Det er tidligt på formiddagen, og solen skinner fra en skyfri himmel, da Trine Fournais åbner stalddørene til sit idylliske, stråtækte værksted, der ligger dør om dør med hendes private bolig. Vi bliver mødt med musik, som kører uafbrudt såvel her som i privaten, for musik spiller en stor rolle for Trine Fournais. Faktisk kan hun ikke være på værkstedet uden at høre musik. For tiden hører hun mest opera, men ellers er det ofte musik af hendes favorit, den franske dj, Claude Challe.
»Når musikken spiller, skaber jeg mit eget univers, jeg kan så at sige lukke mig ind i mit eget rum, og det er der, jeg oftest finder inspiration.«
På værkstedet bliver vi med det samme vidne til en eksplosion af farver fra Trines forrygende keramik, som hun i dagens anledning har stillet på et stort bord. Her er både gul, grøn, blå, rød og orange samt forskellige sarte pastel- og jordfarver. Alt sammen komprimeret i en espresso- og kaffekop, som hun har lavet i to størrelser med tilhørende tallerken.
Trine Fournais er i dag keramiker på fuld tid og virker som om, hun aldrig har lavet andet. Men sådan er det ikke.
Tilbage i barndommen i Silkeborg var der ikke meget, der tydede på, at hun skulle blive keramiker. Med en karriere i kontorverdenen fik Trine Fournais ikke rigtig dyrket den kreative side af sig selv. Keramikken fik hun som hobby for snart 20 år siden.
»Jeg synes det var spændende at lave ting i ler, så jeg tog kurser på aftenskole, hvor jeg primært lavede store krukker og skulpturer. Krukkerne blev lavet med pølseteknik, som når børn laver lerting. Det giver en god fornemmelse for, hvordan leret arter sig.«
Skulpturerne var ikke nær så svære at lave, som hun havde frygtet. Faktisk faldt det hende ganske let, men hele tiden forblev det på hobbyplanet, alt imens hun arbejdede videre som direktionssekretær.
Drømmen om at skifte spor slap Trine imidlertid aldrig, så da hun for tre år siden fik mulighed for at indrette værksted ved siden af sin bolig, og samtidig fik mulighed for at gå hjemme med sine tre børn, tænkte hun, at tiden var inde til at få eksperimenteret lidt med leret og drømmen om at blive keramiker.
På værkstedet begyndte hun at interessere sig for porcelæn, farver og lidt finere ler. Især var hun fascineret af den arbejdsproces, hvor man ved hjælp af støbeforme kan lave små serier, hvor tingene er mere ensartede og dermed mere salgbare. Porcelænet har i de seneste år fået et gevaldigt boost, hvilket i høj grad har skærpet Trines interesse for materialet.
»Det flydende porcelæn er taknemmeligt at arbejde med, men naturligvis skal man kunne nogle teknikker, og dem har jeg lært på forskellige kurser. Samtidig har jeg også lært, hvordan man laver gipsforme, som jo er grundlaget for mit arbejde i dag.«
Inspirationen til porcelænet med de organiske former henter Trine Fournais helt klart fra naturen, og da hun løbetræner meget og bor lige op til en skov, har hun den lige inden for rækkevidde.
»Jeg kan tit komme hjem og tænke, gud nej, det blad kunne da se fantastisk ud. Hvis man lige lavede om på det ene hjørne, kunne det blive til en smadderflot tallerken. For eksempel er mine kopper og tallerkner inspireret af en åkande, der står på et blad.«
»Da jeg lavede den første kop, var det slet ikke baseret på, at det skulle være noget kommercielt. Tanken strejfede mig først, da jeg havde gjort den helt færdig og sad med en følelse af at have lavet noget rigtig godt. Jeg var oprigtig stolt over formen, fordi den var kommet til at se ud, som den jeg havde inde i hovedet. At idéen kunne bruges kommercielt, troede jeg først rigtigt på, da venner og familie sagde til mig at nu måtte jeg altså se at gøre noget ved det, for de ville alle gerne købe både kopper, tallerkner og tapas-skåle.«
Som sagt så gjort.
