I disse uger er det tid at plante kål, porre, selleri, bønner, majs, squash, græskar og andre forspirede sager ud i havens muld.
Plant det ud en dag med stille vejr og udsigt til regn. Der er ikke noget skønnere end et gedigent regnvejr, der trækker ind over straks udplantningsplanterne står på deres rette plads i havemulden.
Det kaldes medfølgende vejr, altså et vejr der følger planternes behov. Der er brug for vand efter udplantning.
Mange grøntsager som kål, porre, selleri og persille sælges som småplanter, der står mange sammen i en lille bakke.
Se og læs gode råd om salat, esdragon og porrer i galleriet til højre....
Udplantning
Før udplantning lirkes hver enkelt plante forsigtigt ud af samlingen, med så mange rødder i behold som muligt. Der vil dog altid gå en del rødder til grunde, så den lille plante har brug for at komme til hægterne og sætte nye rødder ud i jorden.
Mens det står på, skal den beskyttes mod stærk sol og blæst, ellers tørrer den simpelthen ud. Kan naturen helt af sig selv byde på stille regn en dags tid er alt godt. Hvis ikke må man selv ud med vandkanden flere dage i træk. Evt. kan der være behov for at trække en fiberdugstunnel over rækken et par dage, hvis vejret er med hård sol og blæst.
Spar penge
Netop på denne årstid, hvor behovet for at få friske grøntsager og krydderurter på middagsbordet er påtrængende, kan der spares mange penge ved at dyrke et stykke køkkenhave.
Et godt eksempel er frisk persille, der kan købes i supermarkeder som en lille krydderurt i potte klar til brug. Det koster 12-16 kroner bare for de få stilke, der næppe vejer mere end 20 gram. Lige nu kan man købe bakker med persille som udplantningsplanter hos gartnere og i plantecentre.
I hver bakke er måske 30 små persilleplanter. De skal plantes ud på cirka en kvadratmeter jord i køkkenhaven og udbyttet fra et sådant stykke kan blive mindst et kilo frisk persille gennem sommeren.
Et hurtigt regnestykke viser, at du minimum har sparet 600 kr. ved at dyrke en kvadratmeter med persille i haven. Regnestykket kan givetvis gentages for utallige andre krydderurter. Prøv selv!
Næste side: Esdragon og salat
En af de allernemmeste og ligeledes helt uundværlige krydderurter er fransk esdragon. Den er nem, fordi den er flerårig og således kun skal plantes en gang for alle.
Tilmed sætter den villigt mange nye knopskydende rødder og er meget nem at formere ud fra disse rødder.
Bedste måde at anskaffe esdragon på er at tigge en bid hos nogen, der allerede har en velsmagende en af slagsen i haven. Men fransk esdragon kan selvfølgelig også købes i plantecentre og plantes når som helst.
Esdragonblade kan høstes fra begyndelsen af maj og til langt ud på efteråret. Det er rigtig godt at høste til vinterens forbrug, når planten er mest frodig i juni-juli.
Klip de bladbærende stilke af og tør dem. Læg stilkene på en bagerist og brug ovnens eftervarme, indtil bladene er helt tørre og let falder af stilkene.
Esdragonstilke med blade kan også fryses. Begge metoder er gode. Brug esdragon som krydderurt i vineddiker, til fisk og kylling, i omelet, i salatdressing og meget mere.
Spinat med asparges og blendet dressing:
Vi har netop høstet af den første såede grøntsag i haven. Det er spinat. Spinaten er kommet godt fra start. Der er blevet tyndet ud i rækken, så de resterende planter står med en håndsbredde imellem sig.
Planterne, der er fjernet, kom på middagsbordet som frisk spinat i en skål med kolde, kogte asparges og en dressing af blendede oliven, kapers, olivenolie, citronsaft, hvidløg og peber. Spæde spinatblade smager fortræffeligt. Om nogle dage kan der tyndes lidt igen.
Næste side: Løg, gulerødder, dild, salat ... og jordbær
Løgene står nu med grønne toppe. Brug den tregrenede kultivator mellem rækkerne, så jorden holdes løs.
Gulerødderne er spiret, og som altid står de for tæt. Det kan svare sig at tynde dem ud, så der er en til to fingre mellem hver lille plante.
Dilden har fået de første rigtige dildblade, og også her er det en god idé at tynde ud, 4-6 cm mellem dildplanterne er passende. Brug de spæde dildplanter, der hives op, til frokostsilden.
Husk at så nyt salat. Det sker tit, at man i begejstring over den første salats snarlige høst glemmer, at der hele tiden skal være nye hold på vej. Mange familier kan snildt bruge et salathoved om dagen. Så derfor et nyt hold hver tredje uge og forsyningen gennem sommeren bliver optimal. Lige nu er det fint at så direkte i havemulden.
Hver gang frøposen med salatfrø har været i brug, skal den puttes i en plastpose og gemmes i køleskabets grøntsagsskuffe. Opbevares salatfrø i stuevarmen kan de gå i såkaldt spirehvile, hvilket betyder, at de ikke umiddelbart vil spire, når de sås i jorden. De har brug for en længere kuldeperiode for igen at kunne spire. Derfor er køleskabet perfekt til opbevaring.
Alt imens er det svært at holde øjnene fra jordbærbedet, der nu blomstrer på vist tredje uge med mængder af blomster og grønne bær på vej. Bare tanken om alle de lækre, røde jordbær, denne forsommer vil byde på, får mundvandet til at løbe!
Læs også:
