Solbær og ribs

Den danske sommer er fuld af bær. Hver søndag i de kommende uger skriver Boligen om den danske bær-skat og giver tips til god mad med friske bær.

Ribs er ikke kun røde, men findes i flere farver. De hvide eller gule ribs er sødest. Den mørkerøde ribs hedder »Futurum«, den hvide sort er »Hvid drue«. Foto: Maren Korsgaard Fold sammen
Læs mere

Måske er det farven, der snyder fuglene, eller måske er stære bare ikke til stærke sager. I alt fald hænger de der, solbærrene, glinsende sorte og ekstra store i år, efter al den regn. Ribsene derimod lokker både stære, duer og fasaner med deres fine røde farve.

Ribs og solbær er nært beslægtede og er begge lette at dyrke. De trives på alle jordtyper og tåler en del skygge. Plant dem frit med 1-1,5 meters mellemrum eller som en hæk med 0,5 meters mellemrum. Hækken giver mulighed for at have flere sorter og strække høsten over længere tid uden at tage ret meget plads.

Buskene kan også stammes op til små træer eller espalieres, hvilket kan forvandle en ribsbusk til noget ganske særligt. En lille spand kompost til hver busk i marts-april måned vil gavne frugtbarheden, men på god jord giver buskene forbavsende mange bær selv uden gødning. Ukrudt kan nemt holdes væk ved at dække jorden med 10-12 cm barkflis. Buskene trives med den fugtighed, som flisdækket giver, og mosegrise, som ellers normalt bliver et større problem under flis, æder ikke rødder af solbær og ribs.

Bladlus angreb mange solbær i år, men gør ikke stor skade. I nogle sorter af solbær kan meldug være et problem, men det værste solbærproblem er knopgalmiderne. De angriber solbærknopperne, så de svulmer op til ærtestørrelse. Knopperne springer aldrig ud og busken dør. Sorten Ben Hope er meget modstandsdygtig mod disse mider, og er et godt valg til erstatning for angrebne solbærbuske.

Ribs er meget sunde planter. Skivesvamp kan dog angribe bladene, men det går normalt ikke ud over ribsene.

På latin hedder ribs Ribes rubrum og solbær Ribes nigrum. Det betyder noget i retning af rød syrlighed og sort syrlighed. Svenskerne har røde og sorte »vinbær« til ære for den gode saft og vin, som bærrene giver. Tyskerne taler om røde og sorte »Johannisbeere«, altså Skt.Hans-bær, hvilket næsten kom til at passe i år. Englænderne siger red and black »Currant«, altså små rosiner i rødt og sort. Solbær på fransk er såmænd »Cassis« eller »Groseilles noir«, svarende til ribs, som er »Groseilles rouge«. Navnene afslører tydeligt det nære slægtskab mellem ribs og solbær.

At være et ribs er ikke så godt snerpet og sur er associationen. Solbær har ikke vundet tilsvarende plads i folkemunde. Solbær er indbegrebet af sundhed med et meget højt indhold af C-vitamin og andre antioxidanter.