Stejl kældertrappe blev til tilbygning

Den stejle kældertrappe blev klippet over med en tilbygning i forskudt plan. Ikke alene har ejerne fået de ekstra rum, de savnede, de har også fået en bedre trappe og en mere brugbar kælder.

Bygherre og arkitekt valgte, at tilbygningen skulle bygges i træ, fordi det passer til beliggenheden, som er et langt stenkast fra Gilleleje Havn. <br>Foto: Vibeke Toft Fold sammen
Læs mere

Kombinationen af et dårligt knæ og en alt for stejl kældertrappe satte for et års tid siden gang i en større proces i ægteparret Herløw og Nymanns hus i Gilleleje. For de to ting harmonerede bare ikke. Da Mette Herløw og husbonden købte huset for tre et halvt år siden, syntes de ellers, at deres nye bolig fungerede fint med 88 kvadratmeter i stueplan og samme størrelse kælder, hvor de begge havde et hjemmekontor til deres ejendomsmæglerforretning.

»Vi faldt for huset for tre et halvt år siden, fordi det var rustikt og egnede sig godt til to mennesker. Det lå centralt tæt på Gilleleje Havn og byens butikker. Samtidig var der gode transportmuligheder til og fra. Huset fungerede også fint med kontor i kælderen, indtil jeg for halvandet år siden fik problemer med at gå op og ned ad trappen på grund af dårligt knæ. Da tænkte jeg, at vi enten skulle sælge eller få en ny og bedre trappe,« fortæller Mette Herløw.

I første omgang undersøgte husejerne mulighederne for en ny trappe, og det var startskuddet til en række besøg af forskellige trappefirmaer, der alle meldte pas efter at have inspiceret huset. Ingen af dem kunne levere en trappe, der for alvor ville gøre livet lettere for husejerne, derfor kontaktede de i stedet arkitekt Pernille Arends.

»For at komme ned i kælderen skulle man gå ned af en slags hønsestige, hvilket ikke var særlig praktisk, især ikke fordi Mette Herløw og Asger Nymann havde kunder og kontor dernede. Derfor tænkte jeg, at hvis jeg placerede en tilbygning i forskudt plan, kunne jeg »klippe« trappen over på midten. Samtidig ville beboerne få mere glæde af haven, for huset lå et godt stykke over jorden, mens tilbygningen ville komme til at ligge i niveau med grunden,« fortæller Pernille Arends, der er kommet forbi på denne vinterdag for at se det endelige resultat af sin indsats.

Men inden arkitekten fik solgt ideen, måtte Asger Nymann overbevises. Bygherren havde længe grublet over, hvordan han kunne få mere plads og en bedre trappe og havde derfor tegnet en forlængelse af huset. Så da Pernille Arends først luftede sin idé om et forskudt plan for ham, blev den mødt med korslagte arme. Hun fik ham dog overbevist om, at de kunne komme frem til en bedre løsning, hvis der blev tænkt i mere utraditionelle baner, hvilket viste sig at rokke ved hans indstilling. For da hun senere præsenterede tegningerne med de 45 ekstra kvadratmeter med et soveværelse, gæstetoilet og badeværelse, var han med på idéen. Mette Herløw derimod havde været begejstret for idéen hele tiden.

»Pernille var god til at lytte og finde frem til vores smag. Så da hun præsenterede tegningerne, kunne jeg med det samme se, at det var godt med det forskudte plan, for det ville både give mere lys, højere til loftet og det ekstra værelse, vi savnede. Samtidig ville vi få en bedre trappe og få sat kælderen i stand, så den blev mere præsentabel,« fortæller husejeren.

Sammen besluttede de, at tilbygningen skulle opføres i træ, for det var en let og maritim stil, der ville passe godt til beliggenheden tæt ved havnen i Gilleleje. Og derfor koblede parret en tømrer på, de kendte fra Jylland, og han og sjakket rykkede ind i huset, der samtidig fik en ordentlig overhaling. Der kom blandt andet et nyt køkken, nye gulve, nye lofter, indlagt naturgas, og taget blev udskiftet. I dag er bygherrerne ovenud tilfredse med resultatet.

»Før ombygningen virkede huset meget kompakt. Fordi det nu er blevet åbnet, har det lettet meget og er blevet mere funktionelt. Vi nyder også vores soveværelse, hvor vi kigger ud på haven og vores to nye terrasser,« siger Mette Herløw.

Hvis bygherrerne skulle gøre noget om, ville de dog ikke have boet i huset, mens det blev bygget om, og så har de indset, at det ville have været optimalt at betale arkitekten for byggestyring.

»Vi burde nok have hyret Pernille til at styre byggeriet, for det tog meget energi hele tiden at være på og skulle tage stilling til de problemer, der opstod undervejs. Især når man har et krævende job. Men når det er sagt, var det fedt, at alt var nedskrevet, så der ikke var så meget at tage fejl af,« siger Mette Herløw.