Naturlige materialer og enkle linjer

Landsforeningen Bedre Byggeskik, der var aktiv fra 1915 til 1965, kæmpede mod forloren pynt og slappe former. Husene skulle være praktiske, symmetriske og opført af gode råvarer.

Nr. 45 er ikke det eneste hus på Bakkekammen, Marius Pedersen har tegnet. Han og professor Ivar Bentsen, hans læremester, ven, kompagnon og forgænger som forstander på Bygmesterskolen i Holbæk, byggede 25 af husene alene på denne vej. De har i den grad sat deres præg på byggeriet i Holbæk og omegn, fra skoler til alderdomshjem, fra villaer til boligblokke, fra palæer til husmandsboliger og landarbejderhuse, fra butikker til præstegårde, mejerier og andre virksomheder.

Men deres indflydelse gik langt videre. For udover at uddanne datidens håndværkere på Bygmesterskolen var de begge engagerede i Landsforeningen Bedre Byggeskik, som Ivar Bentsen var med til at stifte i 1915 sammen med bl.a. arkitekterne P.V. Jensen Klint og Martin Nyrop, der har tegnet hhv. Grundtvigskirken og Københavns Rådhus. Marius Pedersen sad i bestyrelsen i en årrække.

»Bedre Byggeskik, der blev opløst i 1965, var både en forening og en bevægelse,« siger lederen af Holbæk Museum, etnolog Lene Floris, der sidste år udgav bogen »Bedre Byggeskik - Bevægelse og bygninger«. Holbæk Museum har også lavet en udstilling, der er på vandring rundt til museer i de områder, som Bedre Byggeskik har sat sit fingeraftryk på. I løbet af 2007 vil udstillingen også kunne opleves i Bygningskulturens Hus i København.

En af foreningens hjertesager var gode naturlige byggematerialer, men den arbejdede også på at finde frem til de bedste moderne materialer, f.eks. cementsten. Husene skulle være enkle og smukke, indretningen praktisk og tidssvarende. Og så kæmpede man mod store ruder.

Foreningen opstod i sporet af industrialismen og jernbanens udbredelse i sidste halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. For hvor jernbanen kom frem opstod der stationsbyer, som Emma Gad i 1904 beskrev som »skønhedsforladte flækker«.

I 1907 oprettede flere arkitekter Akademisk Tegnehjælp med den senere stadsarkitekt i København, Poul Holsøe, der bl.a. har tegnet Den Hvide Kødby, som primus motor. Alene det første år kom der 120 henvendelser om tegnehjælp til husmandsbrug, mindre bøndergårde, arbejderboliger m.v. Et par år senere kom foreningen Maaleren til. Den skulle videreuddanne håndværkere og bygmestre og lære dem godt håndværk gennem opmålinger af kvalitetsbyggeri af kulturhistorisk interesse.

Akademisk Tegnehjælp førte i 1915 til stiftelsen af Landsforeningen Bedre Byggeskik, som overtog Tegnehjælpen. Den inddrog efterhånden også haven i sin rådgivning til ubemidlede bygherrer, der kun skulle betale de faktiske omkostninger eller fik rådgivningen helt gratis, hvis de var uformuende. Haverne blev såmænd tegnet af landskabsarkitekten C.Th. Sørensen, der senere bl.a. tegnede parkerne ved Aarhus Universitet og de geopmetriske haver ved Aage Damgaards skjortefabrik i Herning. Foreningen holdt også kurser for bygmestere og håndværkere, udarbejdede typetegninger, arrangerede udstillinger og foredrag og udgav publikationer.

Lene Floris anslår forsigtigt at over 30.000 bygninger i Danmark er præget af Bedre Byggeskik. Og intet var for småt. Der blev både givet tegnehjælp til et nødtørftshus i Struer og til Enkefrue Truelsens salgsbod i Fælledparken.

I 1920erne allierede Bedre Byggeskik sig med fængselsvæsenet, der lod de indsatte lave papmodeller efter arkitekttegninger af kirker, skoler, gårde m.m. Modellerne blev brugt på udstillinger her og i udlandet.

Samtidig henvendte foreningen sig direkte til alle landets kommuner.

»Nybygningernes unyttige, dyre og forlorne Pynt, slappe og tilfældige Form, maa igen afløses af vor gamle traditionelle Byggeskiks enkle og faste Form og naturlige Saglighed i alle Former,« hed det i brevet.

I slutningen af 20erne begyndte Kritisk Revy at ironisere over Bedre Byggeskiks forherligelse af den gamle danske bygningskultur og »smagsdommeri« og foreningens indsats er løbende blevet diskuteret.

»Arkitekten Hans Peter Svendler spurgte i 1979: Hvad kan vi lære af Bedre Byggeskik - set med arkitektøjne. Hans helt rigtige vurdering var, at den største indsats var kampen for projekteringens betydning og for videreførelsen af æstetiske normer, såsom proportionerings-, harmoni- og farveregler. Desuden lagde han vægt på medlemmernes villighed til at arbejde på filantropisk basis for den sag, de troede på,« skrive Lene Floris i sin bog.

Selv mener hun det vil være interessant at få belyst dialogen mellem brugerne og tegnehjælpen.

»Og ikke mindst ville det være givtigt, hvis disse erfaringer kan omsættes til aktuel praksis, som kommunale planlæggere og borgere kunne drage nytte af i den aktuelle og fremtidige situation, når det nye kommunale landkort træder i kraft,« skriver hun.

»Målet må være, at nyt og gammelt byggeri kan eksistere sammen, og at man fortsat bygger med respekt for historien, lokalmiljøet og landskabet, men med åbenhed for ny arkitektur.«

Kilder: Lene Floris »Bedre Byggeskik - Bevægelse og bygninger«, forlaget Thaning & Appel.

Peter Olesen og Peter Duelund Mortensen: »Holbækarkitekten Marius Pedersen,« Forening for Bygnings- og Landskabsarkitektur i Holbæk Kommune.