Mange interesserede i den københavnske arkitektur kender det udefra, Lindencrones Palæ på hjørnet af Bredgade og Sankt Annæ Plads, hvor det markerer indkørslen til Frederiksstaden.
Det kridhvide palæ med det sorte tegltag, den enkle facade mod Sankt Annæ Plads og den mere pompøse mod Bredgade, er ligesom Amalienborg og de fleste andre palæer i Frederiksstaden inspireret af hofarkitekten Nicolai Eigtved og opført i midten af 1700-tallet.
Det blev som mange andre af de statelige bygninger i København i 1970erne og 80erne indrettet tïl et almindeligt kontorhus og fik oven i købet et lag plastmaling over facaden, som er kridtsten fra Stevns Klint.
Men nu har Lindencrones Palæ, der blev fredet i 1983, fået en istandsættelse, der har stået på i tre år.
Palæet blev i 2003 købt af Troels Holch Povlsen, grundlægger af Bestseller Fonden, der i forvejen ejer mange historiske ejendomme over hele verden. Hovedparten af de respektfuldt indrettede rum skal bruges til kontorer og showrooms for Bestseller A/S.
Detektivarbejde
Men beletagen - den fornemste etage over parterret - der er en suite af stuer med et stor smuk sal i midten, skal indrettes med tidssvarende møbler og kun bruges ved særlige lejligheder.
Restaureringsarkitekten Bue Beck og arkitekt Leif Jørgensen har forestået istandsættelsen, og det har været lidt af et detektivarbejde at få alle detaljer gjort så korrekte som muligt.
»For at få oprindelige Eigtved-dørhåndtag til beletagen var vi på Amalienborg, fandt vi i Chr. VIIs Palæ nogle, som vi lånte af Amalienborgs snedker,« fortæller Birthe Iuel, der er konsulent i Bestseller.
»De var ikke helt rigtige, så vi var bl.a. på Christiansborg i et par af lejlighederne ved Ridebanen. Men det var først i Christianskirkens kongeloge, vi fandt de helt rigtige messingbeslag i senbarok, som vi har fået kopieret.«
Vinterlejlighed
Kammerråd Christen Lintrup, der var født 1703 i Løgstør som borgersøn, byggede sit palæ som et af de første i Frederiksstaden. Han havde tjent en formue som såkaldt supercargo i Asiatisk Kompagni, trak sig allerede i 1841 tilbage som en holden mand og købte godserne Gjorslev med Stevns Klint, Søholm og Erikstrup. Gjorslev er bygget af kridtsten fra klinten, og det blev hans københavnske palæ på 13 fag i tre etager derfor også.
Palæet blev i folkemunde kaldt Kridthuset. Kridthuse var ellers små æsker, som man gemte gaver fra den elskede i, og at være i kridthuset betød, at man var inde i varmen. Det var Lintrup i dobbelt betydning. Han blev justitsråd i 1750, og da han blev adlet, tog han navnet Lindencrone. I 1766 blev han etatsråd.
Lindencrones Palæ blev opført som to selvstændige lejligheder, hvor Lindencrone-familien selv om vinteren benyttede den sydlige del og hele beletagen med den storslåede sal med overdådig stukkatur. Om sommeren boede familien på Gjorslev.
Den anden lejlighed blev lejet ud til en anden herskabsfamilie, og der var plads til mange tjenestefolk i begge lejligheder.
I 1811 solgte Lindencrones efterkommere palæet til grev Christian Raben, og da han døde i 1838 var tiden som adelspalæ forbi: Palæet blev solgt til en sejldugsfabrikant. Senere var der planer om at bygge det om til hotel, men det blev ikke til noget, og palæet havde skiftende ejere, indtil den engelske dronning Victoria købte det i 1898 som ambassade og ambassadørbolig.
Afskedsbal
Den smukke »Gipssal« havde i sin tid som adelspalæ med sine kostbare spejle og prismekroner været rammen om mange fester. Det sidste store bal blev holdt 27. marts 1979 som afskedsbal, inden ambassaden flyttede, og palæet, der da var temmelig forfaldent, blev solgt til kontorhus med hvad deraf følger af skillevægge, forsænkede lofter, kabler osv.
Nu er Lindencrones Palæ vendt tilbage til sit oprindelige udseende efter en af århundredets største renoveringer i privat regi, og det er naturligvis et projekt, der optager arkitekter, kulturhistorikere med flere.Leje af palæet sker gennem Bithe Iuel, tlf. 40853738
