte renoveret eternittage, og det koster kun mellem 20.000 og 30.000 kr., og forlænger tagenes levetid med mindst 10 til 15 år, ja, måske længere. Men for at det kan betale sig at rense og male eternitpladerne, skal pladerne stadig have styrken. Og her er det, at folk ofte kommer for sent, og resultatet er, at taget skal udskiftes,« siger direktør Heinz Birk, Jysk Tagteknik A/S.
Lige nu er der heftig gang i udskiftning af tage på parcelhuse fra 60erne og 70erne. Tage som generelt består af eternitskifer eller bølgeeternit, der typisk holder mellem 30 og 35 år. Skal taget udskiftes, kan det bl.a. ses på, at pladerne begynder at krakelere, lidt kalk viser sig i pladerne, og der trænger fygesne eller slagregn ind.
»Der blev bygget allerflest huse i 60erne og i 70erne, og derfor har vi et veritabelt boom i udskiftning af tage, nu folk har fået deres nye køkkener og badeværelser. At man burde have taget det i en anden rækkefølge, er så noget helt andet,« siger Heinz Birk.
For er taget ved at være nedslidt og utæt, koster det ikke alene dyrt i opvarmning, men kan også give skader i form af fugt og efterfølgende nedbrydning af tagkonstruktionen, og det kan blive dyrt.
Den femte facade, som taget også kaldes, er den bygningsdel, der tydeligst røber, hvordan husets tilstand er. Og netop problemer med taget kan være alvorligt. Enten ved nedslidt beklædning, manglende isolering eller en nedbøjet tagryg. Og er tag og tagkonstruktion i forfald, hjælper det ikke meget, hvis resten af huset er blevet isoleret og har fået energiruder.
Det er også vigtigt at huske, atforsikringen i mange tilfælde ikke dækker, hvis skaderne er opstået på grund af dårlig vedligeholdelse.
Det koster 100.000 kr. at få lagt ståltag på et almindeligt parcelhus på 120 kvm. Og netop ståltage er det, der efterspørges mest. Et ståltag holder 30 år, og da det ikke vejer ret meget, kan det lægges direkte ovenpå det gamle eternittag.
Men vælger man f.eks. tegl eller skifer og før har haft eternit, skal man sikre sig, at den eksisterende tagkonstruktion kan bære vægten af den ny tagdækning, fordi den eksisterende tagkonstruktion normalt kun er dimensioneret til at bære det lettere tagmateriale. Ofte vil det være nødvendigt at forstærke. Desuden skal man være opmærksom på, at hældningen på den eksisterende tagkonstruktion opfylder de krav, der stilles til det ny tegltag. Samtidig med, at der evt. lægges et nyt tag, bør man også kontrollere, om isolering og ventilation af tagkonstruktionen opfylder nutidens krav.
»Folk vælger typisk den tagbeklædning, de har i forvejen. Medmindre de har eternit, så vælger de stål. Men parcelhuse med flade tage har tagpap, og når taget fornyes, bliver det tagpap igen. Vi ville f.eks. aldrig montere ståltag på en patriciervilla. På sådan et hus skal der sortglaseret tegl,« siger Heinz Birk.
Skal taget alligevel udskiftes, er der mange, der vælger at få en ekstra etage sat på huset. Det er billigere at bygge i højden end at bygge ud.
»Og har man et hus på 100 kvm, kan man få sig en ekstra etage på 70 kvm, og sådan et tag med tagrender, vinduer og hvad der ellers hører til, vil typisk koste en halv million. Oveni kommer så indvendige vægge, gulve, el og vvs-arbejde,« siger Heinz Birk, Jysk Tagteknik.@Tekst u. indryk:
@Bolig Faktarubrik 10 med streg:Gode tage på nettet
Tagkonstruktionerne er den store synder, når Byggeskadefonden ved Bygningsfornyelse gennemgår renoverede bygninger for byggetekniske svigt. Det har ført til formidlingprojektet »Gode Tage«, der skiller skarpt på en korrekt opbygning af de traditionelle tagformer i danske byer. Projektet omfatter sadeltaget, mansardtaget og københavnertaget med en tagbelægning af vingetagsten eller naturskifer. Hjemmesiden www.godetage.dk der indeholder gode råd om planlægning, projektering, udførelse og kvalitetssikring. Det hele illustreret med interaktive 3D-modeller, tekniske anvisninger og detail-tegninger, der kan downloades gratis.
@Bolig Faktarubrik 10 med streg:Krav om stærkere tage
For at forbedre sikkerheden på tage i byggeperioden og for at fastholde kvaliteten, blev kravet for et par år siden, at taglægter i dansk byggeri skal være være stærkere. I praksis betyder det, at der skal anvendes de bredere 38x73 mm taglægter i stedet for de tidligere 38 x 56 mm taglægter.
Kravet om stærkere taglægter gælder både for nybyggeri og for byggeri, hvor taglægter udskiftes.
Træbranchens Oplysningsråd har udarbejdet byggebladet »Lægtning af tage« (TræBB 01), der vejleder i valg af taglægter, oplægning, dimensionering af udhæng og valg af rette sømdimension. Byggebladet kan bestilles på www.top.dk
