Det er som at tænde en kontakt, når man spørger Asger Bay Christensen, hvad godt lys er. I løbet af et splitsekund stråler hans øjne, hans ansigt smiler, og kroppen bliver rank. Lys og lamper har været hans mærkesag, siden han i 70erne blev uddannet arkitekt med speciale i dagslyset.
I hans lyslaboratorium i Ny Kongensgade findes et hav af forskellige former for belysning, som han tænder og slukker for, når fagfolk sidder bænket for bl.a. at lære om forskellen på god og dårlig belysning. I bedste tryllekunstnerstil skifter han lyskilder og styrke, så tilskuerne kan se forskellen, mens de får en forklaring. Han kaster også spørgsmål ud, men venter ikke nødvendigvis på svaret. Han kender de forkerte på forhånd. Han vil hellere fortælle om, hvorfor børnene bliver roligere af at sidde ved et bord med en pendel, der har glødepære, end i et lokale med lysstofrør.
»Øjet flimrer hele tiden, når lysstofrøret med det kompakte lys er tændt,« forklarer Asger Bay Christensen.
»Det indeholder kun ni farver, mens der i en glødepære findes over 1.200 nuancer. Kompaktlys er sammensat af uregelmæssige toppe, hvor glødepæren har en regelmæssig kurve. Man kan simpelthen ikke koncentrere sig, når øjet hele tiden flimrer. Og når man ikke kan koncentrere sig, stiger støjniveauet, og så er det jo klart, at lille Peter ikke kan sidde stille.«
»Det er rigtigt, at en glødepære bruger fire gange så meget strøm som kompaktlys og de fleste energisparepærer. Men alt for mange sparer energi på den dumme måde, fordi de ofte brænder for mange watt af i stedet for at bruge forskellige lyskilder,« fortæller Asger Bay Christensen.
»Det er det, jeg kalder intelligent energibesparelse. Altså hvor mange watt man bruger per kvadratmeter.«
»Målingen er meget enkel og kan bruges, hvad enten det drejer sig om et hus, en børnehave eller et kontor. I kontoret bruges der ofte 35-40 watt pr. kvm, ude i lufthavnen bruger de over 300 watt, mens man i en bolig bruger helt ned til 10-14 watt pr. kvm, hvis man er nogenlunde energibevidst. Ja, nogen vil have, at vi skal bruge mindre endnu.«
Men ifølge Asger Bay Christensen er det en stor misforståelse at tro, at lamper bare skal lyse et rum op. Et rum skal indrettes med både lys og skygge for at give den bedste oplevelse.
»Når vi f.eks. indretter lys i børnehaver, bruger vi A-lys (glødepære/halogen) og B-lys (f.eks. kompaktrør). Vi smækker A-lys ned på bordet, hvor børn og voksne sidder og arbejder. Det er fire gange så dyrt, men det er godt for øjet og for sjælen. Så smækker vi B-lys op på væggene og i loftet. Det vil sige, at vi bruger 20 pct. dyrt A-lys og 80 pct. billigt B-lys. Det samme princip bruger vi i privatboligen. Jeg plejer at sammenligne det med madlavning: Hvis man bare kommer en lille smule fløde i sovsen, så smager den meget bedre.«
Asger Bay Christensen ynder også at få den historiske dimension med, når han holder foredrag. Han fortæller om glødepæren, som Thomas Edison opfandt for over 100 år siden, men som ikke er produktudviklet siden, og om at vi stadig holder af at samles omkring lampen, som vi gjorde det om bålet i tidernes morgen. Et urgammelt instinkt der åbenbart er indbygget i os. Og han fortæller om, hvordan mange kontorer stadig er på stenalderstadiet med alle de lysstofrør, der hænger i lofterne, mens vi i boligen måske er ved at nærme os middelalderen.
For at kunne arbejde med lys er det vigtigt at kende selve øjet, og den del af den menneskelige anatomi har Asger Bay Christensen også sat sig ind i.
»Der bliver designet flotte lydanlæg til øret, store arkitektoniske rum, hvor dagslyset kan komme til rette, men når det gælder kunstlyset, så skal der spares.
»Tænk, hvis der ligeså skrappe regler for god og dårligt belysning, som der er omkring støjniveauet,« sukker han.
Det var ikke kun lysets fantastiske univers, der fangede Asger Bay Christensen, da han valgte sit speciale. Også lampernes form og funktion interesserede ham, så i midten af 70erne begyndte han også at designe lamper med bl.a. skærme, der tager størst muligt hensyn til lysets spredning. I dag er det udvikling af lamper til lysdioder, der står øverst på hans skema.
»Dioder består af en masse gode farver med næsten samme bølgelængde som glødepæren,« fortæller Asger Bay Christensen. »Vi har lige sat lysdioder på et trappeafsnit i Roskilde Domkirke, og her kan de ligge i over 25 år og lyse. Men endnu er det lidt kompliceret at bruge dioder i f.eks. en pendel, fordi mange dioder tæt ved hinanden udvikler for meget varme, og det går ud over holdbarheden. Vi kan ikke løse verdens energiproblemer her og nu, men vi prøver på det,« siger Asger Bay Christensen.
