Skal stuerne males, er det ikke smart blot at vælge yndlingsfarven. For der er faktisk en hel del, der skal tages hensyn til, før det endelige farvevalg kan træffes.
»Mange glemmer, hvilken virkning, lyset udefra giver. De tænker ikke over, at genskinnet fra store træer udenfor giver en grøn genspejling. Og selv om det er beroligende at kigge på grønt, er grøn en kold farve. Den får f.eks. en varm gul farve til at virke kold. Så vil man have gult, skal farven i sådan et tilfælde være ekstra varm. Og vil man have rødt, skal man vide, at grønt og rødt ophæver hinanden, så den røde farve bliver grå,« siger konsulent Lilian Dysted, Danske Malermestre.
Hun fortæller, at malermestrene ofte er ude for, at folk klager, fordi de ikke tror, de har fået den farve, de har valgt på grund af genspejlingen udefra. De bliver først overbevist, når den valgte farve fra farvekortet holdes op mod farven på væggen.
Farver er lys og uden lys ingen farver. Så også det kunstige lys gør noget ved vores farver. De påvirkes af, om de oplyses af almindelige pærer, eller om det er det kolde lys fra halogenpærer, hvor det sidste også giver kolde farver.
»Det lille bitte farvekort er også alt for lille til at bedømme en farve. Farven ser helt anderledes ud, når den kommer op på væggen. Derfor er jeg glad for, at mange farvehandlere efterhånden sælger de helt små dåser, så man kan afprøve farven på væggen, inden man træffer det endelige valg. Det er en fremgangsmåde, jeg vil anbefale,« sige Lilian Dysted.
Før man starter med at smøre maling på væggene, skal man også være opmærksom på, at rum kan gøres større eller mindre, alt efter hvordan de males. Hvis rummet er langt, kan det gøres kortere, ved at male en mørk farve på endevæggen. Og modsat kan de lange vægge males mørke, hvis rummet skal gøres længere. Hvis rummet er højt, kan man gøre det lavere med friser eller ved at male loftet mørkere end resten af rummet.
»Er der et udhæng uden for stuen, gør det også stuen mørk. Derfor vil jeg anbefale, at udhænget males hvidt. Det gør stuen lysere på samme måde som med hvide vinduespartier. Mørke farver opsluger lyset, mens hvidt giver mere lys,« siger Lilian Dysted.
Er der mange vinduer og meget dagslys i rummet, kan man bruge en kraftigere farve, som de gør i Sydeuropa. Hos os mod nord er klimaet koldere og solens lys ikke nær så skarpt, og farverne er ikke nær så kraftige.
»Derfor virker det normalt bedst med de nordlige farver. Det er de rene, kolde farver modsat jordfarverne, der bruges meget i f.eks. Toscana,« siger Lilian Dysted.
Vær også klar over, at farver påvirker psyken. Der er f.eks. en grund til, at dugen på eksamensbordet er grøn.
»Grøn giver optimisme, mens den røde farve er frustrerende. Hvis man maler med rødt rundt om tavlen, så kan eleverne ikke koncentrere sig. Og selv om der lige nu er meget rødt i trenden, så bliver den røde farve kun brugt til puder og nipsting. Man ser den sjældent på større flader,« siger Lilian Dysted.
Det er længe siden, at den brune farve dominerede i stuerne, mens hvid og sand har været inde i varmen længe og er det stadig. Men lime er også blevet populær, ligesom den røde farve bruges pletvis. Desuden har tapetet fået sin renæssance. Flere og flere har fået øjnene op for tapets dekorative mulighed, hvilket også udvalget vidner om. Enhver farveforretning med respekt for sig selv har i dag et stort udvalg af tapetbøger fra danske og europæiske leverandører liggende til inspiration.
»Man bruger typisk tapetet som dekoration på en enkelt væg. Og man vælger gerne dyre tapeter fra f.eks. Louis Vuitton eller Gucci. Og vælger man et dyrt tapet, vil jeg anbefale, at man ofrer penge på en fagmand. For at sætte sådan et tapet op er ikke så let,« råder Lilian Dysted.
Opsætning af de moderne, glatte tapeter kræver nemlig, at væggen er helt glat og jævn. Og så skal evnerne for hovedregning helst være til stede, for de mønstrede tapeter er nemlig sat op med godt og vel en halv meters forskydning banerne imellem.
