Hvor skal man dog starte, når idéen »bare« er, at badeværelset, der grænser op til køkkenet, skal gøres større og bedre, og køkkenet skal total fornyes: Naturligvis med at få et banklån i boligens friværdi!
Samtidig går jagten ind for at opsnuse de bedste løsninger og gøre projektet klart. Første erkendelse fra de indledende – vejledende og vildledende – samtaler i diverse køkkenforretninger får os til at indse, at opgaven kommer til at involvere seks til syv forskellige typer håndværkere, som skal koordinere deres indsats. De skal udføre arbejdet i en særlig rækkefølge, vende tilbage og klare næste etape for at de andre håndværkere kan komme videre, og så fremdeles. Kort og godt totalt uoverskueligt for ikke håndværkeruddannede som os.
Næste spørgsmål er, om nogen køkkenfirmaer og badeværelses ditto tilbyder en slags total-enterprise til kunder som os i mellemprisklassen?
Vi beslutter os i første omgang for HTH, og vi har en endda en opmåler ude. Desværre viser det sig, at firmaet netop som forsøg i sommeren 2007 har afskaffet deres totalenterprise-tilbud.
Vi prøver derefter at finde samme service i andre køkkenbutikker, men alle er for dyre for os. Vordingborg Køkkenet runder vi for at se på nogle høje kolonialskabe og bliver særligt interesserede, da sælgeren fortæller, at de godt kan stille med et team af håndværkere. Og en af dem vil endda påtage sig at lave tidsplan og koordinere arbejdet. Derefter følger nye skitser og opmålinger med snak om elementer og indretning. Med en ny væg og mindre plads er der behov for nytænkning. Den nuværende væg er heldigvis ikke bærende, og kommunen har givet tilladelse til at flytte den.
Nu skal gemalen og jeg til at vælge stilart, og vores smag er meget forskellig. Kompromisvalget falder på hvid cottage uden for mange nostalgiske gerigter, et solidt hvidt trækøkken med stålsokkel.
Det ene tager det andet hos Vordingborg. For det er jo oplagt også at vælge opvaskemaskine og emhætte her; for at være sikre på, at alle mål passer og kan indgå i det nye køkken og vide, at alt ankommer samtidigt og rettidigt til at blive monteret.
Vi ser på bordplader mange steder og falder for en kalkstensbordplade med naturlige fossiler. Vi lufter idéen – hos venner og bekendte – som man ikke skal kimse af i sådan en indviklet proces, hvor alle input og vurderinger kan bruges. Men det bliver »vores« maler, der afgør sagen:
»Hvis I skærer en citron eller andet med syre på sådan en bordplade, vil kalkstenen få ætsehuller. Det er alt for sart til et køkken.«
Vores maler hører ikke med i »håndværkerpakken«. Ham har vi selv fundet via en bekendt og valgt ud fra, at han bor tæt på og nemt kan smutte forbi til de mange processer. Og han kom med dette vigtige indslag i en bisætning, da han var forbi for at give sit tilbud.
Øh, det der med syre har vi ikke tænkt på eller fået vejledning om i butikken! Vi må altså over i sten, marmor eller granit, fordi træ har vi haft.
Dem, vi ser på, er dog enten meget mørke og vil suge alt lys i vores i forvejen mørke nordvendte køkken – eller helt lyse og sarte. Til sidst finder vi en god (dyr) og holdbar løsning på bordpladen – Blue Pearl, der lyser som en mørk stjernehimmel.
Overvejelsernes tid er dog ikke fordi. Næste etape går gennem junglen af fliser, og så skal vi endda først til at i gang med badeværelset……
Læs 2. afsnit om ombygningen i den gamle villalejlighed i næste uge: Køkken – fra kaos til kreativitet.
