Når elforbruget koger over

I Stenlille undrede familien Hornemann sig over, at deres elforbrug havde nået svimlende højder. Så de tilkaldte en energirådgiver for at få en forklaring og få elregningen ned.

På 15-årige Martins værelse finder energirådgiver Unnur Bisgaard en del af forklaringerne på familiens overforbrug af strøm. Her kører computer, tv, højttalere og dvd på konstant standby. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

»Vores elforbrug er steget markant de sidste par år. Allerede for fire år siden snakkede vi om, at det var steget,« siger Marianne Hornemann bekymret.

Hele familien Hornemann er samlet om spisebordet i huset i Stenlille på Midtsjælland, 75 kilometer fra København. Familien består – udover Marianne på 42 og Michael på 40 – af deres to børn i den strømforbrugende alder 12 og 15 år. Undersøgelser viser nemlig, at teenagere generelt hører til de største energisyndere i de danske familier. Men det vender vi tilbage til.

Faktum er, at familiens elforbrug sidste år var på 7.200 kWh, svarende til små 12.000 kroner på elregningen. Men i år ender det sandsynligvis på 7.500 kWh, da der stadig truer nogle kolde vinterdage i kalenderen. Elforbruget afhænger nemlig af sæson.

Familien Hornemanns forbrug er derfor ikke alene højt, men også støt stigende. Forbruget bliver sat i perspektiv, når en familie på fire normalt bør ligge på et forbrug på 5.700 kWh per år.

Familien Hornemann undrede sig så meget over deres elregning, at de kontaktede deres elselskab, SEAS-NVE, der har sendt energirådgiver Unnur Bisgaard ud for at finde ud af, hvor familien kan sætte ind. De lægger ud med en samtale om familiens forbrug.

Familien bor i et ti år gammelt hus i ét plan på 145 kvadratmeter. De bruger ikke el til opvarmning, men derimod gas. Der er energiruder og en god isolering, som hjælper til med at holde på varmen. Huset er godt isoleret, og gasforbruget derfor normalt. Familien har – udover alle andre moderne apparater og hårde hvidevarer - fire fjernsyn, tre computere, en tørretumbler samt en 11 år gammel skabsfryser. Efter lidt snak kommer Marianne og Michael frem til, at komfuret, opvaskemaskinen og vaskemaskinen er A-mærket. Til gengæld er skabsfryseren D-mærket. Hos familien Hornemann bliver der vasket cirka ti vaske pr. uge, og i hele huset findes kun én sparepære.

»El er en usynlig ting, det skal jo bare virke. Til gengæld bliver man opmærksom på problemet på pengepungen,« konstaterer Michael Hornemann.

Familien tror, at hovedårsagen til overforbruget er tv-apparater og computere, som konstant står på standby, men de har også mistanke til den gamle tørretumbler. Derudover er specielt Michael Hornemann bekymret for, om hans elskede mini-køleskab i garagen, der leverer kolde øl og vand året rundt, kan være en del af forklaringen.

»Jeg håber ikke, det sluger for meget strøm,« siger han.

Mens familien sidder i spisestuen, kan man fra børnenes værelser høre lyden fra chat-programmet Messenger, selv om de sidder med ved bordet og ikke foran computeren. Efter samtalen tager familien og rådgiveren turen rundt i huset, rum for rum, for at tjekke standby-forbruget.

»Et godt råd er at aflæse elmåleren en gang i døgnet, så man kan følge med i døgnforbruget. For om natten bør det jo kun være køl og frys, der er tændt, og så alle apparater på standby, hvis man ikke sørger for at slukke dem,« siger Unnur Bisgaard.

Det ene børneværelse er en synder med tv, dvd-afspiller og højtalere, der alle er på standby hele døgnet. Værelset har et forbrug alene til standby på 110 kWh per år, svarende til 180 kroner. På forældrenes kontor bruger pc og printer for 260 kroner i standby-forbrug. Minikøleskabet koster familien omkring 100 kroner per år.

»Men det må være et spørgsmål om prioritering,« konkluderer Michael Hornemann med et smil.

Efter at have været rundt i hele huset finder Unnur Bisgaard lommeregneren frem. Hun regner sig frem til, at familien har et samlet standby-forbrug på 459 kWh, svarende til 750 kroner per år. Eller cirka syv procent af familiens samlede elregning.

Energirådgiveren konkluderer, at det nemmeste for familien i første omgang vil være at udskifte glødepærer til elspare-pærer. Derudover vil familien kunne spare betydeligt ved at udskifte deres nuværende køleskab og skabsfryser, der sluger for 1.355 kroner per år. De kan sagtens finde et køle-fryseskab, som vil få forbruget ned på godt 480 kroner per år og dermed spare over 800 kroner. Derudover skal de til at slukke – ikke bare på standby-knapperne – men i det hele taget slukke for deres apparater, når de ikke benytter dem. Familien er overrasket over, hvor meget de bruger til alene at holde apparaterne på standby, en udgift som er unødvendig og det rene el-spild.

»Det er foruroligende. Vi må virkelig tænke mere over det nu. Vi skal simpelthen være bedre til at slukke – og det er ikke kun børnene, vi skal være efter,« siger Marianne Hornemann.