Sigvard Bernadotte

Den svenske prins, der blev »smidt ud« af kongefamilien, fordi han giftede sig borgerligt, og som i stedet blev en af pionererne inden for industrielt design, ville i år været fyldt 100 år.

Foto: Scanpix og Bruun Rasmussens Fold sammen
Læs mere

Den svenskfødte prins Sigvard Bernadotte ville være fyldt 100 år i år, og i den anledning har der i Sverige været flere store og små udstillinger med hans udsøgte sølvarbejder for Georg Jensen og imponerende brede vifte af formgivning til dagligt brug.

På alle udstillinger har der været et podie til Margretheskålen, den tidløse røreskål, der er opkaldt efter Danmarks dronning, og som de fleste danskere nok har været i kontakt med.

På Skive Ny Kunstmuseum optræder Margretheskålen også. Her er den med på en udstilling, som hylder en af Danmarks store designere, Jacob Jensen og hans snart 50 år gamle designvirksomhed.

To fædre til samme barn? Det plejer at være én for mange, men der er en god forklaring.

Ifølge Jacob Jensen fik firmaet Bernadotte & Bjørn Industridesign A/S i 1950erne en henvendelse fra den nystartede fabrik Rosti, som gerne ville have formgivet nogle plasticprodukter. Den unge, nyansatte designer, Jacob Jensen fik overdraget opgaven, og han gik frisk til sagen:

»Jeg tegnede en model og viste den til en kollega, som syntes, den var fin. Tegningen blev overladt til Alf Rimer, som lavede fantastiske modeller,« fortæller Jacob Jensen.

»Han lavede en model, vi lavede også et par alternative og sendte det hele ud til maleren. Jeg besluttede mig for en rød, lidt lysere end japansk lak. Da malingen var tør, tog jeg tilbage til kontoret og stillede resultatet på bordet foran Sigvard. Han var begejstret. Vi ringede til Rosti, og de to stille mænd fra fabrikken kom for at se resultatet. Præsentationen var enkel. Modellen stod på bordet. Tavshed. Så sagde Bernadotte: »Her er skålen.« Mere Tavshed. Så sagde en af dem: »Mange tak, det ser godt ud.« Jeg forklarede modellen for dem, de tog den med sig, opgaven var løst.«

Om Margretheskålen havde fået så langt et liv, hvis ikke den var blevet opkaldt efter den daværende kronprinsesse, er svært at vide, men den havde måske ikke fået lov at hedde Margretheskålen, hvis ikke Sigvard Bernadotte havde været prinsessens morbror.

Sigvard Bernadotte var næstældste søn af kronprins Gustaf Adolf (senere Kong Gustav VI Adolf) og prinsesse Margareta. I sin pure ungdom ville han være skuespiller, men hverken hans far eller farfar mente, det var passende for en prins at »agere klovn«, så i stedet blev han overtalt til at læse kunsthistorie.

Allerede i 1930 begyndte han at arbejde for Georg Jensen i København, men det var først efter 8. marts 1934, at han for alvor fik brug for at tjene penge. Den dag giftede prinsen sig – mod sin fars og hele den svenske kongefamilies vilje – med den borgerlige Erica Patzek, og under den efterfølgende frokost blev han kaldt ud af et bud fra den svenske legation.

»Han bukkede og anmodede om mit gamle kurérpas, som var udstedt til HRH Prince Sigvard of Sweden og gav mig i stedet et almindeligt blåt svensk pas udstedt til Herr Sigvard Bernadotte,« fortæller prinsen i sine erindringer.

Ikke alene var han blevet frataget sin titel, han skulle også klare sig uden apanage!

Den barske konsekvens af giftermålet førte til års ophold i USA, hvor Sigvard Bernadotte bl.a. arbejdede for Metro Goldwyn Mayer, men han designede også på fuld kraft for Georg Jensen. Sammen med Harald Nielsen anviste han en ny vej for firmaet med en stringent, geometrisk, funktionalistisk stil, der lå ret langt fra Georg Jensens skønvirke med de mange blomster, volutter og drueklaser.

Sigvard Bernadotte menes at have tegnet mindst 150 forskellige genstande i sølv foruden det kendte bestik »Bernadotte«, og i forbindelse med en af flere udstillinger, hvor han blev præsenteret som den svenske sølvprins, mødte han den amerikanske designer Raymond Loewy, kendt for at have designet en Studebaker og for at have fået 50.000 $ i honorar for design af cigaretpakken Lucky Strike.

Det var i 1950, at det gik op for ham, at design var fremtiden, og samme år etablerede han sammen med den danske arkitekt Acton Bjørn (1910–1992) designvirksomheden Bernadotte & Bjørn for »at hjælpe industrien med at formgive alle mulige ting til hverdagen, fra det mindste til det største,« som han sagde.

Ambitionen holdt. Først drev Bernadotte sammen med Acton Bjørn den danske virksomhed til så stor succes, at de åbnede en afdeling i Stockholm.

Dernæst – efter 1959 – flyttede han selv til Stockholm og skabte Nordeuropas største designtegnestue, som på sit højeste ekspanderede til London under navnet AID (Allied Industrial Designers), og han er formentlig den formgiver, flest svenskere har været i kontakt med. I rap kan nævnes Facit kontormaskiner, en dåseåbner med navnet Røde Clara, et komplet service for SAS, inklusive bakker og bestik, barbermaskiner, udstyr til saunaer, knive, køleskabe for Husqvarna, lastbiler for Asea, udsugning for Bacho, modulkøkken for Formfac og en videotelefon for Ericsson, som dog vist aldrig fandt sin endelig løsning. Noget af det sidste, servicet Marianne, opkaldt efter hans tredje hustru, blev lanceret ved årtusindeskiftet. Sigvard Bernadotte døde i 2002.

På Livrustkammaren i kongeslottet i Stockholm er der frem til 6. januar 2008 en mindre udstilling om Sigvard Bernadotte.