Strand + Hvass: Design er en livsstil

Møbeldesignerne Christina Strand og Niels Hvass danner par både privat og arbejdsmæssigt. At være to er mere end en fordobling, siger de.

Christina Strand og Niels Hvass er på samme tid mand og kone med to børn og professionelle samarbejdspartnere i firmaet Strand+Hvass, som de grundlagde i 1998. Loungestolen Fuji (til højre) får verdenspremiere på Stockholm-messen i den kommende uge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Foto: Søren Bidstrup m.fl.

Den hedder Fuji, er kommet hele vejen fra Japan og er det første, man ser, når man kommer ind på tegnestuen hos Strand + Hvass.

Se flere design fra Strand + Hvass i galleriet til højre

En lille to-mands tegnestue, der ligger på toppen af et pakhus på Østerbro, midt i en globaliseret designverden, ejet og drevet af et engageret og rejselystent par, møbeldesignerne Christina Strand og Niels Hvass.

Læs også:
3 gode bolig-råd fra designtalentet
Find stilen i soveværelset
Designernes finurlige fiskerhus i Gilleleje

Fuji er deres første stol for det japanske møbelfirma KILT, der præsenterer den på møbelmessen i Stockholm i den kommende uge. Den er også en drøm, der er gået i opfyldelse for de to designere.  »Det er en gave, at der dukker et japansk firma op og spørger, om vi vil lave noget for dem. Japan er fremmedartet og anderledes, men samtidig passer japansk og dansk design utrolig godt sammen. Der er fælles rødder med det enkle og stringente og en gensidig inspiration og forståelse,« siger Niels Hvass.

Han har ligesom Christina Strand været fascineret af Japan i en lang årrække. Begge har undervist på japanske designskoler og besøgt landet flere gange, men de har endnu ikke været der sammen. Lidt usædvanligt, for Strand + Hvass har ellers kørt deres tætte og kreative parløb både privat og arbejdsmæssigt i over ti år.

De mødte hinanden på Danmarks Designskole, hvor han en dag var foredragsholder og hun en mere end almindelig interesseret tilhører. Siden har de fået to børn, der i dag er 11 og 14 år, og som altid er kommet meget på tegnestuen, ligesom Christina Strand og Niels Hvass også har arbejdet en del i hjemmet i Brumleby på Østerbro i København, der ligger tæt på tegnestuen.

»Design er en livsstil, det er der hele tiden, og vi lukker nok aldrig helt døren ind til arbejdsverdenen. Selv om vi ikke arbejder, når vi spiser, kan vi sagtens pludselig sidde og tale om strategier, drømme, konkrete projekter eller et eller andet, vi skal huske næste dag,« siger Christina Strand. »Hos os må arbejdet gerne fylde meget, også når vi holder fri og har ferie,« tilføjer Niels Hvass. »Vi rejser ikke ud for at ligge på en strand, men for at besøge udstillinger og messer, se på produktionsforhold og for at hente inspiration i andre kulturer. Vores arbejde er lyst- og interessebetonet, og det er vores børn helt vant til. Det er for øvrigt også tit, at vores arbejde bliver fyldt op af børn, for pludselig står de her klokken 14 og spørger, om vi ikke skal have kage, og så går de igen en times tid senere.«

Som nøgleord for deres kreative parløb nævner de respekt, engagement, ambitioner, at blive ved, indtil den er der, og at have det sjovt.

»Vi skal synes, det er sjovt. At vi er heldige, at vi kæmper for noget fælles, noget vi begge brænder for. De første år handlede det om at overleve, men nu er vi kommet ud på den anden side, og det er unægteligt sjovere. Men selv om dagsordenen er blevet en anden, har den hele tiden handlet om, at vi skal have en god og spændende hverdag,« siger Christina Strand.

