Filippa, Ingrid Marie, Gråsten, Signe Tillisch, Bodil Neergaard, Skovfoged, Pederstrup og Tyrrestrup er navne, som nogle straks vil genkende som æblenavne.
De hører til de mest berømte af de mere end 250 gamle æblesorter, der stammer fra Danmark. Alligevel er der mange, som ikke genkender dem, og de nævnte sorter bliver ofte medbragt til sortsbestemmelse på æblearrangementer landet rundt.
Her sidder æbleeksperter og hjælper haveejerne med at finde navnet på det æble, som hele familien holder af, men hvis navn de ikke kender.
Fik du læst:
Jeg har ved flere lejligheder haft fornøjelsen af at stille op i den sport, der hedder sortsbestemmelse, og især når det lykkes at genkende æblet, er det en stor fornøjelse. Haveejerne bliver nemlig altid utroligt glade for endelig at få æblets rette navn.
Ofte er hele familien troppet op med det unavngivne æble og går fra arrangementet med en lettelse og et forklarelsens blik og gentager for at huske det, »nå, det er et Filippa-æble, et Filippa!«
Når det ikke lykkes for eksperten at finde det rette navn, og det hænder jo, er ulykken til gengæld stor. Humøret daler, tilliden til eksperten ligeså, og familien går uendeligt skuffet fra arrangementet.
Det er nemlig ikke nogen nem sport, det med sortsbestemmelsen. Antallet af sorter er i princippet uendeligt, og æbler på det samme træ kan se meget forskellige ud, afhængig af lysforholdene. Men nu er der hjælp at hente for alle, eksperter eller ej, der har lyst til at bestemme æblenavne.
Læs også: Æbler der smager af andet end æbler
Det nye værktøj hedder Pometets æblenøgle og er netop kommet på internettet på adressen www.agri.life.ku.dk/pometet
Æblenøglen er en nyskabelse inden for sortsbestemmelse. Nøglen efterligner simpelthen det, som en æbleekspert normalt gør, når han/hun ransager hjerne og fagbøger efter sorter med netop de karaktertræk, som det ukendte æble har.
Først spørger Æblenøglen brugeren om en masse typiske træk ved det ukendte æble. Det gælder de ydre træk som form og farve, farvens mønster, æblets størrelse, stilk og bæger. Inde i æblet er der flere detaljer omkring bæger og kernehus, som man kan beskrive. Desuden spørges til smag, sæson og holdbarhed og endelig kan man beskrive blomsten og selve træet.
I modsætning til botaniske nøgler, hvor man altid skal svare i en bestemt rækkefølge, er æblenøglen bygget op, så det er valgfrit, hvad og hvor meget, man svarer på. Nøglen gør blot det, at hver gang du beskriver en egenskab ved æblet, udvælger nøglen de æblesorter, der matcher din beskrivelse bedst muligt. Derefter kan du klikke ind på de udvalgte sorter, hvor billeder og beskrivelse af sorten normalt vil afsløre, om du har fundet netop dit æble.
Æblenøglen kan også bruges omvendt, altså til at finde drømmeæblet. Så svarer man blot på spørgsmålene, så de matcher det æbletræ, man gerne vil plante. Måske mangler du et træ, der blomstrer i en bestemt lyserød farve og netop på det tidspunkt, hvor det andet æbletræ i haven mangler en bestøver. Eller haven mangler måske et træ med en udbredt vækst som en parasol, og som er meget robust mod sygdomme. Eller savner du et æble med en aromatisk smag, der holder til langt ud på foråret? Måske findes netop det æble, der opfylder dine ønsker, eller i alt fald nogle af ønskerne. I begge tilfælde kan Æblenøglen hjælpe med at finde dem.
Nøglen er også et æblekatalog, hvor alle oplysninger om en given sort er samlet. Blandt nøglens 324 æblesorter er ca. 250 oprindeligt danske sorter, og ca. 75 sorter er internationale sorter, som har været almindeligt dyrket i Danmark. Blandt de internationale finder vi kendinge som den tyske sort Rød Ananas, den skotske James Grieve og den hollandske Belle de Boskoop.
For hver sort findes alle de data, Pometet har indsamlet om sorten gennem de seneste 25 år. Data, der før var lagret som tal i store regneark, er nu blevet til forståelig tekst, der giver en beskrivelse af sortens egenskaber. Sorterne er desuden beskrevet omhyggeligt med fotografier og i mange tilfælde også med historiske akvareller malet af malerinden Frk. Ellen Backe i perioden 1930-1950. Mange sorter er desuden beskrevet med en stregtegning af C. Matthiesen fra hans værk »Dansk frugt« fra 1915.
De mange sorters forskellighed viser tydeligt, hvilken mangfoldighed i æbleudvalget vi er blevet snydt for i nyere tid. Smagsmæssigt tilbyder nogle af de gamle sorter overraskende aromaer af fersken, hindbær, stikkelsbær, stjernefrugt, melon og citron. Kvaliteter, som ganske givet er årsagen til, at nogen i sin tid spottede træet og opformerede det. Måske bærer sorten hverken megen frugt eller ser specielt køn ud, men det tilgiver man gerne for en eksotisk smag af melon i november.
Nøglens 324 sorter dækker et så bredt udvalg af sorter, at de fleste sorter i danske haver er med. De allernyeste sorter er dog ikke med i nøglen, da de endnu ikke findes i Pometets samling på ca. 800 æblesorter. Sorter fra supermarkedet, som ikke kan dyrkes i Danmark, er heller ikke med.
Vilde æbletræer finder man heller ikke i nøglen. Det kommer som en overraskelse for mange, at de æbletræer, man finder langs veje og jernbaner og i naturen, ikke har et navn, det er simpelthen nye sorter. Hver gang, man smider et æbleskrog på jorden, har man i princippet sået ti nye æblesorter. Hver æblekerne er nemlig resultatet af en krydsbestøvning mellem modertræet, hvor æblet hang, og en anden æblesort, der bestøvede blomsten. Æbler kan kun danne frugt ved fremmedbestøvning, de er såkaldt selvsterile, så kernerne er altid en krydsning.
Vi kender det godt, for vi er indrettet på samme vis. Ethvert barn er en kombination af faderen og moderen og forskelligt fra sine søskende, altså et unikum. Sådan er det også med æblekerner. Og æblet, ja, det falder måske ikke langt fra stammen, men kernerne kan blive til æbletræer, hvor frugterne er forbavsende anderledes end forældrene. En genetisk analyse af Ingrid Marie-æblet har for eksempel afsløret, at det er en krydsning af Cox Orange og Guldborg. Ingrid Marie ligner lidt Cox Orange, men slet ikke Guldborg, så børn kan overraske.
Ingrid Marie spirede frem i skolehaven i Høed ved Assens, hvor træet bar frugt første gang i 1915. Podekviste fra træet er siden blevet til tusindvis af Ingrid Marie-træer og sorten er blevet brugt i forædling og har fået berømte børn som Elstar og Aroma. Modertræet lever endnu i haven i Høed, men Ingrid Marie, skolelærerens datter som træet blev opkaldt efter, blev kun seks år gammel. Sådan gemmer der sig både sørgelige og glædelige historier bag de gamle æblesorter.
På det ny website kan man se, hvordan de mange forskellige æblesorter ser ud fra forskellige vinkler, så man lettere finde frem til en bestemt sort.
Læs meget mere livsstil- og boligstof i vores to, gratis nyhedsbreve: Din Bolig om tirsdagen og Fri Weekend om fredagen. Meld dig til her
