Til den magelige generation

Kongsnæs feriecenter er et kombineret ferie- og kursuscenter, som er ved at blive opført lige ud til Grønsund lidt uden for Stubbekøbing på Nordfalster. Her skal være 36 fritidshuse og 36 ferielejligheder, tegnet af den unge arkitekt, Mikkel Hjort.

Foto: Sigrid Nygaard Fold sammen
Læs mere

Glem plæneklipperen. Det er er ikke dit problem at få græsset slået, hvis du ejer et fritidshus i Kongsnæs feriecenter. Det hører ind under de fælles opgaver. Til gengæld får du ingen skelpæle at sætte rundt om dit hus, for på nær et par hundrede kvadratmeter indgår din grund i fællesarealet. Det er konditionerne i det nye feriecenter, som er ved at blive opført lidt øst for Stubbekøbing på Falster.

Her er 110.000 kvm, udlagt efter en gammel lokalplan, der tillader bygninger at ligge meget tættere på vandet, end de må i dag, og det betyder, at de forreste huse er bare 50 til 100 meter fra vandkanten. Fra lænestolen kan man mageligt nyde udsigten over Grønsund og den ubebyggede kystlinje på naboøen Bogø, hvor færgen Ida sejler fra og til om sommeren.

Området har gennem årene været genstand for mange interesser og planer, men der kom først krop på skelettet, da tre investorer for tre år siden købte det hele og gik i samarbejde med den unge arkitekt Mikkel Holst og landskabsarkitekterne Nørgaard & Holscher. Nu ligger de første af i alt 72 ferieboliger der, og når projektet er fuldbragt, vil man kunne tælle 36 lejligheder, 36 fritidshuse og en centerbygning med reception, restaurant, cafe etc.

Udsigten har bestemt udformningen og beliggenheden af fritidshusene. I første række, som perler på en snor - et fortærsket, men dækkende udtryk - ligger etplanshusene. Bagved i anden række kommer ferielejligheder, bygget som dobbelthuse i halvandet plan, og halvandetplanshuse. Tre typer i alt. De to perlerækker omfavner et par små søer af den fladbundede slags og bugter sig let med det kuperede landskab. På den måde får man også et langt, frit kig fra bunden af området og ud til vandet. Der står spredte, dekorative træer på den fælles grønning, og ude på det meget lille næs, der har givet navn til området, og hvorfra der udgik vilde togter i vikingetiden, vil man - måske allerede til sommer - kunne tænde bål og feste med naboen.

»Hovedsigtet,« fortæller landskabsarkitekt Vibeke Holscher, »har været at placere nogle huse i det store landskab så enkelt og naturligt som muligt. Man skal føle, at man kommer ud i naturen.«

Arkitekturen er inspireret af de mørke skibsskrog, som ligger eller måske snarere lå på bredderne mod Grønsund. Husene er holdt i sort og honningfarvet, olieret lærketræ, og de vender gavlene mod vandet. Der er store vinduer i gavlen, både den nordvendte og den sydvendte, og man kan stå i den ene ende og kigge lige durk igennem huset. »Det var løsningen på det store spørgsmål: Hvordan vi får trukket det varme sydlys ind i huset,« fortæller arkitekt Mikkel Holst. Han lagde husene med den korte ende mod vandet, for vandudsigt er jo alfa og omega, og placerede rummene, så de ikke spærrer for det lys, som kommer ind via den sydvendte gavl. Til den ene side ligger værelser og badeværelser, til den anden spise- og opholdsstue og i midten køkkenet, som samtidig er det store gennemgangsrum.

Husene har også en åben og en lukket side. Det er en detalje, som skal give ejerne af det enkelte hus lidt privatliv. Da de ligger temmelig tæt på hinanden (ni meter), og det ikke er meningen, at der skal være hegn eller beplantning imellem husene, har arkitekten formet den ene langside temmelig lukket, dvs uden vinduer, men med en lille knast, mens den anden langside har mandshøje vinduer og en delvist overbygget terrasse. Midt på terrassen står en muret skorsten, forbundet med en indendørs pejs, og hvis den virker lidt gammeldags, er det sandt nok, men den gamle lokalplan fordrede altså traditionelt murværk. Den giver også huset lidt tyngde og passer til den diffuse karakteristik, entreprenøren Bo Jørgensen kommer med. Han kalder det »tidssvarende« . Ikke prangende, ikke ultramoderne, men tidssvarende.

Bo Jørgensen er den ene af de tre investorer bag Kongsnæs, og det er hans firma Bo-hus Aps, der virkeliggør hele feriebyen, som han mener især vil tiltrække købere, der er så gamle, at de har børnebørn, og som er (blevet) så magelige, at de hellere vil sidde og nyde udsigten end tumle rundt med en stor grund.

»Vi skyder efter de ti procent af befolkningen, liebhavere med en økonomi over middel,« siger han og viser et projektark, hvoraf det fremgår, at det bedst beliggende hus koster 3,2 mio kr. I købet er inkluderet en klausul, der pålægger ejeren at stille sit hus til rådighed for udlejning seks uger om året.

Køber man derimod en af de 36 ferielejligheder på 81 kvm, har man kun brugsret over den i fem uger om året, til gengæld koster den »kun« 1,6 mio. kr. Kongsnæs er nemlig et kombineret ferie- og kursuscenter, derfor er halvdelen af projektet planlagt i overensstemmelse med hotelloven, og af samme grund suppleres huse og lejligheder med en centerbygning på 500 kvm, hvor der bliver både restauranter, cafe og reception.