Køkkenredskaber med en lang historie

Raadvad fejrer sit 250 års jubilæum med at lancere nyt bestik og knive. Køkkenredskaber, der ligesom den gamle brødmaskine, kartoffelskrælleren og bordknive med smedet bryst en skønne dag vil blive eftertragtede loppemarkedsfund.

Den første brødmaskine blev til i 1890 og har siden været en klassiker. I 50erne blev den udkonkurreret af Evas pålægsmaskine og senere af det skiveskårede rugbrød. Alligevel var den i produktion indtil for et par år siden. Fold sammen
Læs mere

Mens nutidens mærkevarer kæmper om, hvem der har det stærkeste brand, kan et af Danmarks ældste, nemlig Raadvad, fejre 250 års jubilæum. Der findes vel næppe den husstand i Danmark, som ikke har et produkt fra Raadvad i køkkenskuffen eller skabet. Her gemmer den klassiske kartoffelskræller sig uden tvivl sammen den lille handy dåseåbner og brødmaskinen, der først for et par år siden blev taget ud af produktion.

I dag er designet af nye produkter lagt i hænderne på navne som Mads Odgård, Tobias Jacobsen og Monica Ritterband. Men for mange år siden hed designeren Georg Jensen (sølvsmeden). Han voksede selv op i byen Rådvad, den lille idylliske samling huse i Dyrehaven nord for København, som knivfabrikken har taget navn efter. Georg Jensen blev født i 1866, som søn af en pandesmed og sliber. Det vidner en lille bronzetavle på Møllehusets gavl om. Og gennem flere årtier leverede Raadvad klingerne til sølvbestikkene fra Georg Jensen Sølvsmedie.

Indtil 1972 blev de fleste produkter fremstillet i selve Rådvad. Fabrikken blev grundlagt i et nedlagt krudtværk, og omkring den opstod efterhånden et lille samfund med butikker og egen skole. I fabrikkens velmagtsdage var der godt 300 indbyggere i Rådvad.

Den første skolebygning fra 1829 blev i 1919 erstattet af en ny og noget større med syv klassetrin, der også havde elever fra det nærliggende Hjortekær. Skolen lukkede i 1965 samtidig med, at fabrikkens produktion svandt ind, fordi flere varer blev produceret andre steder i landet. I dag er skolen i øvrigt blevet et eftertragtet vandrerhjem.

Historien om Raadvad udgør i dag et vigtigt kapitel i historien om Danmarks overgang til industrisamfund. Dengang i midten af 1700-tallet havde møllerne langs åen vandet som eneste drivkraft, og først ca. 100 år senere holdt dampmaskinen sit indtog i den industrielle produktion.

I begyndelsen producerede Raadvad al slags isenkram, hvilket på den tid også omfattede landbrugsredskaber, økser, strygejern, barberblade, søm, beslag og legetøj. Fabrikken havde en overgang endog tilladelse til at fremstille øl og brændevin. Et varekatalog fra 1805 viser omkring 700 forskellige produkter, et varesortiment, der efterhånden blev skåret kraftigt ned.

Ved Første Verdenskrigs udbrud eksploderede fabrikkens ordrebøger. Især eksporten af knive, save og økser til Rusland gik over al forventning, og man besluttede at fylde lageret til bristepunktet. Fabriksanlægget blev udvidet, og i 1916-17 blev der opført fire etagehuse til de mange nye arbejdere, som man fik brug for. De kaldes den dag i dag »De nye huse«.

Men udvidelsen af produktionen viste sig at være katastrofal, fordi Den Russiske Revolution medførte, at fabrikken pludselig stod med et usælgeligt varelager og tilgodehavender for to millioner kroner, som ikke kunne inddrives. Selskabet, der ejede fabrikken, endte med at gå konkurs i 1921. Et nyt blev dannet, og fabrikkens produktion kom på fode igen, men denne gang i et meget mindre omfang. Til gengæld blev der sat fokus på produktion af skærende redskaber i rustfrit stål, som siden er blevet de klassiske Raadvad-produkter.

Et af dem er kartoffelskrælleren fra 1924, der blev til i et samarbejde med Statens Husholdningsråd, hvor man fandt frem til den perfekte vinkel og hårdhed på bladet. I dag er kartoffelskrælleren fast inventar i de fleste danske køkkener, enten den gamle med træskaft eller den nye med skaft af silikone. Et andet samarbejde med Statens Husholdningsråd blev dåseåbneren fra 1950erne. Den blev produceret til både højre- og venstrehåndede og siges at være en af Raadvads største succeser i hele virksomhedens historie.

I dag hører Raadvad under Fiskars-koncernen, og al produktion foregår andre steder i verden, men det er en helt anden historie.