Naboer har (næsten) altid festet sammen, men vejfester, hvor beboerne typisk samles med medbragte bøffer til den fælles grill netop på vejen, er et relativt nyt fænomen.
»Vejfester opstod i slutningen af 60erne og begyndelsen af 70erne, da de nye parcelhuskvarterer skød op i udkanten af byerne. Festerne skulle ikke være hverken fine eller flotte, men var lagt an på, at man mødte sine naboer,« siger Else Marie Kofod, konstitueret leder af Dansk Folkemindesamling.
Mange af udflytterne kom fra lejligheder i byerne, men dér var der ikke den store tradition for at mødes med sine naboer i festligt lag.
»Man sås med sin familie og måske enkelte andre i nabolaget, men det var ikke noget, der var sat i system. Gårdfesterne kom først samtidig med vejfesterne,« siger Else Marie Kofod.
Anderledes var det på landet, hvor man holdt mange fester for alle landsbyens beboere.
»På landet havde man brug for at hjælpe hinanden, og så holdt man et gilde som tak for hjælpen. Og fra omkring 50erne og 60erne har man holdt såkaldte kaffegilder for alle naboerne i de tre-fire måneder om året, hvor der ikke er så meget at lave på gårdene. Og det gør man stadigvæk. I hvert fald blandt de ældre beboere på landet,« siger Else Marie Kofod.
Selv om vejfesterne i mange kvarterer er en mangeårig tradition, så understreger Else Marie Kofod, at traditionerne ikke er stærkere, end de beboere, som tager slæbet.
»Der er ikke brug for vejfester på samme måde, som man på landet er afhængig af naboernes hjælp og derfor nok skal få holdt sine gilder. I villakvarterer og bybebyggelser er man helt afhængig af, at nogle ildsjæle vil bruge tid og kræfter på at arrangere fester. Uden ildsjæle bliver der ingen fest,« siger Else Marie Kofod.
Når beboerne flytter ind i nybyggede huse, optræder bygherren ofte som fødselshjælper til et godt naboskab.
I f.eks. Skanska inviterer man folk til flere arrangementer i byggeperioden.
»Vi sender navneskilte ud sammen med invitationerne, så de kommende beboere kan skrive, hvad de hedder, og hvor de skal bo. Så kan man se, hvem man kommer til at bo ved siden af,« siger Vibeke Troensegaard, salgskoordinator i Skanska.
Desuden inviterer Skanska til rejsegilde og stiftende generalforsamling.
»Det er mit indtryk, at beboerne er gode til at holde fester. F.eks. hvor de fejrer årsdagen for indflytningen eller Sct. Hans sammen,« siger Vibeke Troensegaard.
Hos typehusfirmaet Lind & Risør holder man sig til at invitere til en stiftende generalforsamling for grundejerforeningen, senest når halvdelen af boligerne i en bebyggelse er solgt.
»Det er typisk et heldagsarrangement, hvor man skal alt det formelle igennem med vedtægter osv., men hvor folk også får mulighed for at lære hinanden at kende,« siger salgschef Morten Bertelsen.
Hans fornemmelse er i lighed med Vibeke Troensegaards, at beboerne er hurtige til at få gang i nogle sociale arrangementer. »Det er typisk børnefamilier, der flytter ind i vores udstykninger, og de har fælles interesser i f.eks. at få etableret nogle legepladser og fodboldbaner på fællesarealerne,« siger Morten Bertelsen, der selv bor i en ny udstykning.
»Og der bliver holdt mange sammenkomster.«
