»Nu skal vi fan'me ha' en bajer«

Amagergade på Christianshavn er blevet udødeliggjort af vicevært Meyer, flyttemand Olsens bistre attitude og hang til pilsnere og alle de andre fra »Huset på Christianshavn«. Den lille idylliske gade lagde kulisse til den berømte tv-serie fra 1970erne.

BM200710105131091AR.jpg
Skiltet over Rottehullet hænger stadig og byder forbipasserende velkommen. Der er ikke noget værtshus, men andelsforeningen har taget navneforandring til Rottehullet. Der har i øvrigt heller aldrig været et værtshus på adressen.
Læs mere
Fold sammen

Den evigt løse kugle på trappegelænderet i opgangen er der ikke mere. Flyttemand Olsens flyttebil holder ikke på gaden og spærrer. Rottehullet, hvor Emma serverede bajere, er der heller ikke. Men skiltet på facaden hænger der endnu og minder om de banale hverdagstrivialiteter i det lille samfund i tv-serien »Huset på Christianshavn«.

Ud over at huse den folkekære serie, lagde Amagergade også hjem til Anker Jørgensens første barneseng. Han boede i et af baghusene, hvor der dengang boede fire familier på hver etage i de bittesmå huse. Toilet var der ikke noget af, det foregik i gården. Først i 1950erne kom der toiletter på gangen i nogle af husene i Amagergade. I dag er lejlighederne blevet slået sammen til store lækre lejligheder, og gården bag karréen er som en lille idyllisk oase, der lukker alle tanker om byens hektiske leben ude.

I stueetagen i ejendommen Amagergade 7, hvor dyrehandler Clausen huserede i »Huset på Christianshavn«, er der knald på hverdagen. Her bor Marie Louise Heger med sønnerne Jarl og Miklos (og de to ørkenrotter, Ildørken og Viktor). Der er langt fra trivialiterne i tv-serien til familiens hverdag. Drengene sætter sig i vinduet og vinker ud til skoleklasserne, der kommer forbi for at se det berømte hus. Marie Louise Heger har kun set et enkelt afsnit af tv-serien, og det for nylig, da hun efter ti års tv-pause anskaffede sig et fjernsyn. Til gengæld har drengenes far fulgt tv-serien på tæt hold. Han er opvokset i Amagergade og spillede bold i porten, da skuespillerne trissede rundt på brostenene. Han var ikke så gammel, men kan huske, at skuespillerne gav børnene is.

Herman Woelsgaard-Iversen har boet 33 år i Amagergade og er nået pensionsalderen. Han bor lidt længere nede ad gaden. Han husker bedre tiden med kendisser som Poul Reichhardt, Kirsten Walther og Bodil Udsen. Der var nu ikke så meget hysteri omkring skuespillere dengang.

Han købte en del af ejendommen i Amagergade 1 i 1970erne. De var syv familier, der slog sparepengene sammen og investerede i det faldefærdige gamle hus. De brugte næsten fem år på at sætte det i stand, og renoveringen foregik samtidig med optagelserne til »Huset på Christianshavn«. Deres ombygning støvede og larmede, og ofte måtte filmholdet sende en pose håndbajere ned til arbejderne for at henstille til dem om at tage en pause i byggeriet, så de kunne få nogle optagelser i kassen, uden murbrokker og byggestøj.

»Vi syntes sgu, det var fint med en lille pause ind imellem, når de skulle optage, så var der tid til en pilsnerpause,« husker Herman Woelsgaard-Iversen.

Seriens udendørsoptagelser blev filmet i den lille trange gade på Christianshavn, resten blev optaget i filmstudier. Mange fans af tv-serien gik derfor allerede dengang forgæves til Amagergade for at finde den løse kugle i trappeopgangen.

»Huset på Christianshavn« blev klandret for at vise et forvrænget billede af arbejderlivet i 1970erne. Netop de hyggelige lejligheder, der var kulisser til Rikke og Tues hjem og dyrehandler Clausens biks, var langt fra virkelighedens lejligheder i Amagergade dengang. I virkelighedens verden var husene blevet dømt saneringsmodne, og kommunen havde planer om at rive hele kvarteret ned. Herman Woelsgaard-Iversen og resten af kollektivet nægtede sammen med en ældre dame længere nede af gaden at sælge:

»De kunne jo altid have valgt at ekspropriere, men vi var i hvert fald med til at sætte en stopper for nedrivningen,« fortæller Herman Woelsgaard-Iversen.

Karréen blev et af de første områder i København med bevarende sanering. Derfor står de gamle smukke huse der stadig, fremfor at være jævnet med jorden, som man så det mange andre steder, eksempelvis omkring Blågårds Plads på Nørrebro.

I dag er det et fantastisk sted at bo. Marie Louise Heger og resten af familien nyder landsbyidyllen midt i byen.

»Det er fedt at bo her. Gaden er stille, og de fleste kender hinanden. Man er ikke urolig for at lade børnene lege ude i gården, for alle holder øje med hinanden. Stemningen fra det gamle kollektiv lever her stadig,« fortæller Marie Louise.