Må en fjernsynsreparatør sælge fjernsyn?

Når en ældre dame tilkalder en fjernsyns-reparatør, som umiddelbart konstaterer, at fjernsynet ikke lader sig reparere og derfor tilbyder hende det TV, som han meget belejligt har med i bilen - er det så en gyldig handel?

En ældre dame - lad os kalde hende fru Hansen - havde et fjernsyn. Og »havde« er en hel korrekt betegnelse, for en dag gik fjernsynet i stykker. Det var ellers et godt fjernsyn, og da det var lidt svært for den 81-årige dame at fragte sit fjernsyn til reparation, bestilte hun en fjernsynsreparatør til at komme og foretage det nødvendige i hendes eget hjem.

Men det kunne hun godt have sparet sig - for uden egentlig at kigge fjernsynet efter i sømmene, erklærede reparatøren, at fjernsynet slet ikke kunne repareres. Så var det heldigt, at han netop havde taget et andet med i bilen. Brugt ganske vist - med seks år på bagen - men med løfte om fire måneders garanti. Fjernsynet kunne blive fru Hansens for den nette sum af 4.500 kr.

Fru Hansen slog til, men glæden var kort. Allerede efter få dage gik fjernsynet i stykker, og så måtte den ældre dame igen have fat på fjernsynsreparatøren. Men denne gang var han ikke til at få kontakt med.

Fru Hansen henvendte sig derfor til en anden reparatør, og her kunne chaufføren allerede på stående fod konstatere, at det seks år gamle fjernsyn i virkeligheden var dobbelt så gammelt.

Nu havde fru Hansen brug for assistance, og bistået af en bekendt reklamerede den ældre dame igen til sælgeren, men endnu en gang forgæves. Herefter havnede sagen i Forbrugerklagenævnet.

Nævnet forsøgte også at få en dialog i gang med fjernsynsreparatøren, men også uden held. Derfor blev afgørelse truffet udelukkende på baggrund af de øvrige udsagn.

Forbrugerklagenævnet konkluderede, at reparatøren i første omgang slet ikke havde haft til hensigt at reparere det gamle fjernsyn, men i virkeligheden kun ønskede at sælge det brugte, han havde med i bilen. Og en sådan uopfordret henvendelse er i strid med forbrugeraftaleloven og derfor kan aftalen om køb af det brugte fjernsyn under alle omstændigheder erklæres for ugyldig.

At fjernsynet så oven i hatten var dobbelt så gammelt som oplyst og derudover gik i stykker allerede inden for en måned efter leveringen, gjorde sagen endnu mere klar:

Fru Hansen havde krav på at få alle sine penge igen. Og ikke bare det. Hun havde også krav på at få erstattet de 700 kr., som hun måtte betale for at få det »nye« fjernsyn undersøgt, da det gik i stykker. Og meget passende måtte den ufine fjernsynsreparatør også betale for sagens omkostninger. Alt i alt 9.900 kr.