Peder Moos

En af de mest specielle skikkelser i dansk møbelkunst er Peder Moos. Snedkeren, der lavede næsten alle sine møbler selv, har kun lagt navn til 30-40 værker, men hvert af dem er noget helt særligt.

Peder Moos fotograferet mens han stadig boede i Sønderjylland. Foto: Auktionskataloger og Scanpix Fold sammen
Læs mere

Dansk møbelkunst er præget af talent. Den mest originale af alle de talentfulde møbelsnedkere er Peder Moos, en sand møbelkunstner.

Sådan indleder Morten Knudsen sin bog om Peder Moos, og alle andre, der har haft noget at skulle have sagt om denne specielle håndværker, er lige så næsegrus beundrende.

Peder Moos var født på en gård i Nybøl, og ingen har forsøgt at forklare, (i hvert fald ingen af mine kilder) hvordan sådan en lille bondesøn kunne virkeliggøre sine skabende evner og eminente håndværkersnilde til et så kompromisløst resultat.

Ifølge ham selv erhvervede han sin specielle teknik, da han var tre-fire år gammel. Nærmest spontant. Han sammenlignede det at kunne snedkerere med små børns intuitive evne til at svømme. I hvert fald forstod han at kombinere en dyb fornemmelse for materialet med en enestående beherskelse af håndværket og respekt for møblets funktion.

Stilen kan minde om jugend og art deco, men er spinklere, mere forfinet, og det er karakteristisk, at det er træet, der er ’hovedpersonen’. Han sleb sine møbler med meget finkornet sandpapir og afvaskede dem efter hver slibning, hvilket gav dem en smuk men sart overflade. Han udvalgte selv hvert stykke træ, han skulle bruge til den specielle opgave og brugte dyvler, nagler og kiler i andre træsorter, så der opstod raffinerede udsmykninger, næsten som intarsia.

Peder Moos lavede alle sine møbler selv, bortset fra et rullebord og et trekantet sofabord, som kom i produktion hos Fritz Hansen, og når kunderne spurgte til prisen, svarede han: »Hvis vi skal tænke på en bestemt pris, bliver resultatet ikke så godt, som det kunne blive. Vi må se, hvor meget det kommer til at koste. Synes De så, at det er for dyrt, beholder jeg møblet og sælger det til en anden...« Somme tider syntes kunderne, at det var blevet for dyrt og lod det stå, men efter nogle uger fortrød de og vendte tilbage, fortæller Peder Moos selv i et avisinterview. Samme sted blev han også spurgt, om han tegnede sine møbler selv? »Ja,« svarede han, »men først laver jeg møblet, bagefter laver jeg en tegning af det.«

I godt 25 år havde Peder Moos snedkerværksted i et baghus i Bredgade, København, og i perioder deltog han i Københavns Snedkerlaugs berømmede udstillinger. I 1956 skrev en af anmelderne om et særpræget reolskab, der hed: ’til mine kæreste ting’: »Det er tvivlsomt, om der i dag præsenteres finere håndværk noget sted. Jeg tror ikke, der findes een laugsmester, der ikke flere gange har ladet hånden glide kærtegnende over samlinger, kanter og profiler... Der er tale om kammermusik for indviede.«