»Det er også vigtigt, at vi på skift kan trække hinanden op – eller stoppe de projekter, der ikke er gode nok,« siger Niels Hvass. »Hvis et kreativt parløb skal fungere, skal der være plads til kritik og diskussioner, for designprocessen er ofte uregerlig og lader sig ikke dirigere. Det er enormt spændende at designe – og meget frustrerende indimellem, for der skal komme noget til en, og inspiration indfinder sig ikke på kommando. Det er krævende at skabe nyt, og selvfølgelig er det surt, når noget ikke vil lykkes og idéen eller projektet støder på en grænse. Nogle dage er sjovere end andre, men når man har et fælles firma, kan man ikke bare gå sin vej, og det er jo i virkeligheden en styrke.«

»Men det er også en klar fordel at være to, når man er i den opslidende del af processen,« indskyder Christina Strand. »Og man må sige, at vi følges ad. Det er aldrig sådan, at det går godt for den ene, mens den anden har en dårlig periode. Hvis det kører, kører det for os begge. Og hvis vi kører fast, sidder vi også fast samtidig. Men alle, der skaber, ved, at det i perioder bare ikke er let, ligesom alle ved, hvordan man bliver helt høj, når man opdager, at der sker noget spændende.«

Ofte er det dog de projekter, der har voldt flest problemer, som duoen ender med at være mest glad for.

»Den kreative leg og idé-udvikling er kun en del af designprocessen. Man kan sagtens øse ud af gode idéer, men det er langtfra nok,« siger Niels Hvass. »Der skal meget mere til, og når der er en kunde i den anden ende med klare forventninger, så er der mange krav til materialer, funktion, kvalitet og pris, og det gør designprocessen kompliceret.

Når de skal i gang med en konkret opgave, arbejder de som regel tæt sammen. Ofte laver de en skitse hver, diskuterer dem, hvilket ofte fører til nye skitser og en ny diskussion om, hvilken vej de skal gå.

»Det er meget ping-pong. Vi bruger lang tid på at diskutere idéer, muligheder og materialer,« siger Christina Strand. »Ofte ender vi med at aflevere tre-fire forslag, som vi så diskuterer med kunden. Nogle gange ender de med at tage flere forslag, men det kan også være, at vi vender bøtten, så det bliver noget helt tredje.«

 Trods det tætte samarbejde bliver selvstændige projekter også prioriteret højt. For eksempel deltager de begge hvert år i Snedkernes Efterårsudstilling (SE) med individuelle projekter. Men de er ikke i tvivl om, at de sammen er stærkere, end de ville være hver for sig.

 »Vi ville ikke hver især kunne løfte halvdelen af, hvad vi kan løfte sammen,« siger Niels Hvass. »At være to er mere end en fordobling, der opstår en synergi, som giver overskud, inspiration og arbejdsglæde. Men det kommer ikke flyvende til en. Der skal knokles for sagen.«

 »Man kan roligt sige, at vi har arbejdet meget i de sidste ti år,« indskyder Christina Strand. »I dag arbejder vi ikke mere end andre, måske endda mindre. Men vi har haft lange perioder, hvor vi har haft så travlt, at børnene er blevet passet af en uundværlig mormor eller er kommet herover og har fået pizza, fordi vi ikke har haft tid til andet. Indimellem har det været helt skørt, men vi er blevet bedre til at vælge, hvad vi vil bruge tid på. Men det handler selvfølgelig også om økonomi. Når man har råd, kan man vælge at sige nej på en helt anden måde, end hvis det ikke løber rundt.« 

Parret har ingen fast arbejdsdeling og har altid lappet meget ind over hinanden. 

»Nogle gange har den ene været mere fremme med en idé end den anden, men det er en langstrakt dialog, der udvikler sig undervejs, og i slutprocessen kan vi næsten ikke huske, hvem der har gjort hvad,« siger han.  I travle perioder har de haft ansatte i firmaet, men i dag er deres faste medarbejdere alle tilknyttet på freelancebasis, for eksempel har de en IT-medarbejder og designer, der arbejder på tegnestuen et par dage om ugen.

