På tankens slot bor studenten glad

Siden 1643 har Regensen over for Rundetårn huset været kollegium for studenter, der har været med til at præge Latinerkvarteret i København. Heller ikke i dag er det kedeligt at være regensianer.

Mads Lykke Andersen i biblioteket med busten af Hostrup, der jævnligt bortføres af kollegianerne fra Ehlers.<br>Foto: Brian Berg Fold sammen
Læs mere

Der er næppe nogen boliger i København, der er forbundet med så mange traditioner og fester som det næsten 400 år gamle »Collegium Regium« eller Regensen midt i København over for Rundetårn.

Det er ikke bare et kollegium, hvor man kan være så heldig at komme til at bo et par år, mens man studerer ved Københavns Universitet eller Danmarks Tekniske Universitet.

Nej, Regensen er en livsstil, som deles af 100 såkaldte alumner, der holder fast i »frihedstanken og den studentikose livsglæde,« som de skriver på deres hjemmeside, og som kalder det »at dø«, når de har taget deres afsluttende eksamen og må forlade Regensen.

»Vi har ligefrem en Dødeceremoni, når folk flytter herfra. Så bliver de trukket af sted i en kiste på en kærre,« fortæller Mads Lykke Andersen, der selv når den skæbnesvangre dag til december, når han er færdig med at studere kvantefysik på H.C.Ørsted Instituttet.

Han har - bortset fra ti måneder, hvor han studerede på Berkeley i Californien - boet på Regensen siden marts 2003 og er regerende Klokker, det vil sige valgt for et halvt år som formand for alumnerne til at føre Klokkerbogen.

»Det er et ret krævende job, hvor man både har ansvar for en del af økonomien, for tildelingen af værelserne og ikke mindst for selskabeligheden. En gang om ugen er der møde med Provsten, der er en professor eller lektor, der har embedsbolig på Regensen, og som er den formelle leder,« siger Mads, der fratræder som Klokker til september.

Men der er mange andre såkaldte embeder på Regensen, som alle giver ekstra point på den interne venteliste til de bedste værelser, som man avancerer til efter anciennitet. Mads bor selv i to værelser på Husargangen.

Man kan f.eks. være Bibliotekar, Arkivar, Sportsdirektør, Porcelænsdirektør eller den, der sørger for at éns telefonregning og betaling for festerne bliver trukket på kontoen.

Der optages nye alumner to gange om året. Et optagelsesudvalg bestående af Provsten, Klokkeren og tre valgte regensianere vælger de gennemsnitligt ti nye beboere. I øjeblikket bor der næsten lige så mange piger som drenge på Regensen.

Snittet skal være 8

»Vi har gerne et halvt hundrede ansøgere, der skal have læst i to år og have 8 i snit, men nok så væsentligt skal de skrive en side om sig selv, hvor de sandsynliggør, at de vil noget med at bo på Regensen,« fortsætter Mads.

Og det vil sige, at man er parat til at være med i et fællesskab med seks store årlige fester og et ikke nærmere opgjort antal mindre. Til gengæld får man et fantastisk netværk, der kan fortsætte i Regensianersamfundet, når man er »død«.

Juleballet er årets største arrangement tæt fulgt af Lindeballet om sommeren. Under Lindefrokosten om foråret omkring gårdens lindetræ stormer regensianerne Rundetårn og synger oppe på toppen. Der er også en årlig revy og en indflytterfest, der er over et nyt tema hver gang.

»Ca. en gang om måneden har vi »Slåbrok« i biblioteket, hvor vi enten har udefra kommende foredragsholdere som f.eks. Herbert Pundik, Martin Hall og Holger Bech Nielsen, eller »Babyslåbrok«, hvor en af regensianerne holder foredrag om det, vedkommende beskæftiger sig med.

Og så er der ikke mindst en halv snes foreninger, der er en blanding af loger og middagsklubber. Man kan ikke selv melde sig ind i en loge, men nyindflytterne bliver inviteret til middag hos alle foreningerne, hvor de bliver set an og eventuelt opfordret til at blive medlem.

Man skal gennemgå et optagelsesritual, og når man melder sig ud, stikker man en gaffel i porten med en seddel om, at man ikke gider være medlem mere,« siger Mads, der selv er medlem af Regensens ældste loge, »Gamle«, der står foran sit 175 års jubilæum.

»Vi bruger megen tid på at lave god mad og vælge gode vine. Foreningerne har hver deres sange, der står i vores sangbog, og vi har nogle relikvier, som det gælder om at hugge fra hinanden. I øjeblikket er der f.eks. en rivaliserende forening, der gemmer på »Gamle«s klokke. Til gengæld har vi bl.a. »HOF«s ølkuskekasket. Hvis man ikke kan stjæle sine ting tilbage koster det en kasse øl,« griner Mads.

En af Regensens store forcer og det, der gør, at vi skiller os ud fra de fleste andre kollegier, er, at vi kun er 100 beboere. Derfor kommer vi til at kende hinanden så godt, og man kommer meget hurtigt med i fællesskabet herinde, bl.a. fordi man som nyindflytter skal være med til at arrangere tre fester.

Men det er ikke bare fest og ballade herinde. Her er også et meget fint fagligt miljø,« siger Mads Lykke Andersen.

For tiden står Hostrups buste på Regensens bibliotek og ser venligt ud over det kollegium, han som gammel regensianer skildrede så mange gange, ikke mindst i vaudevillen »Genboerne« fra 1844.

Den buste plejer dem fra Ehlers Kollegium, der er næsten lige så gammelt som Regensen og ligger lige i nærheden, ellers at stjæle med jævne mellemrum.

»Men de er lidt sløve derovre i øjeblikket. Vi stjæler udstoppede egern hos dem,« forklarer den vordende kvantefysiker.