Stikkelsbær skal dyrkes i haven, hvis man vil være sikker på leveringer. Friske bær ses sjældent i butikkerne. Stikkelsbærbuske har barktorne og stikker mere eller mindre. Bærrene kan være lådne af hår, men bag den tykke hud gemmer sig en aromatisk mundfuld. Lige nu modner bærrene. Pluk et og sæt det mellem tænderne, bid til så bærhuden knækker, tryk på bærret og sug!
Stikkelsbær kan gro i al slags jord, gerne næringsrig jord, og de vokser i både sol og halvskygge. I gamle, forladte haver vil man næsten altid støde på stikkelsbærbuske, da de overlever alt.
Sygdomme og skadedyr får de dog. Svampesygdommen meldug, også kaldet stikkelsbærdræber, giver skud og belægninger, der først er hvide og senere brune. Sørg for vand til busken, men vær nærig med kvælstofgødning. Nogle sorter er mere modstandsdygtige end andre mod svampen. Stikkelbærbladhvepse kan spise alle bladene på busken, hold øje med æggene på bladenes bagside i det tidlige forår. En stikkelsbærbusk fylder halvanden gange to meter og bliver omkring en meter i højden.
Det videnskabelige navn for stikkelsbær er Ribes uva-crispa, hvor Ribes betyder syrligt, og uva-crispa er ren latin for henholdsvis drue og kruset. I Sverige har de taget det krusede til sig, og her er stikkelsbær et krusbär, mens nordmændene taler og skriver som danskere, når det gælder stikkelsbær. Tyskere fremhæver det tornede ved stikkelsbær i ordet Stachelbeere, mens englændere og franskmænd har fat i noget mere gammeldags med ordene gooseberry og groseilles á maquereau, idet slægten Ribes tidligere hed Grossularia. I Spanien har man to forskellige ord for stikkelsbær, nemlig uva espina og grosella espinosa, der betyder henholdsvis tornet drue og tornet ribs.
I folkemunde er begrebet stikkelbærben lidet attraktivt, og mændene er mest udsat for prædikatet. Ved stikkelsbærben forstås tynde, blege og stærkt behårede ben, hvor hårene stritter, som tornene på buskens grene. En stikkelsbærmåler er en ganske anden sag. Det er en larve af harlekinsommerfuglen, en smuk, lille sommerfugl, der lægger æg i juli-august på især stikkelsbær og ribs. Det følgende forår spiser larverne af buskens blade. Det er sjældent noget problem, men snarere en glædelig begivenhed, så nye sommerfugle kan komme på vingerne.
Sidst, men ikke mindst, er stikkelsbær dejlig mad og en smuk vitaminbombe. Bærret indeholder mange mineraler og vitaminer. Bl.a. A-vitamin, C-vitamin, kalcium, kalium, fosfor, magnesium og jern.
