Niels Hvass

Med stolen som udgangspunkt har han været med til at forny dansk møbeldesign.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han har fundet et nyt formsprog, der ikke læner sig op ad den stærke funktionalisme, som indtil starten af 90erne var meget dominerende. Hans arbejder er originale tegn i tiden - både sanselige, poetiske og kommenterende.

Sådan cirka lød ordene, da Dansk Møbelindustris Fond i september tildelte designeren Niels Hvass Møbelprisen anno 2006.

Og nyskabende, det har han været. Da han i 1987 var færdig på Danmarks Designskole, var virkeligheden den, at møbeldesign i store træk havde udviklet sig til at være gentagelser af de gamle klassikere fra dansk designs guldalder i 50erne med bl.a. Poul Kjærholm, Hans J. Wegner og Arne Jacobsen. Niels Hvass synes, det er en fantastisk arv, som vi skal tage vare på, men i lang tid efter formåede designet ikke at udvikle sig, det gik nærmest i stå.

»Det var de samme materialer, samme måde at gøre tingene på. Den tid var præget af ligegyldige møbler, selv om der dog var nogle enkelte gode ting imellem. Møblerne fungerede fint, men de var bare ved at miste deres betydning, fordi den samme stil var blevet gentaget så mange gange,« fortæller Niels Hvass.

På den baggrund var han med til at stifte den eksperimenterende gruppe OCTO, hvor det blev diskuteret, hvordan man igen kunne skabe betydning og nerve i dansk møbeldesign. Desuden havde postmodernismen allerede i starten af 80erne, med det italienske designkollektiv Memphis i front, kastet alle ideologier og vedtagne principper overbord for at åbne op for, at tingene kunne være anderledes, end de var.

»Det var ikke fordi, jeg overhovedet var postmodernistisk indstillet dengang, men en af de ting, vi talte om, var at skabe miljø, rum og oplevelse i designet. Vi lavede udstillinger, hvor vi ikke fokuserede på det enkelte objekt, men på samspillet mellem tekstilbaner, møbler og de ting, vi nu lavede. Hvor man tidligere havde stillet tingene op på en række og studeret hvert objekt individuelt, så prøvede vi at skifte scenen, så det handlede om forholdet mellem tingene i rummet - altså der hvor livet udspilles,« fortæller Niels Hvass om en del af tiden med OCTO i 90erne.GENNEM SINE EKSPERIMENTER fandt han både frem til et nyt og spændende formsprog og en forklaring på, hvad det er, der gør design vedkommende.

»Godt design har en så stærk fortolkning af tiden, det bliver skabt i, at det bliver ved med at være interessant. Derfor er bl.a. Kjærholm stadig spændende i dag. Den sammenhæng er der sikkert ikke så mange, der aflæser, når de står og ser på møblerne. Men de møbler, man skaber på den måde, får en eller anden reference, en verdensopfattelse, som vi allesammen går rundt med mere eller mindre udtalt,« siger Niels Hvass, der som eksempel nævner Stelton termokanden, der er meget afklaret i sin form. Det er den blandt andet, fordi den er skabt i en tid, hvor man forsøgte at ordne verden og gøre den sund og fornuftig.

De egenskaber kan man ikke tillægge hans egen eksperimenterende stol, Leftovers fra 2006, der ganske vist opererer med orden, men ikke med sund fornuft. Den udsprang af de afklipppede stykker fra stolen Framework, hvor de afklippede jernstykker, der havnede på gulvet, pludselig dannede et mønster. Det mønster brugte han til at beskrive, at den tid, vi lever i, er meget kaotisk, men stadigvæk i en meget stram orden.

»Vi er f.eks. konstant udsat for modsatrettede informationer, vi skal forholde os til. Det er et mønster og et udtryk for den hektiske og kaotiske verden, vi lever i, men ordnet og fastholdt - det er jo ikke ragnarok,« forklarer Niels Hvass, der også henviser til andre former for design, der nu og her fortæller om tidens tilstand.

Her tænker han på de mere dekorerede og pyntede møbler, der er dukket op. Han tillægger dem ikke nogen varig værdi, men ser tendensen som et tegn på, at vi vil lukke os inde i vores trygge, hjemlige hygge og holde den skrækkelige verden ude.

»Jeg er faktisk lidt bekymret for den her pyntesyge. Jeg synes jo ikke vores samfund og vores verden har råd til hverken ressource- eller miljømæssigt, at vi laver ting, der er af kortvarig værdi. Det er en af vores grundlæggende pligter som designere at tænke langsigtet. Vi er nødt til at lave noget, der holder længe, både hvad design og kvalitet angår.«