Svendborg Sund i baghaven

Kirsten Tapping gav bygherren idéen til det eksklusive villakvarter, Mira Mare, i Rantzausminde ved Svendborg Sund, der består af ni store villaer. I dag bor hun selv i en af Villaerne: »Siden jeg flyttede herud for 20 år siden, synes jeg, jeg har været i Paradis.«

Der er ni store hvide, men alle forskellige, villaer i Mira Mare.<br>Foto: Lars K. Mikkelsen Fold sammen
Læs mere

Kirsten Tapping har sejlet i kajak, siden hun var fire år, og har altid elsket havet. Og selv om hendes nu afdøde mand, der var vokset op midt inde i England, ikke var helt tryg ved bølger og brændinger, fik hun ham overtalt til at bygge hus i Rantzausminde ved Svendborg Sund for 20 år siden.

»Lensgrevefamilien Rantzau fra Rosenvold ved Vejle havde haft et stort sommerhus med en enorm grund, som blev solgt, og bygningerne bortset fra gartnerboligen oppe for enden af vejen blev revet ned. Jeg foreslog ham, der havde købt grunden, og som skulle til at udstykke den, at han i stedet for at lave endnu et parcelhuskvarter med mange småveje, lod det blive en eksklusiv udstykning med bare ni villaer i tre rækker, som alle ville få udsigt til Svendborg Sund,« fortæller Kirsten Tapping.

»Det syntes han efter nærmere overvejelser var en glimrende idé og bad mig være med til at udforme deklarationen for villaerne, der alle er bygget af forskellige arkitekter. De skulle være i ét plan, hvide med rødt tegltag, og der måtte ikke plantes høje hække eller andet, der kunne tage udsigten. Jeg foreslog også, at udstykningen skulle opkaldes efter det gamle sommerhus, der hed Mira Mare havets spejl og sådan blev det.«

Kirsten Tapping bor i dag selv i det midterste hus i første række. Hun flyttede som 15-årig fra København til Svendborg, da hendes far overtog den nu 80 år gamle familievirksomhed Paper Fantasies, som hendes søn Kim Tapping nu fører videre som tredje generation. Han bor med sin familie et stenkast fra Mira Mare, mens datteren og hendes familie bor på Sjælland.

»Bortset fra en kortere årrække, hvor min mand og jeg boede i England, har jeg boet i Svendborg i hele mit voksne liv. Jeg elsker byen, dens omgivelser og ikke mindst vandet, og siden jeg flyttede herud for 20 år siden, synes jeg, jeg har været i Paradis.

Jeg nyder udsigten året rundt, også en vinterdag eller en sommeraften, når tordenen brager løs. Der er aldrig to dage, der er ens. Og så er her så fredfyldt. Jeg kan høre mågernes skrig og motorbådenes tøffen og se færgerne sejle forbi. Fredag eftermiddag og søndag aften er sundet fyldt med hvide sejl. Hvert år i slutningen af juli sejler 40 gamle bevaringsværdige sejlskibe forbi i deres kapsejlads Fyn rundt, og der er to andre store kapsejladser i sommerens løb,« fortæller Kirsten Tapping, der selv helst sætter sin kajak i vandet tidligt om morgenen.

»På udturen sejler jeg mod strømmen, der er temmelig stærk her i Svendborg Sund, så er det nemmere, når jeg skal hjem.«

På den anden side af sundet ligger Tåsinge, og Kirsten Tapping kan kigge lige over på Bregninge Kirke, der ligger så højt, at man på klare dage kan se helt til Kiel fra tårnet. Fra stranden har hun udsigt til Rantzausminde Lystbådehavn samt Ærø, Drejø og flere af de andre småøer i Det sydfynske Øhav. Og i udkanten af området ligger den lille skov med det smukke navn, Tankefuld.

Kirsten Tappings godt 200 kvadratmeter store hus er lyst og smagfuldt indrettet, og fra stuen og soveværelserne mod syd er der udgang til terrassen, der er bygget sådan, at der altid er læ, så Kirsten Tapping også kan sidde ude, når det blæser og regner.

På terrassen er der store krukker med blomster, især hortensia og særligt i lyserøde farver. Som noget nyt har hun også fået et par palmer, langs huset er der masser af hortensia, men bortset fra flagstangen og et enkelt bed er den store plæne helt fri ned til hegnet af vilde roser og brombær på skrænten med trappe ned til stranden med både- og badebro.

Den eneste »slange« i paradiset er fiskehejren, der har et godt øje til guldfiskene i den lille dam ved terrassen.

»Den tror, det er en sushi-restaurant, men nu har min søn installeret et spotlys, der tænder, når fiskehejren nærmer sig, og det holder den væk,« siger Kirsten Tapping tilfreds.

Dette var den sidste artikel i sommerens serie om »De dyre adresser«. I de tidligere artikler har vi besøgt: Tuborg Havn i Hellerup, Sølystvej i Silkeborg, Dronninggårds Allé i Holte, Brejning ved Vejle Fjord, Hjerting Strandvej ved Esbjerg, Skodsborg Strandvej, Komponistkvarteret i Marselisborg ved Århus, Sortedam Dossering, København samt Klampenborg.