Værkstedet blev til køkken-alrum

Et ungt forældrepar købte et gammelt hus og indrettede et tilhørende værksted til køkken-alrum. Rummet er nu husets hjerte, hvor familien trives med højt til loftet og masser af lys - både til hverdag og fest.

Det var utrolig vigtigt for parret, at deres køkken-alrum kom til at hænge sammen med resten af stueetagen. Derfor har de blandt andet valgt samme gulvbeklædning og en trappe op til stuen. I skråvæggen, der vender mod nord, er det sat store vinduer, der giver et behageligt lys og bringer lidt himmel ind i rummet. Foto: Sigrid Nygaard Fold sammen
Læs mere

Wow. Det er den typiske kommentar, når Lena Hoff og Michael Qvists gæster for første gang træder ud i det rum, husejerne kalder husets hjerte. Et helt nyt køkken-alrum med loft til kip og masser af vinduer. At de 30 kvadratmeter oprindeligt var et værksted, er ikke til at spore, til gengæld mærkes det tydeligt, at parret har været meget engageret i projektet. Når de taler, supplerer de hele tiden hinanden, bevæger sig på skift rundt i rummet og illustrerer med mange fagter, hvordan de er nået frem til det flotte resultat.

Rummet er en tilbygning fra 70erne, der blev bygget til en over 50 år gammel murermestervilla i Nordsjælland, som parret købte for tre år siden. De faldt for beliggenheden nær sø og skov og så det som en fordel, at de tidligere ejere stort set intet havde gjort ved boligen i mange år. For så gav det mening at ændre indretningen radikalt, så de kunne få det, lige som de ønskede.

»Stueetagen bestod af en masse små rum, en mindre stue og et smalt køkken. Planen var at nyindrette køkkenet og rive stort set alle vægge ned for at fåét stort kombineret køkken-alrum og stue. Men så var det, at en af vores venner en dag spurgte, om vi havde overvejet at indrette det gamle værksted til køkken-alrum i stedet,« fortæller Lena Hoff.

Værkstedet lå i forlængelse af stuen, og parret havde overvejet på et tidspunkt at indrette det som ekstra stue. Men vennens kommentar satte deres tanker i gang og de syntes, at kvadratmeterne blev udnyttet bedre på denne måde. De vidste godt, at nyindretningen ville blive en større operation, men var indstillet på at ofre de penge på at få et velfungerende familierum, som skulle integreres med resten af huset.

»Før ombygningen var der nærmest en lille jernstige fra stuen til værkstedet, men så fik Lena den idé at erstatte den med en bred trappe. Den får rummet til at hænge sammen med stuen, så køkken-alrummet ikke fremstår som en ny tilbygning, selv om der er en niveauforskel. Af samme grund har vi bevidst lagt samme trægulv i hele stueetagen,« fortæller Michael Qvist, der selv har stået for det meste af ombygningen.

Han har blandt andet gravet 40 cm ned i jorden for at få anlagt gulvvarme samt rør og afløb til kogeøen. Der er i alt gravet omkring 12 kubikmeter jord op og kørt væk på trillebør. Ejeren har desuden stået for det meste tømrerarbejde og primært kun holdt sig væk fra VVS- og el-arbejde. Der er gået et utal af dage og nætter med at fjerne de gamle sauna-lignende vægge, de lave lofter, og sætte nye vinduer i. Det har været hårdt arbejde, ikke mindst fordi parret havde en baby, da de startede, og fik endnu én undervejs. Men med den store indsats er der så meget desto mere grund til, at parret nu glæder sig over rummet, der fungerer fuldstændig som tiltænkt.

»Det er et behageligt sted at være og der er god plads til, at børnene kan drøne rundt og lege med biler eller bygge med legoklodser. Desuden nyder vi de store ovenlysvinduer mod nord, hvor vi ofte kigger på en flot orange eller pink himmel,« siger Lena Hoff og fortsætter:

»Vi er desuden glade for, at der er arbejdsplads på begge sider af køkkenbordet og for de to vaske. Det er nemt lige at vaske mulerne på ungerne, når de sidder ved spisebordet og også praktisk, at én for eksempel kan stå og skylle rabarber på den ene side, mens den anden laver mad overfor.«

Selv om rummet kun er et års tid gammelt, har parret allerede haft mange gode stunder, både alene og i festligt lag. Herunder masser af impulsive middage med venner, juleaften og en barnedåb. Hertil tæller også lune aftener, hvor familien har fået en ekstra dimension med ind ved middagsbordet ved at åbne de store døre ud til haven og den 100 kvadratmeter store terrasse foran.

De er dog enige om, at én særlig aften skiller sig ud fra de øvrige, og det var, da sønnen Mathias fyldte tre år.

»Vi besluttede at holde Mathias fødselsdag på selve dagen, en mandag, og fik på få timer samlet 26 mennesker, og da folk kom ned ad trappen, slog de ud med armene og spurgte »er det her, der er fest?« Og det er netop det, som er så skønt ved køkkenet. At det indbyder til råhygge og masser af grin. Det føltes, som var vi en stor, italiensk familie«,« fortæller Lena Hoff med et smil.