Alt var sådan set helt grydeklart, da statsministeren i oktober udskrev valg. Det længe ventede bygningsreglement havde på det tidspunkt allerede været undervejs i flere år, da det blev bremset lige før målstregen. Men nu skulle det være ganske vist. Reglementet er netop offentliggjort og klar til at træde i kraft fra 1. februar.
Som boligejer med en stor udbygger-drøm kommer de nye retningslinjer meget belejligt. De tillader bl.a. noget større villaer og rækkehuse på grunden i forhold til i dag.
»For enfamiliehuse hæves bebyggelsesprocenten fra 25 til 30 procent. På en grund på 600 kvadratmeter må der i dag kun ligge et hus på 150 kvadratmeter. Med de nye regler kan der nu bygges 30 kvadratmeter til. For rækkehuse hæves bebyggelsesprocenten fra 35 til 40 og for sommerhuse fra 10 til 15 procent,« fortæller Ejner Jerking, civilingeniør i Erhvervs- og Boligstyrelsen.
Men, men. Det er ikke den rene gavebod. For fremtiden skal udestuer og lukkede overdækninger, herunder lukkede altaner, lukkede overdækkede gårde og forbindelsesgange også tælles med i det samlede regnestykke. Sådan var det ikke tidligere. Så hvis huset på 150 kvm i forvejen har en overdækket udestue på 30 kvm, er der lukket for det varme vand. Her må ikke bygges yderligere til, men udestuen må ombygges til en egentlig tilbygning.
En del lokalplaner indeholder også bestemmelser om bebyggelsesprocenter, og her kan det i første omgang være uinteressant med de nye bebyggelsesprocenter.
»En lokalplan overruler altid bestemmelser i bygningsreglementet, og det er op til de enkelte kommuner, om de nu vil ændre i de lokalplaner. Kun hvis der ikke er fastsat nærmere bestemmelser i en lokalplan, er det reglementets procenter, der gælder. Og det er helt op til kommunerne, om de vil indfører den ny bebyggelsesprocent i diverse lokalplaner,« siger han.
Om ændringerne i forhold til det tidligere bygningsreglement vil blive opfattet som skærpede eller betryggende afhænger af øjnene, der ser.
»For eksempel er der skærpelser omkring grænserne for fugt i nybyggeri, som klart er gavn for dem, der skal bo i huset, men omvendt kan det fordyre byggeriet. Det samme gælder for de nye lydbestemmelser for etagebyggeri. De tidligere lydkrav stammer fra 50erne, og der er som bekendt sket lidt med forstærkerne siden da. Så det kan godt være, at fremtidens beboerne synes, at det er rart med de skærpede krav. Men man kan selvfølgelig også anskue det modsat og hævde, at det bliver dyrere at bygge lejlighederne,« siger han.
Det første halve år efter at reglementet er trådt i kraft er der nu ingen grund til at beklage sig. Her kan borgene frit vælge, om de vil rette sig efter de gamle eller de nye bestemmelser.
