Er du på udkik efter drømmehuset, behøver du ikke lade dig skræmme af store K3-skader i tilstandsrapporten.
For selvom K3-skader er kritiske skader, som vil medføre, at bygningsdelen svigter inden for den nærmeste fremtid, behøver de ikke være særlig dyre at reparere.
”Karakterafgivelsen sig intet om, hvor dyr skaden er at udbedre,” siger Anders Bruhn, som er produktchef ved Bolius, Boligejernes Videncenter, til bolius.dk.
Som eksempel nævner han, at en K3-skade kan være et hul i taget, som nemt og billigt kan repareres ved hjælp af to nye tagsten.
Små skader også dyre
Til gengæld kan K1-skader nemt være dyre at udbedre, selvom de ikke er akutte skader, fortæller Anders Bruhn.
”En tilstandsrapport kan i princippet have 15 K3’ere, der koster det samme at udbedre som en enkelt K1’er. Samtidig er det ikke sikkert, man behøver at udbedre alle K3’ere,” siger han.
Og arkitekt og bygningskonstruktør Jesper Holm, fortæller også, at K1 og K2-skader sagtens kan være mere bekostelige end K3-skaderne:
”Løse fuger på husets facader skal karakteriseres som en K1’er, for der er ikke tale om, at huset falder sammen inden for overskuelig tid. Men vælger man at udbedre skaden, kan det nemt koste 100.000 kr. at få fuget hele huset,” siger han til bolius.dk.
Derfor opfordrer de begge til, at man skal undersøge, hvad K1- og K2-skaderne dækker over, og specielt kaste et kritisk blik på de steder i tilstandsrapporten, der er afmærket med UN, hvilket betyder ”undersøges nærmere.”
Derudover bør man ikke lade sig afskrække af, hvis tilstandsrapporten indeholder mange K3’ere.
Næste side: Eksempler på skader samt fakta om skader
Eksempler på skader:
K1-skader:
Mindre revner i murværk.
En tagsten, der ligger lidt skævt.
Revner i lofter.
Løstsiddende tapet og træbeklædning.
K2-skader:
Større revner i mure, evt. som følge af revner i soklen.
Gulvkonstruktioner med revner (fliser, betongulv i kælder eller garage m.v.).
Punkterede termoruder eller revnede ruder.
Løstliggende og revnede klinker på udendørs trapper.
K3-skader:
Hul i klimaskærmen (tag, ydervægge, vinduer og terrændæk), som giver risiko for, at der kan trænger vand ind, f.eks. hul i taget.
Manglende afstivning af tagkonstruktioner.
Manglende værn på trapper og altaner.
Skader i vådrum (badeværelse, toilet og bryggers), som betyder, at der kan trænge vand ud i konstruktionerne, f.eks. utæthed i gulvafløb, revnede fuger og fliser samt helt eller delvist løstsiddende fliser på gulve og vægge.
Antal skader ved huse
I gennemsnit er der 26,7 skadesangivelser pr. tilstandsrapport.
De fordeler sig sådan:
IB: Ingen bemærkninger: 5,4 (20 %)
K0: Kosmetiske skader: 0,7 (3 %)
K1: Mindre alvorlige skader:10,3 (38 %)
K2: Alvorlige skader: 6,9 (26 %)
K3: Kritiske skader: 3,0 (11 %)
UN: Bør undersøges nærmere: 0,4 (2 %)
Kilde: Bolius.dk
Læs også:
- Ukrudt i fugerne
- Oversete skader
- Vores havestue slår revner
- Flisefugerne slår revner - hvad gør vi?
- Undgå stormskader på dit hus
- Små revner kan gøre stor skade
- Stop hullerne i din villa
- Hul i loftet og helt hul i hovedet
- Tjek dit hus for revner efter jordskælv