 »Vi har haft både ansatte og praktikanter, og det har været fint, men det er også krævende for et firma på vores størrelse, fordi vi skal generere idéer, skaffe opgaver og forholde os til alt, hvad de laver,« siger Christina Strand. »Det bliver et arbejde frem for en leg. Derudover synes jeg, det er svært at skabe et ligeværdigt samarbejde, når vi er et par, der ejer firmaet, mens de ansatte er ansatte. Hvordan gør man lige det ligeværdigt,« spørger hun. »Hvis vi helst vil arbejde hjemme i Brumleby en dag, kan vi heller ikke bare gøre det med ansatte, ligesom vi heller ikke kan holde fri, når det passer os.«

Udlandsture og inspirationsrejser er en vigtig del af deres kreative parløb både arbejdsmæssigt og familiemæssigt. De rejser meget i Europa, især Italien, samt i USA og Østen. I maj 2009 lukkede de firmaet ned i to måneder og tog til USA. Dels for at se udstillinger og messer, hvor de selv var repræsenteret, dels fordi de længe havde haft et ønske om at studere Frank Lloyd Wrights arkitektur.

»Rammen om turen var amerikanske udstillinger, gallerier og messer, hvor vi kunne møde vores kunder,« siger Christina Strand. »Vi bruger messerne, uanset om det er Stockholm, Milano eller New York, til at pleje vores netværk og gå ud og spise god mad og snakke og grine med vores kunder. Men vi tager også af sted, fordi det er nødvendigt. Hvis vi ikke følger med, går vi i stå. At kunne rejse ud og møde andre kulturer og udfordringer er ikke bare et stort privilegium, men også nødvendigt for at følge med i udviklingen inden for møbeldesign, livsstil, materialeudvikling og produktion.«

 Selv om Strand + Hvass rejser meget og eksporterer til både Europa, USA og Fjernøsten, bliver næsten alle deres møbler produceret i Danmark eller Sverige.

 »Vi har kæmpet meget for at beholde produktionen i Danmark, for når firmaer flytter produktionen til udlandet, mister vi både værdifuld know how og håndværksmæssige færdigheder, og også den nære dialog, som er uhyre vigtig i udviklingsforløbet,« siger Niels Hvass.

»Vi skulle for eksempel have produceret nogle stole i Kina og tog ud for at se nærmere på produktionsforholdene, men de var så forfærdelige, at vi ikke kunne medvirke,« tilføjer Christina Strand. »Jeg er sikker på, at der findes fine steder i Kina, men det var bare ikke det, vi oplevede. Desuden skal man ikke automatisk gå ud fra, at det er billigere i udlandet, ligesom man heller ikke skal acceptere arbejdsforhold, som vi ikke ville drømme om at acceptere herhjemme. I det konkrete tilfælde kunne en svensk underleverandør producere til stort set samme pris.« 

»Etikken har hårde vilkår for tiden,« siger Niels Hvass. »Ikke specielt på grund af finanskrisen, men på grund af udbredt grådighed. Måske klimadebatten kan få folk til at handle mere bevidst, så de ikke bare køber en billig gaveartikel til en moster uden at tænke på, at den er så billig, fordi den er lavet under uacceptable vilkår. Ofte har den type produkter en ganske kort levetid, men omkostningerne er store i form af menneskeligt armod og miljøbelastningen.«

I en tid, hvor mange designere ligesom Strand + Hvass forsøger at få vugge-til-vugge politikken ind over deres produkter, repræsenterer de gamle møbelklassikere et godt forbillede. 

»Når de bliver solgt brugt, får de lov at leve, og for hver stol, der får lov til at leve, bliver der produceret en mindre. Hvis vi evner at lave noget, der er tilstrækkeligt tidløst i en god og gedigen kvalitet, er det måske vores bedste bidrag. Vores møbler må meget gerne gå i arv – det er en stor kompliment,« siger Christina Strand, mens hendes mand tilføjer:

»Etikken i designprocessen er enormt vigtig, for vi er jo med til at skabe nye behov, nyt forbrug. Men man bliver jo ikke designer, fordi man går meget op i ting og bare vil skabe mere, men derimod fordi man gerne vil gøre produkterne bedre og mere interessante. Det er vigtigere end nogensinde at skubbe til et paradigmeskift, hvor vi går fra mest muligt til bedst muligt.«

Læs også:
3 gode bolig-råd fra designtalentet
Find stilen i soveværelset
Designernes finurlige fiskerhus i Gilleleje